Ministeriet for Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
m Retter flertydigt link til: Lauenborg - Ændrede link(s) til Kreis Herzogtum Lauenburg; kosmetiske ændringer
Linje 1: Linje 1:
'''Ministeriet for Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg''' var et dansk [[ministerium]], der i tidsrummet [[1852]]-[[1864]] tog sig af administrationen af disse provinser, [[Holsten]] og [[Lauenborg]], inden for [[Helstaten]].
'''Ministeriet for Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg''' var et dansk [[ministerium]], der i tidsrummet [[1852]]-[[1864]] tog sig af administrationen af disse provinser, [[Holsten]] og [[Kreis Herzogtum Lauenburg|Lauenborg]], inden for [[Helstaten]].


Da [[Prøjsen]] og [[Østrig]] i [[1850]] under [[Treårskrigen]] besatte Holsten militært, blev overtilsynet med civilforvaltningen overdraget til en regeringskommission, hvori en prøjsisk, en østrigsk og en dansk kommissær havde sæde. Sidstnævnte stilling blev fra februar [[1851]] besat af [[H.A. Reventlow-Criminil]], som også virkede som kommissær i Lauenborg. Han blev den [[27. januar]] [[1852]] udnævnt til minister for hertugdømmerne Holsten og Lauenborg, og da Helstaten blev omorganiseret iføle kgl. kundgørelse af [[28. januar]] 1852 blev det afgjort, at ministeriet skulle overtage de holsten-lauenborgske sager, der tidligere havde hørt under Det Slesvig-Holsten-Lauenborgske Kancelli og [[Rentekammeret]] samt [[Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet]]s sager vedrørende handels, industri-, havne- og karantænevæsen i Holsten og Lauenborg.
Da [[Prøjsen]] og [[Østrig]] i [[1850]] under [[Treårskrigen]] besatte Holsten militært, blev overtilsynet med civilforvaltningen overdraget til en regeringskommission, hvori en prøjsisk, en østrigsk og en dansk kommissær havde sæde. Sidstnævnte stilling blev fra februar [[1851]] besat af [[H.A. Reventlow-Criminil]], som også virkede som kommissær i Lauenborg. Han blev den [[27. januar]] [[1852]] udnævnt til minister for hertugdømmerne Holsten og Lauenborg, og da Helstaten blev omorganiseret iføle kgl. kundgørelse af [[28. januar]] 1852 blev det afgjort, at ministeriet skulle overtage de holsten-lauenborgske sager, der tidligere havde hørt under Det Slesvig-Holsten-Lauenborgske Kancelli og [[Rentekammeret]] samt [[Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet]]s sager vedrørende handels, industri-, havne- og karantænevæsen i Holsten og Lauenborg.


Ministeriet modtog desuden de sager angående Holsten og Lauenborg, som tidligere havde påhvilet Den Slesvig-Holstenske Provinsialregering. De sager, som angik de for hertugdømmerne Slesvig og Holsten fælles ikke-politiske institutioner - [[Christian-Albrechts-Universität|Universitetet i Kiel]], Ridderskabet, [[Ejderkanalen|Den Slesvig-Holstenske Kanal]], brandforsikringsvæsenet, Straffeanstalten i [[Glückstadt]], Døvstummeinstituttet og Dåreanstalten i Slesvig - skulle behandles kollegialt med [[Ministeriet for Slesvig]].
Ministeriet modtog desuden de sager angående Holsten og Lauenborg, som tidligere havde påhvilet Den Slesvig-Holstenske Provinsialregering. De sager, som angik de for hertugdømmerne Slesvig og Holsten fælles ikke-politiske institutioner - [[Christian-Albrechts-Universität|Universitetet i Kiel]], Ridderskabet, [[Ejderkanalen|Den Slesvig-Holstenske Kanal]], brandforsikringsvæsenet, Straffeanstalten i [[Glückstadt]], Døvstummeinstituttet og Dåreanstalten i Slesvig - skulle behandles kollegialt med [[Ministeriet for Slesvig]].


Efter afslutningen af den prøjsisk-østrigske besættelse af Holsten i februar 1852 blev størstedelen af sagerne fortsat behandlet i [[Kiel]] af de departementer for den civile forvaltning, som var oprettet [[2. februar]] 1851 af de tre regeringskommissærer. Kun sager, der krævede kgl. resolution, blev vurderet af en sekretær under ministerens tilsyn. De kielske departementer blev overført til [[København]] i sommeren 1852 (kgl. [[resolution]] [[11. juni]] 1852) og indgik herefter i ministeriet, hvor sagerne fordeltes mellem fire [[departement (ministerium)|departement]]er og et [[sekretariat]] (kgl. resolution [[12. oktober]] 1852). Men grundet tvivl angående personalets evner og loyalitet var dette indtil februar [[1854]] kun konstitueret.
Efter afslutningen af den prøjsisk-østrigske besættelse af Holsten i februar 1852 blev størstedelen af sagerne fortsat behandlet i [[Kiel]] af de departementer for den civile forvaltning, som var oprettet [[2. februar]] 1851 af de tre regeringskommissærer. Kun sager, der krævede kgl. resolution, blev vurderet af en sekretær under ministerens tilsyn. De kielske departementer blev overført til [[København]] i sommeren 1852 (kgl. [[resolution]] [[11. juni]] 1852) og indgik herefter i ministeriet, hvor sagerne fordeltes mellem fire [[departement (ministerium)|departementer]] og et [[sekretariat]] (kgl. resolution [[12. oktober]] 1852). Men grundet tvivl angående personalets evner og loyalitet var dette indtil februar [[1854]] kun konstitueret.


Den [[1. december]] [[1862]] oprettedes Den Kgl. Holstenske Regering som en melleminstans under Ministeriet for Holsten og Lauenborg. Alle sager vedrørende Holsten overgik til Den Holstenske Regering med undtagelse af forestillinger og beretninger til kongen med hertil hørende korrespondance, kollegial forhandling af sager vedr. de institutioner, der vedrørte ministerierne for Holsten og Slesvig i fællesskab, de holstenske stændersager samt holstenske embedsmænds rejsetilladelser. Disse sager og sagerne vedrørende Lauenborg blev dernæst behandlet af ministeriets sekretariat, der omdannedes til et departement, mens de øvrige departementer faldt bort. Den Holstenske Regering havde sæde i København, indtil den blev henlagt til [[Pløn]] i foråret [[1863]].
Den [[1. december]] [[1862]] oprettedes Den Kgl. Holstenske Regering som en melleminstans under Ministeriet for Holsten og Lauenborg. Alle sager vedrørende Holsten overgik til Den Holstenske Regering med undtagelse af forestillinger og beretninger til kongen med hertil hørende korrespondance, kollegial forhandling af sager vedr. de institutioner, der vedrørte ministerierne for Holsten og Slesvig i fællesskab, de holstenske stændersager samt holstenske embedsmænds rejsetilladelser. Disse sager og sagerne vedrørende Lauenborg blev dernæst behandlet af ministeriets sekretariat, der omdannedes til et departement, mens de øvrige departementer faldt bort. Den Holstenske Regering havde sæde i København, indtil den blev henlagt til [[Pløn]] i foråret [[1863]].


Efter den for Danmark fatale udgang på den [[2. slesvigske krig]], blev ministeriets personale opsagt i oktober-november [[1864]]. Den tidligere chef for sekretariatet, [[W.C.I.J. Moltke]], varetog indtil december [[1865]] afviklingen af ministeriet, der henlagdes under Konseilspræsidiet, og var endvidere sagkyndig kommissær i [[Udenrigsministeriet]] ved udleveringen af arkivalier til Prøjsen iht. [[Freden i Wien (1864)|fredstraktaten]] af [[30. oktober]] 1864 artikel XX. Hovedparten af ministeriets arkiv fulgte med Den Holstenske Regering til Pløn i 1863. Sagerne angående Lauenborg og sekretariatets arkiv afleveredes til Prøjsen [[1865]]-[[1867]] og [[1873]]-[[1874]] med undtagelse af forestillingsprotokollerne og visse personalesager. Senere blev noget materiale afleveret til [[Rigsarkivet]] af W.C.I.J. Moltkes bo. Størstedelen af ministeriets og Den Holstenske Regerings arkiver findes nu i [[Landesarchiv Schleswig-Holstein]] i [[Slesvig by]].
Efter den for Danmark fatale udgang på den [[2. slesvigske krig]], blev ministeriets personale opsagt i oktober-november [[1864]]. Den tidligere chef for sekretariatet, [[W.C.I.J. Moltke]], varetog indtil december [[1865]] afviklingen af ministeriet, der henlagdes under Konseilspræsidiet, og var endvidere sagkyndig kommissær i [[Udenrigsministeriet]] ved udleveringen af arkivalier til Prøjsen iht. [[Freden i Wien (1864)|fredstraktaten]] af [[30. oktober]] 1864 artikel XX. Hovedparten af ministeriets arkiv fulgte med Den Holstenske Regering til Pløn i 1863. Sagerne angående Lauenborg og sekretariatets arkiv afleveredes til Prøjsen [[1865]]-[[1867]] og [[1873]]-[[1874]] med undtagelse af forestillingsprotokollerne og visse personalesager. Senere blev noget materiale afleveret til [[Rigsarkivet]] af W.C.I.J. Moltkes bo. Størstedelen af ministeriets og Den Holstenske Regerings arkiver findes nu i [[Landesarchiv Schleswig-Holstein]] i [[Slesvig by]].
Linje 31: Linje 31:


{{DEFAULTSORT:Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg, Ministeriet for}}
{{DEFAULTSORT:Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg, Ministeriet for}}

[[Kategori:Danske ministerier]]
[[Kategori:Danske ministerier]]
[[Kategori:Etableret i 1852]]
[[Kategori:Etableret i 1852]]

Versionen fra 20. sep. 2011, 14:19

Ministeriet for Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg var et dansk ministerium, der i tidsrummet 1852-1864 tog sig af administrationen af disse provinser, Holsten og Lauenborg, inden for Helstaten.

Da Prøjsen og Østrig i 1850 under Treårskrigen besatte Holsten militært, blev overtilsynet med civilforvaltningen overdraget til en regeringskommission, hvori en prøjsisk, en østrigsk og en dansk kommissær havde sæde. Sidstnævnte stilling blev fra februar 1851 besat af H.A. Reventlow-Criminil, som også virkede som kommissær i Lauenborg. Han blev den 27. januar 1852 udnævnt til minister for hertugdømmerne Holsten og Lauenborg, og da Helstaten blev omorganiseret iføle kgl. kundgørelse af 28. januar 1852 blev det afgjort, at ministeriet skulle overtage de holsten-lauenborgske sager, der tidligere havde hørt under Det Slesvig-Holsten-Lauenborgske Kancelli og Rentekammeret samt Generaltoldkammer- og Kommercekollegiets sager vedrørende handels, industri-, havne- og karantænevæsen i Holsten og Lauenborg.

Ministeriet modtog desuden de sager angående Holsten og Lauenborg, som tidligere havde påhvilet Den Slesvig-Holstenske Provinsialregering. De sager, som angik de for hertugdømmerne Slesvig og Holsten fælles ikke-politiske institutioner - Universitetet i Kiel, Ridderskabet, Den Slesvig-Holstenske Kanal, brandforsikringsvæsenet, Straffeanstalten i Glückstadt, Døvstummeinstituttet og Dåreanstalten i Slesvig - skulle behandles kollegialt med Ministeriet for Slesvig.

Efter afslutningen af den prøjsisk-østrigske besættelse af Holsten i februar 1852 blev størstedelen af sagerne fortsat behandlet i Kiel af de departementer for den civile forvaltning, som var oprettet 2. februar 1851 af de tre regeringskommissærer. Kun sager, der krævede kgl. resolution, blev vurderet af en sekretær under ministerens tilsyn. De kielske departementer blev overført til København i sommeren 1852 (kgl. resolution 11. juni 1852) og indgik herefter i ministeriet, hvor sagerne fordeltes mellem fire departementer og et sekretariat (kgl. resolution 12. oktober 1852). Men grundet tvivl angående personalets evner og loyalitet var dette indtil februar 1854 kun konstitueret.

Den 1. december 1862 oprettedes Den Kgl. Holstenske Regering som en melleminstans under Ministeriet for Holsten og Lauenborg. Alle sager vedrørende Holsten overgik til Den Holstenske Regering med undtagelse af forestillinger og beretninger til kongen med hertil hørende korrespondance, kollegial forhandling af sager vedr. de institutioner, der vedrørte ministerierne for Holsten og Slesvig i fællesskab, de holstenske stændersager samt holstenske embedsmænds rejsetilladelser. Disse sager og sagerne vedrørende Lauenborg blev dernæst behandlet af ministeriets sekretariat, der omdannedes til et departement, mens de øvrige departementer faldt bort. Den Holstenske Regering havde sæde i København, indtil den blev henlagt til Pløn i foråret 1863.

Efter den for Danmark fatale udgang på den 2. slesvigske krig, blev ministeriets personale opsagt i oktober-november 1864. Den tidligere chef for sekretariatet, W.C.I.J. Moltke, varetog indtil december 1865 afviklingen af ministeriet, der henlagdes under Konseilspræsidiet, og var endvidere sagkyndig kommissær i Udenrigsministeriet ved udleveringen af arkivalier til Prøjsen iht. fredstraktaten af 30. oktober 1864 artikel XX. Hovedparten af ministeriets arkiv fulgte med Den Holstenske Regering til Pløn i 1863. Sagerne angående Lauenborg og sekretariatets arkiv afleveredes til Prøjsen 1865-1867 og 1873-1874 med undtagelse af forestillingsprotokollerne og visse personalesager. Senere blev noget materiale afleveret til Rigsarkivet af W.C.I.J. Moltkes bo. Størstedelen af ministeriets og Den Holstenske Regerings arkiver findes nu i Landesarchiv Schleswig-Holstein i Slesvig by.

Ministerliste

Se også

Kilder