Punjabi: Forskelle mellem versioner

Punjabi ; (ਪੰਜਾਬੀ / پنجابی)
Talt i:	Delstaten Punjab i Indien og Provinsen Punjab i Pakistan
Talere i alt:	+88.000.000
Rang:	Ca. 11.
Sprogstamme:	Indoeuropæisk; indoiransk; indoarisk
Officiel status
Officielt sprog i:	Delstaten Punjab (Indien) . Sproget har ingen officiel status i Pakistan.
Reguleret af:	Ingen
Sprogkoder
ISO 639-1:	pa
ISO 639-2:	pan
ISO 639-3 :	PNJ/PNB/PMU
ISO 639-3:	–

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 17. sep. 2011, 07:34

Punjabi (Gurmukhi = ਪੰਜਾਬੀ , Shahmukhi = پنجابی ), udtales mere korrekt panjabi, er navnet på sproget fra Punjab-regionen, som er delt mellem Pakistan ( 205.345 km2) og Indien (50.362 km2). Det er et indoiransk sprog og dermed også indoeuropæisk. Det ligger omkring nr. 11 blandt verdens mest talte sprog, med sine mindst 88.000.000 brugere.

Punjabi er kendetegnet ved at være sprogligt diverst, farverigt og ikke mindst at tilhøre folk med forskellig geografis- og religiøst tilhørsforhold.

Punjabi tales først og fremmest i Punjab-regionen og nogle af de tilstødende regioner. Punjabi folket er kendt for at være et hårdtarbejdende folk, og et stort million antal er immigreret til det meste af verden, dog særligt til de engelsktalende lande - i England og Canada er punjabi hhv. det 2. og 4. mest talte sprog.

Immigranternes efterkommere kan sproget i meget varierende grader, alt fra intet til flydende. Flertallet af danskere og nordmænd samt fra engelsktalende lande med enten pakistansk eller indisk baggrund har deres rødder i Punjab.

Historisk baggrund

Betegnelsen har sin rod i de persiske ord panj 'fem' og ab 'flod', femflodslalandet, med andre ord "De fem floders land" (punjabi: "panj dariyawa di dharti"). Floderne benævnes fra vest mod øst hhv. Jhelum, Chenab, Ravi, Sutlej og Beas. Floderne dannes i Himalayabjergene mod nord, og munder ud som bifloder til Indus-floden.

Folket i Punjab-regionen og er via oldtiden ophav til det indiske folk. Harappa-kulturen ved Indus-floden kan dateres helt tilbage til år 3300 f.Kr, hvilket gør det til et af verdens ældste kendte civilisationer.

Punjabi opstod formenligt som sit eget sprog omkring 1100-tallet. Sprogets udvikling gennem cirka 1000 år kan i en vis grad tilskrives datidens intellektuelle, hvoraf de vigtigste har været Fariduddin Ganjshaker (1173 - 1266), Shah Hussain (1538–1599), Sultan Bahu (1629–1691), Shah Sharaf (1640–1724), Bulleh Shah (1680–1757) samt Waris Shah (1722–1798).

Geografien

Punjabi har siden 1966 været officielt sprog i den indiske delstat Punjab, men tales også i vid udstrækning i delstaterne Haryana, Himachal Pradesh samt i Indiens hovedstad, New Delhi.

Punjabierne udgør Pakistans største folkefærd, men punjabi sproget har endnu ingen officiel status. Det punjabiske folk bruger - i offentlige og formelle sammenhænge - urdu og i stigende grad engelsk, hvilket har medført at fraktionen af punjabitalende i storbyerne er hastigt dalende.

Punjabi tales også som mindretalssprog i adskillige immigrantlande, særligt i Storbritannien, Canada og USA.

Det er også sproget som bruges i den moderne Bhangra-musik, som særligt indiske sikher har haft stor succes med udbrede, både i og uden for Sydasien.

Det punjabiske land blev opdelt mellem Indien og Pakistan i 1947 og senere ved en yderligere opdeling af den indiske del. Den fælles punjabiske kulturskat synes dog at være en forenende faktor på trods af forskellige nationale, politiske og religiøse tilhørsforhold.

Dialekter

Post-1947

I det indiske subkontinents historie, der har Punjab altid indtaget en central plads både pga. områdets frugtbarhed takket været flodsystemerne, og ikke mindst pga. beliggenheden som indfaldsvejen fra Centralasien, Persien og Arabien m.v - hvorfra forskellige folkeslag gennem tiderne søgte frem til Punjabs flodsletter. Punjab-regionen har enten fungeret som en naturlig ydre grænse for talrige riger mod vest og nord, mens det i andre tilfælde har fungeret som en base hvorfra datidens Hindustan kunne indtages.

Disse talrige interaktioner med forskellige folkefærd har gjort at sproget i høj grad låner sine ord. Det helt centrale lånesprog er urdu sproget. Urdu kan nemmest forstås som værende en udvidet form af hindi-sproget, idet det låner et hav af ord fra persisk og dernæst arabisk.

I Indien lånes der i færre ord fra urdut. I stedet erstattes disse enten ord med ophav fra hindi eller ord der ikke er lånt, også kaldet "teth punjabi".

Ovenstående forhold giver derfor til tider et forskelligartet valg af ord, hvorfor man i dag godt kan argumentere for en pakistansk og indisk variant af sproget.

Regionale dialekter

Majhi-dialekten betragtes som standard punjabi. Dialekten tales i blandt andet Lahore (Pakistan) og Amritsar (Indien). Der findes en række andre dialekter, som vil kunne underinddeles i et hav af små lokale variationer. Nogle af dialektforskellene er væsentlige. mens at der ved andre dialekter kun er nogle endelser til forskel. Punjabi er både kulturelt og sprogligt særligt tilknyttet til landdistriktet, hvor brugerne ligeledes oftere vil kunne tale sproget med en "renere" klang.

Eksterne henvisninger

2. Denstore danske.dk med en præsentation af Punjab-reigionen.

Wikipedia på punjabisk

Der findes også en Wikipedia på punjabisk.

@@ Linje 56: / Linje 56: @@
 === Post-1947 ===
-I det indiske subkontinents historie, der har Punjab altid indtaget en central plads både pga. områdets frugtbarhed takket været flodsystemerne, og ikke mindst pga. beliggenheden som indfaldsvejen fra Centralasien, Persien og Arabien m.v - hvorfra forskellige folkeslag gennem tiderne søgte frem til Punjabs flodsletter.  På baggrund af dette, så kan det være vanskeligt at betragte den historiske udvikling i Punjab som en del af resten af Indien, selvom dette ofte er tilfældet. Punjab-regionen har enten fungeret som en naturlig ydre grænse for talrige riger mod vest og nord, mens det i andre tilfælde har fungeret som en base, hvorfra datidens Hindustan kunne indtages.
+I det indiske subkontinents historie, der har Punjab altid indtaget en central plads både pga. områdets frugtbarhed takket været flodsystemerne, og ikke mindst pga. beliggenheden som indfaldsvejen fra Centralasien, Persien og Arabien m.v - hvorfra forskellige folkeslag gennem tiderne søgte frem til Punjabs flodsletter.  Punjab-regionen har enten fungeret som en naturlig ydre grænse for talrige riger mod vest og nord, mens det i andre tilfælde har fungeret som en base hvorfra datidens Hindustan kunne indtages.
 Disse talrige interaktioner med forskellige folkefærd har gjort at sproget i høj grad låner sine ord. Det helt centrale lånesprog er urdu sproget. Urdu kan nemmest forstås som værende en udvidet form af hindi-sproget, idet det låner et hav af ord fra persisk og dernæst arabisk.