Første franske kejserrige

Første franske kejserdømme Imperium 1804–1814 Flag Rigsvåben Nationalmelodi: Veillons au Salut de l'Empire (uofficiel) Kort over det franske imperium i 1812, med imperiet i mørkeblåt og satelitstater i lyseblåt Hovedstad Paris Sprog Fransk Kejser   • 1804-1814/1815 Napoleon I • 1814/1815 Napoleon II Lovgivende forsamling Parliment • Overhus Senatet • Underhus Corps législatif Historisk periode Napoleonstiden • Napoleon's abdication 18. maj • Ophørt 6. april • De hundrede dage 13. marts-15 juli 1815 Valuta Franske Franc Efterfulgte Efterfulgt af Første franske republik Tysk-romerske rige Kongeriget Holland Kejserriget Østrig Restaurationen i Frankrig Forenede kongerige Holland Neutrale Moresnet Kongedømmet Sardinien Kejserriget Østrig

Artiklen indgår i serien om Frankrigs historie Forhistorisk tid Forhistorisk Frankrig Keltiske gallere Romanske gallere (50 f.Kr.-486) Frankerne Merovingerne (481–751) Frankrig i Middelalderen Karolingerne (751–987) Capetinger (987–1328) Slægten Valois' hovedlinje (1328–1498) Tidlige moderne Frankrig Slægten Valois - Orléans (1498–1515) Slægten Valois - Angoulême (1515–1589) Slægten Bourbon (1589–1792) Den franske revolution (1789) Nittende og tyvende århundrede Første franske republik (1792–1804) Nationalkonventet (1792–1795) Direktoriet (1795–1799) Konsulatet (1799–1804) Første franske kejserrige (1804–1814) Restaurationen i Frankrig (1814–1830) Julirevolutionen (1830) Julimonarkiet (1830–1848) Februarrevolutionen (1848) Anden franske republik (1848–1852) Andet franske kejserrige (1852–1870) Tredje franske republik (1870–1940) Pariserkommunen (1871) Vichy-regeringen (1940–1944) Provisorisk styre (1944–1946) Fjerde franske republik (1946–1958) Femte franske republik (1958–2024) Emner Historiske franske provinser Økonomisk historie Demografisk historie militærhistorie Kolonihistorie Kunsthistorie Litteraturhistorie Fransk kultur Tidslinje for Frankrigs historie

Det første franske kejserdømme (1804-1814) og (marts-juli 1815) var en dominerende magt i det kontinentale Europa i begyndelsen af det 19. århundrede.

Da Napoleon blev de franskes kejser den 18. maj 1804, sluttede republikken. Napoleon slog Østrig, Preussen, Rusland, Portugal og deres allierede bl.a. i Slaget ved Austerlitz (1805) og Slaget ved Friedland (1807). Freden i Tilsit i juli 1807 sluttede flere års blodudgydelser på kontinentet.

De senere krige kaldes Napoleonskrigene. De udvidede fransk indflydelse i store dele af Vesteuropa og i Polen. Det franske imperium havde på sit højeste i 1812 130 departementer, regerede over 44 millioner mennesker, havde garnisoner i Tyskland, Italien, Spanien og hertugdømmet Warszawa og kunne regne Preussen og Østrig som allierede. De mange franske sejre i begyndelsen af krigen betød udbredelse af ideerne fra den franske revolution til hele Europa: Afskaffelsen af aristokratiske privilegier undtagen i Polen, indførelsen af Code Napoléon over store dele af kontinentet, øget juridisk ligestilling, indførelse af juryer og legalisering af skilsmisse. Napoleon satte sine slægtninge på flere europæiske troner og gav dem adelige titler.

De franske tab i den iberiske krig på den Iberiske Halvø svækkede imperiet alvorligt; efter sejren over det østrigske kejserrige i krigen mod den femte koalition (1809) beordrede Napoleon i 1812 over 600.000 mand til at angribe Rusland. Resultatet var en katastrofe. Efter krigen mod den sjette koalition blev de franske tropper fordrevet fra Tyskland i 1813.

Napoleon abdicerede i 1814. Kejserdømmet blev genoprettet i de hundrede dage i 1815 til Napoleons nederlag i slaget ved Waterloo. Det blev fulgt af det restaurerede monarki af Bourbonmonarkiet.

Se også

Frankrigs historie - herunder:

• Første franske republik
• Første franske kejserige
• Anden franske republik
• Andet franske kejserrige
• Tredje Republik - Tredje Franske Republik

Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.