Jørgen Jensen Sadolin

Jørgen Jensen Sadolin (ca. 1499 i Viborg – 19. december 1559 i Odense) var en dansk gejstlig og reformator, far til Hans Jørgensen Sadolin.

Sadolin var formentlig uægte søn af en præst i Viborg. Navnet Sadolin (latinisering af sadelmager) brugtes af faderen, men ikke af Jørgen Jensen selv, som selv kaldte sig Jørgen Jensen Viborg efter sin fødeby.

Der vides intet om hans barndom, ungdom og studier. Da han dukkede op i Viborg i 1526 som Hans Tausens medarbejder, havde han universitetsgraden magister. Han var da allerede tilhænger at Martin Luthers tanker, hvilket tyder på, at han har studeret i Tyskland. I forbindelse med udbredelsen af de reformatoriske tanker i Viborg fik Jørgen Jensen Sadolin kong Frederik 1.´s tilladelse til at oprette en præsteskole i byen. Da reformationen var gennemført i Viborg i 1529 blev Sadolin af Hans Tausen ordineret som præst ved Sortebrødre Kirke, som blev sognekirke for byens sydlige del. Ved Herredagen i København i 1530 forsvarede han sammen med Hans Tausen med held den lutherske lære.

Fra Viborg kom han til Odense formentlig i 1532 og derfra til København hvor han var prædikant ved Vor Frue Kirke. I perioden fra 1532 til 1537 udgav han flere oversættelser af centrale reformatoriske skrifter, herunder Luthers katekismus og Den augsburgske bekendelse. I 1537 blev han viet til biskop i Odense af Luthers nære medarbejder teologen Johannes Bugenhagen. Jørgen Jensen Sadolin blev således én af Danmarks første luthersk-evangeliske biskopper, udnævnt fem år tidligere end Hans Tausen.

Han lagde stor energi i udarbejdelsen af den nye kirkeordning, Kirkeordinansen, og i dennes gennemførelse i Fyns Stift. I forhold til den gamle tro var hans holdning fast, men samtidig præget af moderation og tolerance. Han undgik dog ikke at blive beskyldt for at være for katolsk. Han nåede at holde ligtalen for kong Christian 3. samme år som han selv døde.

Sadolinsgade i Odense er opkaldt efter ham.

Kilde

• Engelstoft og Dahl (ed.): Dansk Biografisk Leksikon, København 1942