Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 15. feb. 2006, 14:27

Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg (24. april 1628 - 20. februar 1685) var den ældste datter af Hertug Georg af Braunschweig-Lüneburg. I slutningen af 1630'erne blev Sophie, efter eget og sin faders ønske, trolovet med Prins Frederik, senere Frederik 3. Selve brylluppet fandt først sted i 1643, på dagen Sophie fyldte 15 år. Da den gamle konge, Christian 4., døde, opstod der en magtkrig mellem Rigshofmester Corfitz Ulfeldt og hans kone, kongedatteren Leonora Christina og Frederik 3. og Sophie Amalie. Heldigvis vandt Frederik og Sophie og de blev kronet i 1648. I 1650'erne fik Dronning Sophie Amalie indført tyske fester i det danske Rige og hun blev særdeles kendt for at have kastet glans over den danske kongemagt. Hun havde i tidens løb ladet sig male adskillige gange af bl.a. Abraham Wuchters, Wolfgang Heimbach og Karel van Mander. Med Frederik fik hun bl.a. arving til Danmark, Christian 5., som hun forgudede mere end noget andet af sine børn. Under svenskekrigene 1658-1660 spillede Sophie Amalie en stor rolle i Danmarks Rigsråd. Hun var med til at få folkets støtte til Enevælden i 1660, men beskyldes samtidigt for at have opbrugt Danmarks økonomiske reserver under krigen med svenskerne.

Imellem 1669-1673 byggede hun Amalienborg og opholdt sig der ofte eftersom hun var blevet enke i 1670. Det der især kendetegnede Sophie Amalie var hendes lyst for jagt som hun oftest udlevede i Jungshoved skov sammen med sine to beundrere og kavalerer Kai Lykke, Greve af Gisselfeld og Brodsø, samt Johan Christoffer Kørbitz, Amtmand af Roskilde og Ridder af Elefanten. Den gamle Dronning døde på Amalienborg ensom og forladt af sine beundrer i 1685.

Sofie Amalie i eftertidens kunst

Sofie Amalie har efter sin død optrådt mange gange i danske kunstværker, alle mere eller mindre direkte inspireret af Leonore Christinas bog Jammers Minde. I Carit Etlars drengebog om Gøngehøvdingen fra 1850'erne fremstår hun som en retfærdig og kærlig kvinde. Modsat dette er fremstillingen af hende i Kristian Zartmanns maleri fra 1882, Dronning Sofie Amalies død.

Kilder:

http://www.rosenborgslot.dk/v1/person.asp?PersonID=14&countryID=1&PersonTypeID=2

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-'''Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg''' ([[24. april]] [[1628]] - [[20. februar]] [[1685]]) var den ældste datter af [[Hertug]] Georg af [[Braunschweig-Lüneburg]]. I slutningen af 1630'erne blev Sophie trolovet med Prins Frederik, senere [[Frederik 3.]] Selve brylluppet fandt først sted i 1643, på dagen Sophie fyldte 15 år. Da den gamle konge, [[Christian 4.]], døde, opstod der en magtkrig imellem [[Rigshofmester]] [[Corfitz Ulfeldt]] og hans kone, kongedatteren [[Leonora Christina]] imod Frederik 3. og Sophie Amalie. Heldigvis vandt Frederik og Sophie og de blev kronet i 1648. I 1650'erne fik Dronning Sophie Amalie indført tyske fester i det danske Rige og hun blev særdeles kendt for at have kastet glans over den danske kongemagt. Hun havde i tidens løb ladet sig male adskillige gange af bl.a. [[Abraham Wuchters]], [[Wolfgang Heimbach]] og [[Karel van Mander]]. Med Frederik fik hun bl.a. arving til Danmark, [[Christian 5.]], som hun forgudede mere end noget andet af sine børn. Under svenskekrigene [[1658]]-[[1660]] spillede Sophie Amalie en stor rolle i Danmarks Rigsråd. Hun var med til at få folkets støtte til Enevælden i 1660, men hun fik samtidigt også rollen for at have opbrugt Danmarks økonomi under den strenge tid der blev kastet over Danmark.
+'''Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg''' ([[24. april]] [[1628]] - [[20. februar]] [[1685]]) var den ældste datter af [[Hertug]] Georg af [[Braunschweig-Lüneburg]]. I slutningen af [[1630'erne]] blev Sophie, efter eget og sin faders ønske, trolovet med Prins Frederik, senere [[Frederik 3.]] Selve brylluppet fandt først sted i [[1643]], på dagen Sophie fyldte 15 år. Da den gamle konge, [[Christian 4.]], døde, opstod der en magtkrig mellem [[Rigshofmester]] [[Corfitz Ulfeldt]] og hans kone, kongedatteren [[Leonora Christina]] og Frederik 3. og Sophie Amalie. Heldigvis vandt Frederik og Sophie og de blev kronet i 1648. I 1650'erne fik Dronning Sophie Amalie indført tyske fester i det danske Rige og hun blev særdeles kendt for at have kastet glans over den danske kongemagt. Hun havde i tidens løb ladet sig male adskillige gange af bl.a. [[Abraham Wuchters]], [[Wolfgang Heimbach]] og [[Karel van Mander]]. Med Frederik fik hun bl.a. arving til Danmark, [[Christian 5.]], som hun forgudede mere end noget andet af sine børn. Under svenskekrigene [[1658]]-[[1660]] spillede Sophie Amalie en stor rolle i Danmarks Rigsråd. Hun var med til at få folkets støtte til Enevælden i 1660, men beskyldes samtidigt  for at have opbrugt Danmarks økonomiske reserver under krigen med svenskerne.
-Imellem [[1669]]-[[1673]] byggede hun [[Amalienborg]] og opholdt sig der ofte eftersom hun var blevet enke i 1670. Det der især kendetegnede Sophie Amalie var hendes højtanset[?] lyst for jagt som hun oftest udlevede i Jungshoved skov sammen med sine to beundrere og kavalerer [[Kai Lykke]], Greve af Gisselfeld og Brodsø, samt [[Johan Christoffer Kørbitz]], Amtmand af Roskilde og [[Ridder af Elefanten]]. Den gamle Dronning døde på Amalienborg ensom og forladt af sine beundrer i [[1685]].
+Imellem [[1669]]-[[1673]] byggede hun [[Amalienborg]] og opholdt sig der ofte eftersom hun var blevet enke i 1670. Det der især kendetegnede Sophie Amalie var hendes lyst for jagt som hun oftest udlevede i Jungshoved skov sammen med sine to beundrere og kavalerer [[Kai Lykke]], Greve af Gisselfeld og Brodsø, samt [[Johan Christoffer Kørbitz]], Amtmand af Roskilde og [[Ridder af Elefanten]]. Den gamle Dronning døde på Amalienborg ensom og forladt af sine beundrer i [[1685]].
 ==Sofie Amalie i eftertidens kunst==
-Sofie Amalie har efter sin død optrådt mange gange i danske kunstværker, alle mere eller mindre direkte inspireret af [[Leonore Christine]]s bog ''Jammersminde''. I [[Carit Etlar]]s drengebog om ''Gjøngehøvdingen'' fra 1850'erne fremstår hun som en retfærdig og kærlig kvinde. Modsat dette er fremstillingen af hende i [[Kristians Zartmann]]s maleri fra [[1882]], ''[[Dronning Sofie Amalies død]]''.
+Sofie Amalie har efter sin død optrådt mange gange i danske kunstværker, alle mere eller mindre direkte inspireret af Leonore Christinas bog ''[[Jammers Minde]]''. I [[Carit Etlar]]s drengebog om ''[[Gøngehøvdingen (bog)|Gøngehøvdingen]]'' fra [[1850'erne]] fremstår hun som en retfærdig og kærlig kvinde. Modsat dette er fremstillingen af hende i [[Kristian Zartmann]]s maleri fra [[1882]], ''[[Dronning Sofie Amalies død]]''.