Tamdrup Kirke: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Bot: ret parameter til billede (fjern størrelse i parameter til billede); kosmetiske ændringer
Linje 1: Linje 1:
{{Kirke|
{{Kirke|
|Billede=[[Image:Tamdrup Kirke 01.jpg|300px]]
|Billede=Tamdrup Kirke 01.jpg
|Billede_størrelse = 300px
|Tekst= Tamdrup Kirke
|Tekst= Tamdrup Kirke
|Bygget= Omkring [[1125]]
|Bygget= Omkring [[1125]]
Linje 11: Linje 12:
|Websted= www.tamdrupkirke.dk
|Websted= www.tamdrupkirke.dk
}}
}}
'''Tamdrup Kirke''' er én af landets ældste kirker og stammer fra o. 1125. Samtidig er [[kirke (bygning)|kirke]]n omgærdet af en del mystik. Hovedbygningen består af en romansk [[basilika]], på hvis vægge der findes udstrakte rester af landets ældste [[kalkmaleri]]er, der svarer til [[Jelling Kirke]]s malerier, som desværre blev nærmest ødelagt [[1874]]-[[1875|75]] i forbindelse med en alt for hård restaurering.
'''Tamdrup Kirke''' er én af landets ældste kirker og stammer fra o. 1125. Samtidig er [[kirke (bygning)|kirken]] omgærdet af en del mystik. Hovedbygningen består af en romansk [[basilika]], på hvis vægge der findes udstrakte rester af landets ældste [[kalkmaleri]]er, der svarer til [[Jelling Kirke]]s malerier, som desværre blev nærmest ødelagt [[1874]]-[[1875|75]] i forbindelse med en alt for hård restaurering.


Kirken bestod oprindeligt af en treskibet [[basilika]], og rummet er opdelt af 2×6 rundesøjler og rundbuede [[arkade]]mure, der åbner sig mod sideskibene. Dette blev radikalt ændret i [[1400-tallet]] da [[kirke (bygning)|kirke]]n blev ombygget i [[gotisk stil]]. [[Tårn]]et og [[våbenhus]]et stammer fra denne ombygning.
Kirken bestod oprindeligt af en treskibet [[basilika]], og rummet er opdelt af 2×6 rundesøjler og rundbuede [[arkade]]mure, der åbner sig mod sideskibene. Dette blev radikalt ændret i [[1400-tallet]] da [[kirke (bygning)|kirken]] blev ombygget i [[gotisk stil]]. [[Tårn]]et og [[våbenhus]]et stammer fra denne ombygning.


==Inventar==
== Inventar ==
Tamdrup Kirkes mest berømte inventar findes i dag på [[Nationalmuseet]]. Det drejer sig om et gyldent alter. Det nuværende [[frontale]] i kirken er en afstøbning af de originale, [[De gyldne altre|forgyldte kobberrelieffer]]. Både deres funktion og placering samt datering er omdiskuteret. Man kan ikke afgøre, om de tilhører et [[alter]] eller et [[helgenskrin]]. Det er sandsynligvis beregnet for [[Poppo]], der omvendte Harald Blåtand til kristendommen. Dette hænger også godt sammen med Tamdrups funktion som valfartskirke.
Tamdrup Kirkes mest berømte inventar findes i dag på [[Nationalmuseet]]. Det drejer sig om et gyldent alter. Det nuværende [[frontale]] i kirken er en afstøbning af de originale, [[De gyldne altre|forgyldte kobberrelieffer]]. Både deres funktion og placering samt datering er omdiskuteret. Man kan ikke afgøre, om de tilhører et [[alter]] eller et [[helgenskrin]]. Det er sandsynligvis beregnet for [[Poppo]], der omvendte Harald Blåtand til kristendommen. Dette hænger også godt sammen med Tamdrups funktion som valfartskirke.
Pladernes fortælling rummer fire historier, hvilket svarer godt til et firesidet skrin. Dateringen af pladerne er usikker. Den historiske fortælling, de skildrer, nemlig [[Harald Blåtand]]s dåb, foregik i sidste del af [[900-tallet]], men ved at sammenligne med andre gyldne altre har man dateret Tamdrupalteret til o. [[1200]]. Det er dog formentlig en del ældre, sikkert udført i forbindelse med kirkens opførelse i begyndelsen af [[1100-tallet]].
Pladernes fortælling rummer fire historier, hvilket svarer godt til et firesidet skrin. Dateringen af pladerne er usikker. Den historiske fortælling, de skildrer, nemlig [[Harald Blåtand]]s dåb, foregik i sidste del af [[900-tallet]], men ved at sammenligne med andre gyldne altre har man dateret Tamdrupalteret til o. [[1200]]. Det er dog formentlig en del ældre, sikkert udført i forbindelse med kirkens opførelse i begyndelsen af [[1100-tallet]].


Et andet af kirkens pragtstykker er [[døbefont]]en. Den hører til [[Østjylland]]s bedste [[romansk stil|romansk]]e granitfonte. Den udmærker sig ved sine usædvanlige motiver. I stedet for de jyske løver har den evangelistsymbolerne i højrelief omgivet af fornemme bladranker og menneskefigurer, og på foden er der engle.
Et andet af kirkens pragtstykker er [[døbefont]]en. Den hører til [[Østjylland]]s bedste [[romansk stil|romanske]] granitfonte. Den udmærker sig ved sine usædvanlige motiver. I stedet for de jyske løver har den evangelistsymbolerne i højrelief omgivet af fornemme bladranker og menneskefigurer, og på foden er der engle.


[[Altertavle]]n og [[prædikestol]]en er [[renæssance]]arbejder fra først i [[1600-tallet]].
[[Altertavle]]n og [[prædikestol]]en er [[renæssance]]arbejder fra først i [[1600-tallet]].


== Eksterne kilder og henvisninger==
== Eksterne kilder og henvisninger ==
{{Commons|Tamdrup Kirke}}
{{Commons|Tamdrup Kirke}}
* [http://www.danmarkskirker.dk/amtsoversigt_aarhus_ramme.htm Tamdrup Kirke] på [[Danmarks Kirker]], Hæfte 52. ISBN 87-7468-617-8
* [http://www.danmarkskirker.dk/amtsoversigt_aarhus_ramme.htm Tamdrup Kirke] på [[Danmarks Kirker]], Hæfte 52. ISBN 87-7468-617-8

Versionen fra 13. aug. 2011, 18:18

Tamdrup Kirke
Tamdrup Kirke
Generelt
Opført Omkring 1125
Geografi
Adresse Tamdrup Kirkevej 1, 8700 Horsens
Sogn Tamdrup Sogn
Pastorat Tamdrup Pastorat
Provsti Horsens Provsti
Stift Århus Stift
Kommune Horsens Kommune
Eksterne henvisninger
www.tamdrupkirke.dk

Tamdrup Kirke er én af landets ældste kirker og stammer fra o. 1125. Samtidig er kirken omgærdet af en del mystik. Hovedbygningen består af en romansk basilika, på hvis vægge der findes udstrakte rester af landets ældste kalkmalerier, der svarer til Jelling Kirkes malerier, som desværre blev nærmest ødelagt 1874-75 i forbindelse med en alt for hård restaurering.

Kirken bestod oprindeligt af en treskibet basilika, og rummet er opdelt af 2×6 rundesøjler og rundbuede arkademure, der åbner sig mod sideskibene. Dette blev radikalt ændret i 1400-tallet da kirken blev ombygget i gotisk stil. Tårnet og våbenhuset stammer fra denne ombygning.

Inventar

Tamdrup Kirkes mest berømte inventar findes i dag på Nationalmuseet. Det drejer sig om et gyldent alter. Det nuværende frontale i kirken er en afstøbning af de originale, forgyldte kobberrelieffer. Både deres funktion og placering samt datering er omdiskuteret. Man kan ikke afgøre, om de tilhører et alter eller et helgenskrin. Det er sandsynligvis beregnet for Poppo, der omvendte Harald Blåtand til kristendommen. Dette hænger også godt sammen med Tamdrups funktion som valfartskirke. Pladernes fortælling rummer fire historier, hvilket svarer godt til et firesidet skrin. Dateringen af pladerne er usikker. Den historiske fortælling, de skildrer, nemlig Harald Blåtands dåb, foregik i sidste del af 900-tallet, men ved at sammenligne med andre gyldne altre har man dateret Tamdrupalteret til o. 1200. Det er dog formentlig en del ældre, sikkert udført i forbindelse med kirkens opførelse i begyndelsen af 1100-tallet.

Et andet af kirkens pragtstykker er døbefonten. Den hører til Østjyllands bedste romanske granitfonte. Den udmærker sig ved sine usædvanlige motiver. I stedet for de jyske løver har den evangelistsymbolerne i højrelief omgivet af fornemme bladranker og menneskefigurer, og på foden er der engle.

Altertavlen og prædikestolen er renæssancearbejder fra først i 1600-tallet.

Eksterne kilder og henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:



55°53′30.7″N 09°44′18″Ø / 55.891861°N 9.73833°Ø / 55.891861; 9.73833