Hunnere: Forskelle mellem versioner
Nordfra (diskussion | bidrag) m Korrektur. |
m r2.7.1) (robot Tilføjer: hi:हूण |
||
Linje 56: | Linje 56: | ||
[[gl:Hunos]] |
[[gl:Hunos]] |
||
[[he:הונים]] |
[[he:הונים]] |
||
[[hi:हूण]] |
|||
[[hr:Huni]] |
[[hr:Huni]] |
||
[[hu:Hunok]] |
[[hu:Hunok]] |
Versionen fra 29. aug. 2011, 12:53
Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis. Hunnerne har spillet en stor rolle i både asiatisk og europæisk historie.
Ordet "hunne" eller "hun" er et gammelt tyrkisk ord, som betyder folk eller menneske. I tungusisk betyder ordet chun "kraft" eller "mod". Ordet har overlevet i nogle europæiske drengenavne. I sin oprindelige form betød navnet Hunfredus "Hunnerfred", dvs "den, der fremmæglede fred med hunnerne". Normannerne tog det gammelfranske drengenavn Hunfroi med til England, hvor det forvandledes til Humphrey, og i Italien til Umberto. [1]
Kinesiske skribenter inddelte hunnerne i de sorte hunner (europæiske) og de hvide hunner (asiatiske).
Hunnerne blev presset vestpå efter flere nederlag til kinesere og tibetanere, og nåede i slutningen af det 4. århundrede e.Kr. til Europa. Her fortsatte de vestpå ind i Centraleuropa, mens de skubbede germanske stammer foran sig. Presset på den romerske grænse blev så stærkt, at goterne til sidst gennembrød den, hvad man har regnet som starten på Folkevandringstiden i Europa. Denne tese er der dog sået alvorlig tvivl om de senere år, og i dag menes også klimaændringer at have været en medvirkende årsag.
Hunnernes rige nåede sit højdepunkt omkring år 450 under den mægtige konge Attila. Efter Attilas død i 453 (?) faldt riget fra hinanden, og hunnerne forsvandt snart fra Europa.
Henvisninger
- ^ John Man: Attila (s. 233), forlaget Gyldendal, Oslo 2009, ISBN 978-82-05-39335-6
Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har medier relateret til: |