Lindisfarne: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
rettet kategori
Luckas-bot (diskussion | bidrag)
m r2.7.1) (robot Tilføjer: sh:Lindisfarne
Linje 47: Linje 47:
[[pt:Lindisfarne]]
[[pt:Lindisfarne]]
[[ru:Линдисфарн]]
[[ru:Линдисфарн]]
[[sh:Lindisfarne]]
[[simple:Lindisfarne]]
[[simple:Lindisfarne]]
[[sv:Lindisfarne]]
[[sv:Lindisfarne]]

Versionen fra 5. sep. 2011, 12:14

Lindisfarne slot.

Lindisfarne (også kaldt Holy Island) er en ø ud for Northumberlands kyst i det nordøstlige England. På en forhøjning på øen ligger Lindisfarne slot. Ved lavvande har øen fastlandsforbindelse i form af en bilvej, der ligger under vand ved flod. Øen har sin egen afgiftsbelagte parkeringplads, og der er pr. 2004 162 fastboende personer på øen.

Store dele af øen er naturreservat for at beskytte fuglelivet. Der er registreret op mod 300 fuglearter på øen, der af mange fugle benyttes til overvintring.

Klosteret på Lindisfarne blev grundlagt af St. Aidan, som blev udsendt fra Iona af kong Oswald af Northumbria omkring år 635. Det blev centrum for kristningen af det nordlige England, og der blev også med held sendt missionærer til Mercia. Northumberlands skytshelgen, St. Cuthbert, var abbed i klosteret.

Fra begyndelsen af det 7. århundrede fremstillede munkene illustrerede manuskripter. Det mest berømte, Lindisfarneevangelierne, er et smukt illumineret manuskript af de fire evangelier. I år 793 blev klosteret angrebet af vikinger; begivenheden markerer selve indledningen på vikingetiden i engelsk sammenhæng. Vikingerne plyndrede klosteret; blandt det stjålne var det kostbare bind om Lindisfarneevangelierne. Munkene flygtede fra øen, og stiftet flyttedes til Durham i år 1000.

I normannisk tid blev klosteret genoprettet, og det blomstrede, til det blev opløst af Henrik 8. af England i 1536. Det er nu en ruin, der forvaltes af English Heritage.

I moderne kultur

I 1972 navngav digteren William Irwin Thompson sin Lindisfarne Association efter klosteret på øen.

I musik

Aspekter af historien og legender med relation til Lindisfarne har af og til fundet vej til sangtekster og koncepter for bands, musikere og komponister. Et eksempel er koralmotetten i 40 satser Love You Big as the Sky af den britiske komponist Peter McGarr (bestilt til Tallis Festival 2007); med undertitlen "a Lindisfarne Love Song" inkluderer den digte om Lindisfarne og detaljeret geografi for området, herunder skibsvrag og fyrtårne.

Et britisk folk/rock-band (1969–2003), Lindisfarne, var endda opkaldt efter øen, mens et keltisk kristent progressiv rock-band navngivet efter en anden ø, Iona, har en sang dedikeret til Lindisfarne på deres album Journey into the Morn (1995).

Dubstep-artisten James Blake inkluderede en to-satset suite om Lindisfarne på sit album James Blake (2011).

Wikimedia Commons har medier relateret til: