Aspergers syndrom: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
fjernet afsnit der er beskrevet i Diagnostiske kriterier
Louperibot (diskussion | bidrag)
m r2.5.2) (robot Ændrer: is:Aspergerheilkenni
Linje 253: Linje 253:
[[hu:Asperger-szindróma]]
[[hu:Asperger-szindróma]]
[[id:Sindrom Asperger]]
[[id:Sindrom Asperger]]
[[is:Asperger heilkenni]]
[[is:Aspergerheilkenni]]
[[it:Sindrome di Asperger]]
[[it:Sindrome di Asperger]]
[[ja:アスペルガー症候群]]
[[ja:アスペルガー症候群]]

Versionen fra 29. aug. 2011, 19:28

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
"Asperger" omdirigeres hertil. For den østrigske børnelæge, se Hans Asperger.
Folk med Aspergers syndrom har ofte intense interesser, som denne drengs interesse for molekyle-strukturer

Aspergers syndrom (ofte forkortet AS) er en diagnose inden for autismespektret. Syndromet viser sig primært i form af manglende evner og forståelser for det dagligdags sociale samspil mellem mennesker. Dertil kan forekomme en række andre karakteristiske træk som motoriske problemer, meget snævre interesser og speciel sprogbrug. De forskellige træk kan dog vise sig med mere eller mindre intensitet hvor nogle børn med Aspergers syndrom faktisk kan opføre sig næsten som børn uden Aspergers.

Grunde

Hans Asperger fandt symptomer på sine patienters familiemedlemmer, især fædrene, og senere efterforskning støtter også teorien om at Aspergers syndrom fås gennem arv. Selv om der ikke er fundet noget bestemt gen, mener man at der skal være flere faktorer til stede for at få autisme-lignende symptomer.[1][2] Tendensen til at få AS ses mest hos familier, hvor symptomerne er mere milde.[3] Den meste forskning tyder på, at alle autisme-spektrumsforstyrrelser har samme gener, men AS kan have en stærkere genetisk komponent end autisme.[1] Der er muligvis en fælles gruppe af gener, hvor visse alleller gør en individuel sårbare over for udviklingen af AS, hvis dette er tilfældet, ville den særlige kombination af alleller afgøre, styrke og symptomer for den enkelte med AS.[3]

Oprindelse og historie

Syndromet er navngivet efter den østrigske læge Hans Asperger, der i 1944 offentliggjorde en beskrivelse af nogle børn med de ovennævnte karakteristika, som han selv benævnte "autistisk psykopati"[4]. Beskrivelsen gik i glemmebogen ved afslutningen af 2. verdenskrig, men i 1980'erne blev den fundet frem igen. Englænderen Lorna Wing lavede et stort arbejde for at beskrive syndromet og foreslog også at hædre Aspergers pionerarbejde ved at bruge hans navn til syndromet, hvilket man har brugt siden 1992.

Andre vigtige forskere i Aspergers syndrom er engelsk-australieren Tony Attwood, amerikaneren Donald J. Cohen, svenskeren Christopher Gillberg og danskeren Ole Sylvester Jørgensen.

Begrænsede interesser og gentagen opførsel

Personer med Aspergers syndrom viser opførsel, interesser og udøver aktiviteter, som er begrænsede og gentagende og er nogle gange abnormt intense eller fokuserede. De kan hænge fast ved ubøjelige rutiner eller ritualer, forholde sig til stereotype og gentagende sager, eller lade sig besætte af dele eller objekter.[5]

Bestræbelse efter specifikke og snævre områder ved interessen er et af de stærkeste træk hos AS.[1] Personer med AS kan samle mængder af detaljeret information på et relativt snævert emne som f.eks. dinosaurer eller friturepander, uden nødvendigvis at have kendskab til det bredere emne.[1][6] For eksempel kan et barn huske en kameramodels numre, mens det er ret ligeglad med fotografi.[1] Selv om disse specielle interesser kan skifte med tiden, bliver de ofte mere usædvanlige og fokuserer på endnu snævrere emner og dominerer ofte det sociale engagement så meget, at hele familien bliver væsentligt berørt af det. Da emner som dinosaurer ofte har mange børns interesse, kan dette symptom ofte blive overset.[6]

Stereotyp og gentagende motorik er en indre del af AS'er og andre ASD'ers diagnose.[7] Bevægelserne består af håndbevægelser som klasken og vriden.[5] Disse gentages ofte i længere tid og ligner mere frivillige eller ritualske end nervøse trækninger, som ofte er hurtigere, mindre rytmiske og endnu mindre symmetriske.[8]

Screening

Der findes forskellige redskaber til screening af Aspergers syndrom. Mest tilgængelig i en dansk sammenhæng er Simon Baron-Cohens "Autism Spectrum Quotient" eller "AQ" (autismespektrumkvotient), som findes på dansk i en børne- og en ungdomsudgave.

Hyppige misforståelser

I filmen Rain Man spiller Dustin Hoffman en person med et meget specielt reaktionsmønster. Mange har den opfattelse, at han kan diagnosticeres med Aspergers syndrom, bl.a. pga. hans specielle talemønstre, men en mere præcis diagnose er nærmere infantil autisme, der bl.a. karakteriseres ved store gentagelser af ord og/eller handlinger samt overdreven berøringsfølsomhed. Gyldendals Online Leksikon [9] anfører at titelfiguren i Rain Man lider af en speciel form for udviklingsforstyrrelse, savant-syndrom, der kombinerer særligt udviklede psykiske evner, fx regnefærdigheder, med psykisk og/eller neurologisk sygdom, fx udviklingsforstyrrelse med autisme. Figuren "Rain Man" er inspireret af manuskriptforfatter Barry Morrows møde med "megasavant" Kim Peek,

Den stereotype professor, som han kan ses i mange farcer og lignende, med sin stærke fokusering på sit lille interesseområde har ligeledes træk til fælles med AS'er. Og hvis man nærmere undersøgte store videnskabsmænd fra tidligere tider ud fra beskrivelsen, ville nogle af disse givetvis også kunne karakteriseres som AS'er. Albert Einstein hævdes undertiden at være en af disse.

Det er værd at bemærke, at Aspergers Syndrom ikke i sig selv er en sygdom eller et handicap, men en mental afvigelse fra det neurotypiske spektrum (normale), der derved gør det svært for personen med Aspergers Syndrom at indgå i almindelige opgaver. Handicappet er således ikke den genetiske variant i sig selv, men er først et handicap i det øjeblik denne genetiske variant sættes ind i et miljø, der ikke er tilpasset denne genetiske variant af mennesket.

Således er flere aspergere imod en kur.[kilde mangler]

Aspergers Syndrom er derfor en forstyrrelse, en medfødt tilstand og anderledeshed.

Det er ligeledes en misforståelse at tro, at personer med Aspergers Syndrom ikke kan have medfølelse.[10]

Kritik af diagnosen

Der findes indtil videre ingen biologiske tests såsom blodprøver, hjerneskanninger osv., der kan bevise eksistensen af Aspergers Syndrom med sikkerhed, som man kan det med cancer, malaria etc. Aspergers Syndrom er blevet kaldt en social konstruktion - at syndromet er skabt af det omgivende samfund i forhold til, hvad det opfatter som normalt og unormalt.[11]

Diagnostiske kriterier

Fra Gillberg og Gillberg

1. Store problemer i forhold til gensidigt socialt samspil (udtalt egocentricitet) (mindst to af følgende):

a) manglende evne til samvær med jævnaldrende.

b) ingen trang til samvær med jævnaldrende.

c) manglende evne til at opfatte sociale signaler.

d) social og følelsesmæssig upassende adfærd.

2. Snævre interesser (mindst en af følgende):

a) som udelukker andre beskæftigelser.

b) som gentages på en stereotyp måde.

c) mere optaget af faktuel viden end af meningsfuldhed.

3. Gentagelse af rutiner (mindst en af følgende):

a) som påvirker og indskrænker personens egen tilværelse.

b) som påtvinges andre mennesker.

4. Påfaldende forhold vedrørende tale og sprog (mindst tre af følgende):

a) forsinket udvikling.

b) overfladisk set perfekt ekspressivt sprog.

c) formelt pedantisk sprog.

d) ejendommelig sprogmelodi, påfaldende stemmeføring.

e) nedsat sprogforståelse inklusiv misforståelser vedrørende brug af metaforer og underforstået betydning.

5. Problemer vedrørende nonverbal kommunikation (mindst en af følgende):

a) begrænset brug af gestus.

b) klodset/kejtet kropssprog.

c) mimikfattigdom.

d) afvigende ansigtsudtryk.

e) ejendommeligt, stift blik.

6. Motorisk klodsethed: dårligt resultat ved udviklingsneurologisk undersøgelse.

Fra Szatmari, Bremner og Nagy (1989)

1. Social isolation (mindst to af følgende):

a) ingen nære venner.

b) undgår andre.

c) uinteresseret i at få venner.

d) en enspænder.

2. Mangelfuldt socialt samspil (mindst en af følgende):

a) nærmer sig andre udelukkende for at få egne behov tilgodeset.

b) klodsede forsøg på socialt samspil.

c) ensidig reaktion over for jævnaldrende.

d) problemer med at fornemme andres følelser.

e) ligeglad med andres følelser.

3. Mangelfuld nonverbal kommunikation (mindst en af følgende):

a) begrænset ansigtsmimik.

b) det er svært at aflæse barnets/personens følelser gennem ansigtsudtrykket.

c) kan ikke udtrykke hensigt med blikket.

d) ser ikke på andre.

e) bruger ikke hænderne til at udtrykke sig med.

f) gestus er grov og klodset.

g) kommer for tæt på andre.

4. Mærkelig tale (mindst to af følgende):

a) afvigende tonefald.

b) taler for meget.

c) taler for lidt.

d) mangel på evne til at indgå og skabe sammenhæng i samtale.

e) særegen og privat brug af ord.

f) repetitive mønstre i talen.

Fra DSM-IV (1994)

A. Kvalitative forstyrrelser i socialt samspil, som viser sig ved mindst to af følgende:

1) udtalt forringet evne til at bruge varieret nonverbal adfærd så som øjenkontakt, ansigtsudtryk, kropsholdning og gestus som et led i det sociale samspil.

2) ikke i stand til at etablere venskaber med jævnaldrende, svarende til udviklingsniveauet.

3) manglende lyst til spontant at dele glæde, interesser eller aktiviteter med andre mennesker (delagtiggør f.eks. ikke andre mennesker i ting af interesse for personen, ved at vise det eller pege på det).

4) manglende social eller følelsesmæssig gensidighed.

B. Begrænsede, repetitive og stereotype mønstre i adfærd, interesser og aktiviteter, manifesteret ved mindst en af følgende:

1) udtalt optagethed af en eller flere stereotype og begrænsede interesser, som er afvigende med hensyn til intensitet eller fokus.

2) tilsyneladende ubøjelig fastholden af specifikke, formålsløse rutiner eller ritualer.

3) stereotype og repetitive motoriske manerer (f.eks. hånd- eller finger-basken eller -vriden, eller komplekse kropsbevægelser).

4) vedvarende optagethed af delelementer eller ting.

C. Forstyrrelsen forårsager klinisk signifikant forringelse af de sociale, arbejdsmæssige eller andre vigtige funktioner.

D. Der er ingen klinisk signifikant forsinkelse i den generelle sprogudvikling (f.eks. bruges enkeltord ved 2-års alderen og kommunikative sætninger ved 3-års alderen).

E. Der er ingen klinisk signifikant forsinkelse af den kognitive udvikling eller i udviklingen af alderssvarende selvhjælpsfærdigheder, tilpasningsevne (bortset fra når det drejer sig om socialt samspil) og nysgerrighed over for omgivelserne i barndommen.

F. Kriterierne for anden specifik gennemgribende udviklingsforstyrrelse eller for skizofreni er ikke opfyldte.

Fra ICD-10 (WHO, 1993)

A. Der er ikke generel forsinkelse af den sproglige eller kognitive udvikling. Diagnosen fordrer, at enkeltord skal have været udtalt ved 2-års alderen eller tidligere, og at kommunikative sætninger bruges ved 3-års alderen eller tidligere. Selvhjælpsfærdigheder, tilpasningsevne og nysgerrighed over for omgivelserne gennem de første 3 år skal være på linje med normal intellektuel udvikling. Den motoriske udvikling kan imidlertid være noget forsinket, og motorisk klodsethed er almindelig (uden dog at være et nødvendigt diagnostisk kriterium). Enkeltstående specielle evner, ofte relateret til unormal stærk optagethed af interesser, er almindelige men ikke nødvendige for diagnosen.

B. Kvalitative afvigelser i gensidigt socialt samspil, manifesteret ved mindst to af følgende:

a. bruger ikke øjenkontakt, ansigtsudtryk, kropsholdning og gestikulation på en passende måde som et led i regulering af det sociale samspil.

b. ikke i stand til at udvikle (afstemt til den mentale alder og trods tilstrækkelige muligheder) venskaber med jævnaldrende, som indbefatter fælles interesser, aktiviteter og følelser.

c. manglende socio-emotionel gensidighed som viser sig gennem nedsat eller afvigende reaktion på andre menneskers følelser; og/eller manglende situationsfornemmelse; og/eller svag integration af social, emotionel og kommunikativ adfærd.

d. manglende lyst til spontant at dele fornøjelser, interesser eller aktiviteter med andre (f.eks. delagtiggør ikke andre i ting af interesse for personen, ved at vise det eller udpege det).

C. Personen udviser usædvanlig intense og omfattende interesser eller indsnævrede, repetitive og stereotype adfærds- interesse- og aktivitetsmønstre, manifesteret ved mindst en af følgende:

a. en udtalt optagethed af stereotype, indsnævrede interesser, som er afvigende med hensyn til indhold eller fokus; og/eller optagethed af en eller flere interesser, afvigende med hensyn til deres intensitet og omfang, men ikke indhold eller fokus.

b. umiddelbar tvangspræget fastholden ved specifikke, formålsløse rutiner eller ritualer.

c. stereotype, repetitive motoriske manerer, omfattende hånd- eller fingerbasken eller -vriden, eller komplekse kropsbevægelser.

d. optagethed af delelementer eller detaljer uden funktionel betydning ved legetøj (så som farve, berøringsfornemmelse eller lyde/snurren, som det frembringer).

De sidste to stereotype adfærdsmønstre ses dog sjældnere end ved infantil autisme.

D. Forstyrrelsen forklares ikke ved andre udviklingsforstyrrelser eller tilstande: skizofreni, skizotypisk tilstand, obsessiv-kompulsiv tilstand, tvangspræget personlighedsforstyrrelse, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, eller tilknytningsforstyrrelser.

Referencer

  1. ^ a b c d e McPartland J, Klin A (2006). "Asperger's syndrome". Adolesc Med Clin. 17 (3): 771-88. doi:10.1016/j.admecli.2006.06.010. PMID 17030291. {{cite journal}}: Ukendt parameter |doi_brokendate= ignoreret (|doi-broken-date= foreslået) (hjælp)
  2. ^ Foster B, King BH (2003). "Asperger syndrome: to be or not to be?". Curr Opin Pediatr. 15 (5): 491-4. doi:10.1097/00008480-200310000-00008. PMID 14508298.
  3. ^ a b National Institute of Neurological Disorders and Stroke (NINDS) (2007-07-31). "Asperger syndrome fact sheet". Hentet 2007-08-24. NIH Publication No. 05-5624.
  4. ^ Hans Asperger, "Die 'Autistischen Psychopathen' im Kindesalter," European Archives of Psychiatry and Clinical Neuroscience, 117(1):76-136, 1944.
  5. ^ a b American Psychiatric Association (2000). "Diagnostic criteria for 299.80 Asperger's Disorder (AD)". Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (4th ed., text revision (DSM-IV-TR) udgave). ISBN 0-89042-025-4. Hentet 28. juni 2007. {{cite book}}: Ukendt parameter |chapterurl= ignoreret (|chapter-url= foreslået) (hjælp)
  6. ^ a b Klin A (2006). "Autism and Asperger syndrome: an overview". Rev Bras Psiquiatr. 28 (suppl 1): S3-S11. doi:10.1590/S1516-44462006000500002. PMID 16791390.
  7. ^ South M, Ozonoff S, McMahon WM (2005). "Repetitive behavior profiles in Asperger syndrome and high-functioning autism". J Autism Dev Disord. 35 (2): 145-58. doi:10.1007/s10803-004-1992-8. PMID 15909401.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  8. ^ Rapin I (2001). "Autism spectrum disorders: relevance to Tourette syndrome". Adv Neurol. 85: 89-101. PMID 11530449.
  9. ^ http://www.gyldendalsleksikon.dk/leksikon/leksikon.htm
  10. ^ AspergerDK - Spørgsmål og Svar om Aspergers syndrom
  11. ^ Jacob Mosgaard: "Den sociale konstruktion", Psykolog Nyt, nr. 4, 2005

Eksterne links

Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA