Selskabsform: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Ptbotgourou (diskussion | bidrag)
m r2.6.5) (robot Tilføjer: fr:Forme juridique
Linje 20: Linje 20:
* [[Partnerselskab]] (P/S)
* [[Partnerselskab]] (P/S)
* [[Partsrederi]]
* [[Partsrederi]]
* [[Gensidigt selskab]] (G/S)


I selskabsformen er det selskabet, som hæfter ved en evt. konkurs. Kreditorerne kan som udgangspunkt kun gøre udlæg i indskudskapitalen. Der er altså ingen personlig risiko for aktionerne eller anpartsholderne, medmindre disse har stillet garanti for selskabet.
I selskabsformen er det selskabet, som hæfter ved en evt. konkurs. Kreditorerne kan som udgangspunkt kun gøre udlæg i indskudskapitalen. Der er altså ingen personlig risiko for aktionerne eller anpartsholderne, medmindre disse har stillet garanti for selskabet.

Versionen fra 8. aug. 2011, 08:49

En virksomhedsform eller en selskabsform er forskellige måder at organisere sig på, når man vil drive virksomhed. De forskellige selskabsformer har forskellige regler, for eksempel om kapitalkrav, omsættelighed og hæftelse.

Selskabsformer i Danmark

I Danmark findes der to virksomhedsformer:

Privat ejet virksomhed:

I de privat ejede virksomheder hæfter ejeren eller ejerne personligt for virksomheden. Ved en konkurs i en personlig ejet virksomhed, vil der kunne gøres udlæg i hele ejerens formue. I interessentskabet, der kan have flere ejere, hæfter alle ejerne solidarisk for virksomheden. Det betyder, at kreditorerne kan hente hele deres tilgodehavende hos kun én af ejerne, hvis kun denne er i stand til at betale det tilgodehavende beløb.

Selskabsformen:

I selskabsformen er det selskabet, som hæfter ved en evt. konkurs. Kreditorerne kan som udgangspunkt kun gøre udlæg i indskudskapitalen. Der er altså ingen personlig risiko for aktionerne eller anpartsholderne, medmindre disse har stillet garanti for selskabet.

Europæiske selskabsformer