Maginot-linjen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Bundesarchiv Bild 121-0486, Frankreich, Maginotlinie.jpg|thumb|Tyske soldater efter erobringen af linjen i 1940]]
[[Fil:Bundesarchiv Bild 121-0486, Frankreich, Maginotlinie.jpg|thumb|Tyske soldater efter erobringen af linjen i 1940]]
'''Maginot-linjen''' er en [[Frankrig|fransk]] befæstningslinje bygget i Alsace-området i [[1930'erne]] ved grænsen til [[Tyskland]] på strækningen mellem [[Luxemburg]] og [[Rhinen]]. Opkaldt efter den franske forsvarsminister som fik ført beslutningen om linjen igennem.
'''Maginot-linjen''' er en [[Frankrig|fransk]] befæstningslinje bygget i [[1930'erne]] i Alsace ved grænsen til [[Tyskland]] mellem [[Luxemburg]] og [[Rhinen]]. Linien er opkaldt efter den franske forsvarsminister, som fik ført beslutningen om linjen igennem.


Maginot-linjen fik efter [[2. verdenskrig]] ry for ikke at have virket, da Tyskland jo besejrede Frankrig. Men faktisk opfyldte linjen sit formål, idet Tyskland ikke angreb igennem det område, som linjen forsvarede, men derimod måtte foretage et dristigt angreb over [[Ardennerne|Ardennerbjergene]].
Maginot-linjen fik efter [[2. verdenskrig]] ry for ikke at have virket, fordi Tyskland besejrede Frankrig. Men linjen opfyldte sit formål, idet Tyskland ikke angreb det område, som linjen forsvarede, men måtte foretage et dristigt angreb over [[Ardennerne|Ardennerbjergene]].
Det franske forsvar forstod imidlertid ikke at udnytte de fordele, linjen gav.
Det franske forsvar forstod imidlertid ikke at udnytte de fordele, linjen gav.


Selve linjen var opbygget af en blanding af mindre enkeltstående [[bunker]]s samt små og store underjordiske [[fæstningsanlæg]]. De store fæstningsanlæg kunne have en besætning på op imod 1.000 mand.
Selve linjen var opbygget af en blanding af mindre, enkeltstående [[bunker]]s samt små og store underjordiske [[fæstningsanlæg]]. De store fæstningsanlæg kunne have en besætning på op imod 1.000 mand.
Tyskerne forsøgte ved enkelte lejligheder at angribe linjen, men blev med en enkelt undtagelse i alle tilfælde slået tilbage. Det lykkedes kun tyskerne at nedkæmpe et mindre, ikke helt færdigbygget [[fort]], som lå isoleret i linjens vestlige ende.
Tyskerne forsøgte ved enkelte lejligheder at angribe linjen, men det lykkedes dem kun at nedkæmpe et mindre, ikke helt færdigbygget [[fort]], som lå isoleret i linjens vestlige ende.


Selve Maginot-linjen overgav sig ca. en uge efter, at den øvrige del af den franske hær havde overgivet sig.
Maginot-linjen overgav sig ca. en uge efter, at den øvrige franske hær overgav sig.


Der er i dag indrettet museer i mange af fæstningsanlæggene. Som eksempler kan omtales det lille fort [[Immerhof]] og det store fort [[Schonenbourg]]. Det franske forsvar anvender fortsat ganske få anlæg til depoter og tilsvarende.
Der er i dag indrettet museer i mange af fæstningsanlæggene. Som i det lille fort [[Immerhof]] og det store fort [[Schonenbourg]]. Det franske forsvar anvender fortsat ganske få anlæg til fx depoter.


Maginot-linjen opstod af resterne fra [[1.verdenskrig]] ved [[Verdun]]. Fra højderne ved Maginot-linjen kunne [[Frankrig]] sikre sig mod tyskerne.
Maginot-linjen opstod af resterne fra [[1.verdenskrig]] ved [[Verdun]]. Fra højderne ved Maginot-linjen kunne [[Frankrig]] sikre sig mod tyskerne.

Versionen fra 24. aug. 2011, 06:51

Tyske soldater efter erobringen af linjen i 1940

Maginot-linjen er en fransk befæstningslinje bygget i 1930'erne i Alsace ved grænsen til Tyskland mellem Luxemburg og Rhinen. Linien er opkaldt efter den franske forsvarsminister, som fik ført beslutningen om linjen igennem.

Maginot-linjen fik efter 2. verdenskrig ry for ikke at have virket, fordi Tyskland besejrede Frankrig. Men linjen opfyldte sit formål, idet Tyskland ikke angreb det område, som linjen forsvarede, men måtte foretage et dristigt angreb over Ardennerbjergene. Det franske forsvar forstod imidlertid ikke at udnytte de fordele, linjen gav.

Selve linjen var opbygget af en blanding af mindre, enkeltstående bunkers samt små og store underjordiske fæstningsanlæg. De store fæstningsanlæg kunne have en besætning på op imod 1.000 mand. Tyskerne forsøgte ved enkelte lejligheder at angribe linjen, men det lykkedes dem kun at nedkæmpe et mindre, ikke helt færdigbygget fort, som lå isoleret i linjens vestlige ende.

Maginot-linjen overgav sig ca. en uge efter, at den øvrige franske hær overgav sig.

Der er i dag indrettet museer i mange af fæstningsanlæggene. Som i det lille fort Immerhof og det store fort Schonenbourg. Det franske forsvar anvender fortsat ganske få anlæg til fx depoter.

Maginot-linjen opstod af resterne fra 1.verdenskrig ved Verdun. Fra højderne ved Maginot-linjen kunne Frankrig sikre sig mod tyskerne. Det vidste Nazityskland, så i stedet for at slå til mod hoveddøren, gik de gennem Belgien og bankede på bagdøren.

Se også

Ekstern henvisning

HistorieSpire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Skabelon:Link GA