Videnskabsteori: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Sanya3 (diskussion | bidrag)
mNo edit summary
Sanya3 (diskussion | bidrag)
mNo edit summary
Linje 42: Linje 42:
[[Kategori:Videnskab|Teori]]
[[Kategori:Videnskab|Teori]]


[[de:Wissenschaftssoziologie]]
[[de:Wissenschaftsforschung]]
[[en:Science studies]]
[[en:Science studies]]
[[fa:مطالعات علم]]
[[fa:مطالعات علم]]
[[fi:Tieteentutkimus]]
[[fr:Science studies]]
[[he:סוציולוגיה של הידע המדעי]]
[[ko:과학학]]
[[ko:과학학]]
[[pl:Naukoznawstwo]]
[[ru:Науковедение]]
[[fi:Tieteentutkimus]]
[[uk:Наукознавство]]
[[uk:Наукознавство]]

Versionen fra 1. sep. 2011, 08:51

Videnskabsteori er et tværvidenskabeligt område, der har videnskaberne selv som sin genstand. I Danmark taler man også om "forskning om forskning", og somme tider bruges den løsere betegnelse "videnskabsstudier".

Klassisk opdeles videnskabsteori i disse områder:

Afgrænsningen mellem disse tre fagområder er delvis kunstig og en af hovedpointerne i det 20. århundredes videnskabsteori, der går tilbage til fysikhistorikeren Thomas Samuel Kuhn, er da også, at videnskaben må forstås i sin konkrete udvikling, hvor opnåelse af videnskabelig erkendelse indenfor en disciplin (som f.eks. fysik) oftest sker i et komplekst samspil mellem kognitive, psykologiske, metode-mæssige, instrumentelle, og sociale faktorer.

Efter udgivelsen af Kuhns banebrydende værk The Structure of Scientific Revolutions (1962, dansk udgave Videnskabens Revolutioner, 1973, 1995) ser man også en bevægelse i retning af at integrere filosofiske og historiske studier af videnskabelig udvikling, f.eks. studier af de valg mellem alternative teorier, forskere træffer under ufuldstændig og usikker viden.

Ud over at blive brugt synonymt med videnskabsteori bruges betegnelsen "Videnskabsstudier" også mere specifikt om nyere studier af videnskab, hvor sociologiske, kulturteoretiske og mere klassisk videnskabshistoriske tilgange forsøges bragt sammen om bl.a. forsøget på at forstå videnskabelige kontroverser, eller de værdier, der styrer forskeres opfattelser og handlinger.

Fra 2004 skal videnskabsteori indgå som studieelement i alle universitetsuddannelser i Danmark (se eksterne links). Dermed genoplives det gamle Filosofikum, omend i en meget anderledes form.

Teoretikere

Se også

Litteratur

  • Karl Popper: The Logik of Scientific Discovery
  • Karl Popper: Conjectures and Refutations
  • Thomas Kuhn:The Structure of Scientific Revolutions ISBN 0-226-45808-3
  • Thomas Kuhn:Videnskabens revolutioner, 2. udg. ISBN 87-557-1964-3
  • Paul Feyerabend: Against Method
  • Bas Van Fraasen: The Scientific Image

Eksterne henvisninger