Folketingsvalget 1998

Folketingsvalget 1998

1994 ← 11. marts 1998 → 2001

Der stemmes om 179 pladser i Folketinget. 175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne 90 mandater for et flertal   Største parti Næst­største parti   Fil:PNRasmussen.JPG Leder Uffe Ellemann-Jensen Poul Nyrup Rasmussen Parti Venstre Socialdemokratiet Blok Partibogstav|VCOZ Partibogstav|ABFØQD Leder siden 1998 1992 Seneste valg 42 mandater, 23,3% 62 mandater, 34,6% Mandater vundet 42 63 Mandatændring 0 +1 Stemmer 817.894 1.223.620 Procent 24,0 35,9 Procentforskel 0,7 +1,3

Siddende Statsminister Poul Nyrup Rasmussen Socialdemokratiet Ny Statsminister Poul Nyrup Rasmussen Socialdemokratiet

Folketingsvalget den 11. marts 1998, der blev udskrevet den 19. februar 1998, resulterede i en tæt valgkamp, der dog bevarede statsminister Poul Nyrup Rasmussen ved magten.

Resultaterne fra folketingsvalget:

Partier	Partileder	Stemmer	Pct. af stemmetal	Mandater	+/-
Socialdemokratiet (A)	Poul Nyrup Rasmussen	1.223.620	35,9	63	+1
Venstre (V)	Uffe Ellemann-Jensen	817.894	24,0	42	–
Det Konservative Folkeparti (C)	Per Stig Møller	303.665	8,9	16	-11
Socialistisk Folkeparti (F)	Holger K. Nielsen	257.406	7,6	13	–
Dansk Folkeparti (O)	Pia Kjærsgaard	252.429	7,4	13	nyt
Centrum-Demokraterne (D)	Mimi Jakobsen	146.802	4,3	8	+3
Det Radikale Venstre (B)	Marianne Jelved	131.254	3,9	7	-1
Enhedslisten (Ø)	Kollektiv ledelse	91.933	2,7	5	-1
Kristeligt Folkeparti (Q)	Jann Sjursen	85.656	2,5	4	+4
Fremskridtspartiet (Z)	Kirsten Jacobsen	82.437	2,4	4	-7
Demokratisk Fornyelse (U)		10.768	0,3	0	–
Uden for partierne	ingen	1.833	0	0	-1*
Valgdeltagelse		86,0 %
Kilde		Folketinget.dk

* Jacob Haugaard, der ved Folketingsvalget i 1994 var blevet valgt uden for partierne, genopstillede ikke.

Historien fra valgnatten

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen bed negle, den borgerlige spidskandidat, Venstres formand Uffe Ellemann-Jensen, gemte sig på sit kontor næsten til midnat, mens Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard smilede bredt hele aftenen.

Blokresultatet

Danmark

Da landsresultatet var klart kort før kl. 24 stod blokresultatet for Danmark således ud:

Partier	Mandater
Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten.	88
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Fremskridtspartiet, Kristeligt Folkeparti, Centrum-Demokraterne	87
Kilde	www.dr.dk

Færøerne

Men der var lige jokeren tilbage; det ene mandat fra Færøerne blev afgørende. Det gik til det færøske socialdemokrati med kun 179 stemmers forskel til Sambandspartiet, der traditionelt har støttet de borgerlige. Det andet mandat gik til Folkeflokken, der støttede de borgerlige.

Grønland

På Grønland fordelte de to mandater sig med et til hver side i Folketinget. De borgerlige fik dermed 89 mandater, men Nyrup tog stikket hjem med 90 mandater.

Efter valgdramaet

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen kunne lade sig hylde som overraskende vinder, efter at have været undertippet i meningsmålingerne gennem det meste af valgkampen. I dagene efter havde analyseinstitutterne mange forklaringerne på, hvordan Poul Nyrup Rasmussen kunne snuppe sejren i slutspurtten. "En sejr for fællesskabet" lød det fra en lettet og glad Nyrup.

Hos Det Radikale Venstre var der blandede følelser. Man fortsatte i regeringen, men gik tilbage med et mandat.

Skuffet Ellemann trækker sig

Derimod måtte en dybt skuffet Uffe Ellemann Jensen erkende nederlaget i det, der var et personligt nu-eller-aldrig valg om statsministerposten. Midt i hele virvaret af pressefolk var den farverige politiker også optaget af, at han hvert øjeblik kunne blive morfar.

Et par dage senere tog Ellemann Jensen konsekvensen af det skuffende valg. Han trak sig som formand for Venstre og hans afløser blev Anders Fogh Rasmussen. Venstre satte til i landdistrikerne, men vandt i byerne og bevarede deres 42 mandater i Folketinget.

Valgkampen i marts 1998 blev kort, og temaerne var bl.a. efterløn, lejeværdi, børnefamilier, folkeskolen, flygtninge og sygehusene. Den blev præget og til tider overskygget af opgøret mellem de to statsministerkandidater Poul Nyrup Rasmussen og Uffe Ellemann Jensen. Det meget personfikserede valg blev beskrevet som "en amerikansk showpræget præsidentvalgkamp". Valgdebatterne mellem de to politikere var ophedede og dramatiske.

I valgkampens slutspurt hev Socialdemokratiet en kanin op af hatten. Nyrup lovede at indføre en efterlønsgaranti, der ville sikre efterløn til alle, når de fyldte 60 år. Venstre kritiserede Nyrup for at præsentere en garanti, der ikke var noget værd, da kommende regeringer ikke var bundet af garantien.

Dansk Folkeparti stormer ind

Valgets anden sejrherre skulle man dog finde yderst på højrefløjen. Dansk Folkeparti, der stillede op for første gang, stormede ind i Folketinget med 13 mandater. Formand Pia Kjærsgaard var gået til valg på en strammere flygtninge- og indvandrerpolitik, hårdere straffe og Danmark ud af EU.

Fremgangen skete på bekostning af Fremskridtspartiet, som Pia Kjærsgaard forlod efter stor uenighed i 1995. De mistede syv af 11 mandater og blev kun reddet på grund af Kirsten Jacobsens næsten 30.000 personlige stemmer.

Blandt de andre borgerlige partier var der både glæde og skuffelse. CD gik frem med tre mandater, Kristeligt Folkeparti klarede lige spærregrænsen. Men de konservative havde et katastrofevalg og mistede 11 af sine 27 mandater.

Formand Per Stig Møller formåede ikke at trænge igennem til vælgerne og mistede endda sit eget kredsmandat og kun et tillægsmandat sikrede hans plads i Folketinget. Partiet havde da også gennemgået megen tumult og indre splittelse oven på tidligere formand Hans Engells' spritkørsel. Ugen efter valget opgav Per Stig Møller posten som politisk leder, selvom han fortsatte som formand.

På venstrefløjen var valget uden den store dramatik. SF bevarede sine 13 mandater, mens Enhedslisten gik en tilbage til fem mandater.

Se også

• Folketingsmedlemmer valgt i 1998

Kilder

• DR
• Hvem Hvad Hvor 1999* Dagbladet Politiken

Forrige: Folketingsvalg 1994

Folketingsvalg

Følgende: Folketingsvalg 2001