Dirke: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Jakosa (diskussion | bidrag)
Oprettet
(Ingen forskel)

Versionen fra 9. feb. 2006, 01:29

Fil:Farnese tyren.jpg
Dirkes endeligt for hænderne af Amphion og Zethus - Farnese tyren, Museo Archeologico Nazionale Napoli

Dirke er en skikkelse fra den græske mytologi. Hendes navn er sammenfaldende med en flod, der løb nær oldtidsbyen Thebenhvor hun var Dronning. Via kilden knyttedes hendes navn til og blev ofte brugt synonymt med byen. Hun er således en del af den sagnkreds, der knytter sig til byen og som i oldtiden især var kendt fra det nu tabte værk Thebaiden.

Myten

Ifølge sagnene var Dirke gift med kong Lukos, der var sat på posten som værge for Labdakos. Da Labdakos døde ung, måske fordi han (som sin onkel Pentheus lagde sig ud med byens mænader, overtog Lukos igen kongemagten nu som værge for Labdakos søn Laios. Det var dog Antiope, der var var skyld i kongeparrets undergang. Fordi hun var stukket af fra sin far Nykteos, Lukos' bror, og havde giftet sig med kong Epopeus af Sikyon, udsatte Dirke og Lukos hende for fængsling og anden overlast. Antiope havde dog to sønner som hun havde fået efter at være blevet voldtaget af Zeus, der var kommet til hende i skikkelse af en faun. Disse to brødre, Amphion og Zethus, hævnede deres mor ved at dræbe Lukos og binde Dirke til en tyr. Der hvor tyren trampede Dirke ihjel sprang der en kilde.

Dirke var også knyttet til Dionysoskulten, der ifølge de græske myter var opstået i Theben. Pausanias (9.17.6) skriver at Dirke fulgte Dionysos kulten mere end nogen anden og at Antiope blev straffet med vanvid af Dionysos for sine sønner dåd.

Dirke i kunsten

I den antikke kunst var motivet hvor Dirke straffes af Antiopes sønner, yndet. Man har det især på vasemalerier. Romerne brugte også motivet og det kendes i mosaikker og murmalerier, fra blandt andet Pompeji. Den nok mest berømte fremstilling er den monumentale Farnese tyr, der er en kopi af en oprindelig græsk statue og som i oldtiden stod opstillet i Carcallas termer.