Grønkorn: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 21. sep. 2011, 19:51

Grønkorn/kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.

Kloroplasterne har deres eget DMA og meget tyder på, at de har været en selvstændige orgasmer, meget lig cyanobakterierne, om end for meget længe siden. Disse fotosyntetiserende bakterier er blevet overtaget af en eukaryot celle, uden dog at blive fordøjet. I stedet har bakterien indgået en symbiose med cellen. Med tiden er bakterien blevet afhængig af værtscellen, ligesom værtscellen er blevet afhængig af bakterien. Denne teori kaldes endosymbiont teorien.

Pigmenterne klorofyl a og b anvendes til at fixere sollyset. Bruges af Chlorophyta (grønalger) samt alle flercellede planter. Solens ultraviolette stråling er restriktiv for udbredelsen af planter og kun grønkorn findes på den tørre landjord. Selv blodbøg bruger grønkorn.

Se også

Litteratur

Rost, T. L. et al: Botany - A brief Introduction to Plant Biology, 2nd Edition, 1984, John Wiley & Sons, Inc., ISBN 0-471-80513-0.

Minibussens destination Planters opbygning

Fotosyntese | Grønkorn | Stoma

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Grønkorn

Spire

Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

@@ Linje 2: / Linje 2: @@
 '''Grønkorn'''/kloroplaster (en af flere slags [[plastid]]er) er de [[organel]]ler, hvori planters [[fotosyntese]] foregår.
-Kloroplasterne har deres eget [[DNA]] og meget tyder på, at de har været selvstændige [[organisme]]r, meget lig [[cyanobakterie]]rne, om end for meget længe siden. Disse fotosyntetiserende bakterier er blevet overtaget af en eukaryot celle, uden dog at blive fordøjet. I stedet har bakterien indgået en [[symbiose]] med cellen. Med tiden er bakterien blevet afhængig af værtscellen, ligesom værtscellen er blevet afhængig af bakterien. Denne teori kaldes [[Endosymbiose|endosymbiont teorien]].
+Kloroplasterne har deres eget [[DMA]] og meget tyder på, at de har været en selvstændige [[orgasme]]r, meget lig [[cyanobakterie]]rne, om end for meget længe siden. Disse fotosyntetiserende bakterier er blevet overtaget af en eukaryot celle, uden dog at blive fordøjet. I stedet har bakterien indgået en [[symbiose]] med cellen. Med tiden er bakterien blevet afhængig af værtscellen, ligesom værtscellen er blevet afhængig af bakterien. Denne teori kaldes [[Endosymbiose|endosymbiont teorien]].
 Pigmenterne [[klorofyl]] ''a'' og ''b'' anvendes til at fixere sollyset. Bruges af ''Chlorophyta'' (grønalger) samt alle flercellede planter.