Hedy Lamarr

Hedy Lamarr
Lamarr i The Conspirators (1944)
Personlig information
Andre navn(e)	Hedwig Maria Eva Kiesler
Født	9. november, 1913 Wien, Østrig-Ungarn
Død	1. juli 2000 (87 år) Altamonte Springs, USA
Forældre	Emil Kiesler & Gertrud (pigenavn Lichtwitz)
Ægtefælle	Fritz Mandl (1933–1937) (skilt) Gene Markey (1939–1941) (skilt) 1 barn John Loder (1943–1947) (skilt) 2 børn Teddy Stauffer (1951–1952) (skilt) W. Howard Lee (1953–1960) (skilt) Lewis J. Boies (1963–1965) (skilt)
Aktive år	1930-1958

Hedy Lamarr (født Hedwig Maria Eva Kiesler; 9. november, 1913 – 19. januar 2000) var en østrigsk skuespillerinde, glamourmodel og videnskabsdame. Omen hun primært er kendt for sin filmkarriere og som filmstjerne i MGMs ”gyldne alder”, så havde hun også en bemærkelsesværdig karriere som forsker og opfinder, hvor hun bl.a. var medudvikler af en tidlig form for spread-spectrum-kommunikation, en forløber for moderne trådløs kommunikation brugt i f.eks. Wi-Fi-netværk og trådløs telefoni.

Tidlig liv

Lamarr blev født Hedwig Maria Eva Kiesler i en jødisk familie i Wien, Østrig-Ungarn. Hendes forældre var Emil Kiesler, en succesrig bankier fra Lemberg og hans kone Gertrud (pigenavn Lichtwitz), en pianist fra Budapest. Som barn studerede Hedy ballet og klaver. Da hun arbejdede med Max Reinhardt i Berlin, omtalte han hende som "Smukkeste kvinde i Europa". Som teenager fik hun flere store filmroller i tyske film hvor hun spillede sammen filmstjerner som Heinz Rühmann og Hans Moser.

I begyndelsen af 1933 medvirkede hun i Gustav Machatýs berygtede film Ekstase. En tjekkoslovakisk film lavet i Prag, hvori hun spillede den kærlighedssultne unge hustru til en uopmærksom og ligeglad gammel mand. En kærlighedsscene der kun vises ved et nærstudier af hendes ophidsede ansigt og en lang optagelse af hende mens hun bader nøgen i en skovsø og løber nøgen gennem skoven gjorde filmen berygtet.

Den 10. august 1933 giftede hun sig med Friedrich Mandl, en våbenproducent fra Wien som var 13 år ældre end hende. Senere beskrev hun i sin selvbiografi Ecstasy and Me ham som en dominerende og jaloux mand, der forbød hende at lave flere film og til tider holdt hende indespærret i deres palæ. Han opkøbte alle de eksemplarer af filmen Ekstase han kunne få fat på, eftersom han ikke syntes om hendes optræden i den og hendes ansigtsudtryk i den (om end Lamarr senere selv hævdede at hendes lidenskabelige ansigtsudtryk var resultat af instruktøren stak hende i numsen med en sikkerhedsnål).

Hendes mand Mandl forhindrede hende i at fortsætte sin skuespillerkarriere, men tog hende i stedet med til møder med teknikere og forretningspartnere. På disse møder fik den matematisk talentfulde Lamarr førstehånds indsigt i avanceret militærteknologi. Ellers var hun tvunget til at blive på slottet Schwarzenau. Hun berettede senere at på trods af at Mandl havde jødiske rødder omgikkes han alligevel nazistiske erhvervsfolk, hvilket hun rasede over. I Ecstasy and Me skrev Lamarr, at både Benito Mussolini såvel som Adolf Hitler deltog i Mandls store fester. Hun fortalte at hun til sidst slap fri fra ham ved at klæde sig ud som en af sine tjenestepiger og flygtede til Paris, hvor hun fik en skilsmisse og derefter flyttede videre til London. Ifølge en anden version af denne episode, overtalte Lamarr sin mand til at gå med til at hun deltog i en fest iført alle sine kostbare smykker. Senere og hendes tjenestepige bedøvede hun manden og hun undslap landet med hendes smykker.

Filmkarriere i Hollywood

Fra filmen Lady of the Tropics

Efter at have rejst fra Paris til London hvor hun mødte Louis B. Mayer. Efter han havde ansat hende, skiftede hun på hans opfordring, navn til Hedy Lamarr – efternavnet som en hyldest til den smukke stumfilmsskuespillerinde Barbara La Marr som døde i 1926 af en overdosis.

I Hollywood blev hun ofte set i glamourøse og forførende roller. Hendes Hollywood-debut var i filmen Algiers (1938). Andre film inkluderede Boom Town (1940), White Cargo (1942) , og Tortilla Flat baseret på en roman af John Steinbeck. I 1941 blev hun castet sammen med to andre Hollywood-skønheder Lana Turner og Judy Garland i det musikalske overflødighedshorn Ziegfeld Girl.

Hun lavede 18 film i årene 1940 til 1949 på trods af at hun i samme periode fik to børn (1945 og 1947). Hun forlod MGM i 1945 og fik sin største succes som filmskuespillerinde i Cecil DeMilles Samson and Delilah, den højst indtjenende film i 1949. Men efterfølgende et forsøg på komik med Bob Hope i My Favorite Spy gik det nedad med hendes karriere og efter 1950 optrådte hun kun sporadisk i film. En af hendes sidste roller var som Jeanne d'Arc i Irwin Allens episke værk The Story of Mankind (1957).

Senere liv

Fra filmen Lady of the Tropics

I 1960'erne kom en anklage mod hende for butikstyveri for offentligheden og året efter udkom hendes hendes selvbiografi Ecstasy and Me (1967). Samtidigt udgaves Andy Warhols kortfilm Hedy (1966), også kendt som The Shoplifter (Butikstyven). Polemikken omkring butikstyveriet faldt sammen med et afbrudt forsøg på at komme tilbage til filmens verden i Picture Mommy Dead (1966). Det endte med at Zsa Zsa Gabor spillede rollen i stedet. Hændelsen udgør starten af hendes selvbiografi:

	En nylig aften, siddende alene hjemme lidende og rugende over min behandling på en politistation på grund af en hændelse i et stormagasin, og efter at have været erstattet af Zsa Zsa Gabor (forstil sig hvordan det påvirkede mit ego!) regnede jeg ud at jeg havde tjent og brug omkring tredive millioner dollars. Alligevel havde jeg tidligere samme dag ikke kunne betale for en sandwich på Scwabs købmand.

I de efterfølgende år trak Lamarr sig tilbage fra det offentlige liv og bosatte sig i Florida. Hun vendte kortvarigt tilbage til overskrifterne i 1991, da den 78årige tidligere skuespillerinde igen blev beskyldt for butikstyveri. Om end beskyldninger senere blev afvist.

Lamarr blev amerikansk statsborger den 10. april 1953.

For hendes bidrag til filmindustrien er hun blevet tildelt en æresstjerne på Hollywood Walk of Fame, nummer 6.247.

Hun var gift seks gange, med Fritz Mandl, Gene Markey, Sir John Loder, Teddy Stauffer, W. Howard Lee og Lewis J. Boles. Hun havde tre børn.

Hedy Lamarr døde i Altamonte Springs, i nærheden af Orlando den 19 januar, 2000. Hendes søn Anthony Loder tog hendes aske tilbage til Østrig og spredte den i Wienerwald, i overensstemmelse med hendes ønske.

Liv som opfinder

Lamarr med John Loder

Avantgardekomponisten George Antheill, en søn af tyske immigranter og nabo til Lamarr havde eksperimenteret med automatisk kontrol af musikinstrumener, inklusiv musik til Ballet Mécanique oprindeligt skrevet til en abstrakt film fra 1924 af Fernand Léger. Stykket indeholdte adskillige selvspillende klaver der spillede samtidigt.

Sammen udviklede Antheil og Lamarr tanken om et hemmeligt kommunikationssystem i juni 1941. Den 11. august 1942 blev U.S. Patent 2.292.387 givet til Antheil og "Hedy Kiesler Markey" – som var Lamarrs gifte navn på tidspunktet. Patentet der beskrev en tidlig form for frekvensspring anvendte en rulle til at skifte mellem 88 forskellige frekvenser og var udviklet for at gøre torpedoer svære for fjenden at opsporer og saboterer.

Ideen var dog så langt forud for sin tid at den ikke kunne realiseres med teknologien til rådighed i 1942. Den blev ikke implementeret førend i 1962 hvor det blev brugt af den amerikanske flåde i dens blokade af Cuba - på hvilke tidspunkt patentet var udløbet. Måske pga. af patents udløb var det lidet kendt førend i 1997 hvor organisationen Electronic Frontier Foundation tildelte Lamarr en pris for hendes bidrag. I 1998 købte den canadiske trådløs teknologi udvikler Wi-LAN Inc. 49% af patentet fra Lamarr for et ikke offentligt oplyst antal aktier. Antheil var død i 1959.

Lamarrs og Antheils frekvensspring-ide fungerer som grundlag for moderne spread spectrum kommunikationsteknologi, så som det der anvendes i bluetooth-forbindelser og i GSM-teknologi.

Filmografi

1930: Das Geld liegt auf der Straße 1931: Die Abenteuer des Herrn O.F. 1931: Die Frau von Lindenau 1932: Man braucht kein Geld 1933: Symphonie der Liebe (Ekstase) 1938: Algiers 1939: I Take This Woman 1939: Lady of the Tropics 1940: Boom Town 1940: Comrade X 1941: Come Live with Me 1941: H.M. Pulham, Esq. 1941: Ziegfeld Girl 1942: Crossroads

1942: Tortilla Flat 1942: White Cargo 1943: The Heavenly Body 1944: Experiment Perilous 1944: The Conspirators 1945: Her Highness and the Bellboy 1946: The Strange Woman 1947: Dishonored Lady 1948: Let's Live a Little 1949: Samson and Delilah 1950: A Lady Without Passport 1950: Copper Canyon 1951: My Favorite Spy 1954: L'Amante di Paride (også: The Face, That Launched a Thousand Ships) 1954: L'Eterna Femmina 1957: The Story of Mankind 1958: The Female Animal

Noter

• "Hedy Lamarr", Half-Life2.net(December 13, 2004) Retrieved on 2008-12-21
• Robert A. Scholtz, "The Origins of Spread-Spectrum Communications," IEEE Transactions on Communications, Vol. 30, No. 5, May 1982, p. 822.
• Robert Price, "Further Notes and Anecdotes on Spread-Spectrum Origins," IEEE Transactions on Communications, Vol. 31, No. 1, January 1983, p. 85.
• Ivanis, Dan (november 2003). "The stars come out -- Recruiting ad featuring Hedy Lamarr creates 'buzz't". Boeing Frontiers Online. The Boeing Company. Hentet 2009-04-20.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Hedy Lamarr

• Hedy Lamarr Site
• Hedy Lamarr foundation
• Hedy Lamarr fansite
• Hedy Lamarr på Internet Movie Database (engelsk)
• Hedy Lamarr at Reel Classics
• Inventions.org page on Hedy Lamarr
• Interview with Hedy Lamarr biographer Patrick Agan
• Advanced Weaponry of the Stars by Prof. Hans-Joachim Braun Invention & Technology article about Hedy Lamarr's patent
• Annual Inventor's Day on her Birthday
• Hedy Lamarr på Find a Grave (engelsk)