Dinosaurus: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Fjerner version 5392242 af 131.165.203.190 (diskussion)
m rettede stavefejl
Linje 19: Linje 19:
* [[Ornithischia]]
* [[Ornithischia]]
}}
}}
En '''dinosaurus''' ,'''dinosaur''' eller '''dino''' er et medlem af en [[uddød]] gruppe af [[krybdyr]] der opstod i Mellem [[Trias]] for 230 millioner år siden. Dinosaurerne etablerede sig i Sen Trias og blev i kraft af deres størrelse en dominerende dyregruppe. En position de holdt til slutningen af [[Kridt (geologisk periode)|kridttiden]], hvor de uddøde bortset fra den linje af små [[rovdinosaurer]], der allerede havde [[evolution|udviklet]] sig til [[fugl]]ene.
En '''dinosaurus''' ,'''dinosaur''' eller '''dino''' er et medlem af en [[uddød]] gruppe af [[krybdyr]] der opstod i Mellem-[[trias]] for 230 millioner år siden. Dinosaurerne etablerede sig i Sen-trias og blev i kraft af deres størrelse en dominerende dyregruppe. En position de holdt til slutningen af [[Kridt (geologisk periode)|kridttiden]], hvor de uddøde bortset fra den linje af små [[rovdinosaurer]], der allerede havde [[evolution|udviklet]] sig til [[fugl]]ene.


Det [[latin]]ske navn ''Dinosauria'' blev først foreslået af den [[England|engelske]] [[videnskab]]smand [[Richard Owen]] i [[1842]]. Ordet kommer af [[græsk (sprog)|græsk]] ''deinos'' for frygtelig og ''sauros'' for [[firben]] eller [[øgle]].
Det [[latin]]ske navn ''Dinosauria'' blev først foreslået af den [[England|engelske]] [[videnskab]]smand [[Richard Owen]] i [[1842]]. Ordet kommer af [[græsk (sprog)|græsk]] ''deinos'' for frygtelig og ''sauros'' for [[firben]] eller [[øgle]].

Versionen fra 25. sep. 2011, 11:09

Dinosauria
Tarbosaurus skelet på Experimentarium.
Bevaringsstatus
Kendes kun fra fossiler
Geologisk tidsalder: Mesozoikum
Videnskabelig klassifikation
Domæne Eukarya
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Underrække Vertebrata (Hvirveldyr)
Overklasse Tetrapoda (Tetrapoder)
Klasse Reptilia (Krybdyr)
Overorden Dinosauria
Ordener
Hjælp til læsning af taksobokse

En dinosaurus ,dinosaur eller dino er et medlem af en uddød gruppe af krybdyr der opstod i Mellem-trias for 230 millioner år siden. Dinosaurerne etablerede sig i Sen-trias og blev i kraft af deres størrelse en dominerende dyregruppe. En position de holdt til slutningen af kridttiden, hvor de uddøde bortset fra den linje af små rovdinosaurer, der allerede havde udviklet sig til fuglene.

Det latinske navn Dinosauria blev først foreslået af den engelske videnskabsmand Richard Owen i 1842. Ordet kommer af græsk deinos for frygtelig og sauros for firben eller øgle.

Overblik

Dinosaurerne varierede i størrelse fra hønsestore arter til kæmpestore sauropoder. Argentinosaurus er for tiden det største kendte landdyr nogensinde. Dog kan brachiosauren ultrasaurus på basis af lårbensknoglens dimensioner have vejet op til 130 ton, hvilket ville give den titlen.

Visse andre krybdyr kaldes ofte for dinosaurer af lægfolk, selvom de ikke er det:

Ornithodirerne, krokodillerne (Crocodilia) og de uddøde thecodonter er alle archosaurer.

Indenfor archosaurerne udmærker dinosaurerne sig særligt ved formen på deres ankelknogler. De er også kendetegnet ved deres oprette gang, en egenskab, der dog er opstået flere gange uafhængigt af hinanden (og på forskellig vis) indenfor archosaurerne. I dag, er det dog kun pattedyr og fugle som er i besiddelse af evnen til at gå oprejst. Krokodiller der oftest forbindes med dinosaurer, har aldrig været i stand til at gå oprejst og mangler således udover slægtsfællesskab, dinosaurernes (muligvis) største kendetegn. Det er vigtigt at forstå, at med opret gang, menes der ikke, at de gik på nødvendigvis to ben, som f.eks. Tyrannosaurus rex, men at deres lårben kunne gå lodret ned fra hoften, en krokodilles lårben går f.eks. vandret ud fra hoften. Det er dette design som gør dinosaurerne og andre dyr som har samme hoftedesign i stand til at vokse sig enorme. Dinosaurerne var sandsynligvis de første med dette design og de udnyttede det til at vokse sig så enorme, at intet tidligere havde kunne måle sig med dem, og selv om der har været andre dyr (f.eks. pattedyret indricotherium) som også har opnået en betragtelig størrelse, står dinosaurer stadig den dag, som de suverænt største landdyr nogensinde.

Dinosaurernes to hovedgrupper

Saurischia bækken struktur
Ornithischia bækken struktur

Dinosaurerne opdeles i to ordener.

Saurischia

Saurischia (fra græsk øgle-hofte) er de dinosaurer, der i første omgang beholdt deres thecodont-forfædres hoftestruktur. Deriblandt Theropoda (vilddyrfødder) som var bipedale carnivore og sauropoderne (quadrupedale langhalsede planteædere). Fuglene nedstammer fra Theropoda og dermed også fra denne orden. Saurischierne kunne ikke tygge føden og slugte den ubehandlet. Planteæderne havde gastrolitter (sten) i maven, som de slugte, til at knuse føden.

Ornithischia

Ornitischia (fra græsk fugle-hofte). Gruppen består af Thyreophora (skjoldbærere) (f.eks. Stegosaurus og Ankylosaurus), Marginocephalia (kanthoveder) (f.eks. Triceratops med tre horn og en stor nakkekrave) og Ornithopoda (fuglefødder) (f.eks. Iguanodon og hadrosaurer (andenæbsøgler - fx gryposaurus)). På trods af navnet nedstammer fuglene ikke fra denne orden. Ornithischierne var alle herbivore og havde generelt ingen fortænder. I stedet for havde de et tandløst næb til at afklippe plantedele og et batteri på op til 1.000 kindtænder til at kværne føden.

Varmblodede dinosaurer

Der har været en længerevarende debat om dinosaurernes temperaturregulering, først populariseret af Robert T. Bakker. Tidligere mente man, at dinosaurerne var ektoterme eller såkaldt 'koldblodede' ligesom alle nulevende krybdyr. Med fund af dinosaurer fra kolde klimaer, f.eks. Antarktis og med den gryende mistanke om, at fuglene nedstammede fra dinosaurerne, lå den tanke nær, at dinosaurerne var endoterme, altså 'varmblodede'. Skeletternes opbygning og knoglernes struktur sandsynliggør også at der har været tale om en meget aktiv livsform for visse dinosaurer, særlig blandt theropoderne.

Den største fordel ved at være varmblodet, er at man kan være aktiv døgnet rundt. Koldblodede dyr, som f.eks. firben, er nødt til at ligge i solen for at opvarme deres blod og de er således kun aktive midt på dagen. Ulempen ved at være varmblodet er, at man skal bruge en stor mængde energi på at opretholde legemstemperaturen. Man kan således være aktiv døgnet rundt, men har omvendt brug for større mængder af føde, end koldblodede dyr.

Dinosaurernes nærmeste slægtninge pterosaurerne var sandsynligvis også endoterme, idet man har fundet en eller anden form for hårklædning på disse. At deres nærmeste slægtninge og deres overlevende efterkommere fuglene er endoterme taler stærkt for endotermi hos dinosaurerne.

Men selv om nyere fund af dinosaurer med fjer afgør sagen til fordel for endotermi for disses vedkommende, kan vi ikke være sikre på, at alle dinosaurer var endoterme. Meget taler dog for det, da der er store dinosaurer i alle familier og det er meget upraktisk at være både stor og koldblodet.

Fjerede dinosaurer og fuglenes afstamning

Uddybende Uddybende artikel: Fuglenes oprindelse

Der er i de senere år (siden 1990'erne) blevet fundet en del fjerede dinosaurer, måske et klart bevis for en forbindelse mellem dinosaurer og fugle. [1] [2] De fleste af disse fund er fra Kina, hvor fundsteder med de nødvendige omstændigheder til bevaring af fjer- og hudaftryk findes. Andre former synes at have en nopret hud med hårlignende strukturer.

Foreløbig er der fundet fjer/dun hos sinosauropteryx, protarchaeopteryx, caudipteryx og confuciusornis, alle fra det nordlige Kinas Yixian formation. Familien dromaeosauridae synes at have været forsynet med egentlige fjer, ikke blot dun, og anses af de fleste forskere som nært beslægtet med fuglene. Det er ikke usandsynligt at dromaeosaurer har kunnet flyve.

Samtidig finder man flere og flere af fuglenes særlige skeletale kendetegn hos små theropoder. Kendetegn, som man troede var tilpasninger til flyvning dukker op hos former, der netop ikke er fugle. [3] [2] [4] [5] Udviklingen af flyvning hos fuglene eller deres dinosaurforfædre er således mere kompliceret end som så. [6] [7] [8] [9] [10]

Dinosaurernes adfærd

Dinosaurernes adfærdsmønstre kan til dels udledes af fundmaterialet, forstenede fodaftryk, sammenlåste "kæmpende" skeletter (velociraptor og protoceratops), coprolitter og forstenede reder.

Nogle dinosaurer menes at have været i stand til at svømme.[11]

Uddøen

Dinosaurernes uddøen har i lang tid stået som en af palæontologiens store gåder. I 1980'erne fandt Walter Alvarez tegn på, at der måske havde været et stort meteornedslag på K/T-grænsen næsten samtidig med dinosaurernes uddøen for 65,5 millioner år siden. Alt tyder på at en asteroide med en diameter på 10 kilometer slog ned på Yucatanhalvøen, hvorved det 170 kilometer brede Chicxulub-krater opstod. Nedslaget har givetvis medvirket til dinosaurernes uddøen. Imidlertid var der kun ti dinosaurarter tilbage og de var på retræte op til udryddelsestidspunktet.

Nogen modeller antyder, at dinosaurerne uddøde meget hurtigt på grund af varmen fra nedslaget og fra sekundære nedslag af udslynget materiale fra krateret, som spredtes over hele jorden. Andre teorier sætter dinosaurernes uddøen i forbindelse med øget vulkansk aktivitet (Deccan Traps), faldende iltniveau i atmosfæren og faldende temperaturer.

De overlevende fra masseudryddelsen synes at have været små gravende dyr og vandlevende dyr der har været beskyttet af vandet. Dinosaurerne var ingen af delene. Andre grupper end dinosaurerne forsvandt også, således ammonitter, belemnitter, rudister, mosasaurer, plesiosaurer, pterosaurer, visse skildpadder og krokodiller, de fleste fugle- og mange pattedyrgrupper.

Målinger fra Nordjylland tyder på, at havdyrene uddøde 50.000 år senere end landdyrene[kilde mangler] og at havdyrene uddøde på grund af forsuring af overfladevandet som følge af vulkanudbrud i Indien.

Dinosaurernes taksonomi

Dinosaurerne inddeles i to hovedordener, Saurischia og Ornithischia efter hofteregionens form.

Overorden dinosauria

Se også

Referencer/kilder

  1. ^ BBCNews, 6 March, 2002, 'Modern' feathers found on Chinese dino
  2. ^ a b dinohunters.com: Microraptor Citat: "...Microraptor zhaoianus...The discovery of a 130-million-year-old fossil of a feathered dinosaur provides dramatic evidence that birds evolved from the ancient reptiles, according to new research...Theropod dinosaurs and birds share about 100 anatomical features, including a wishbone, swiveling wrists and three forward-pointing toes. Norell said dromaeosaurs were theropod dinosaurs thought to be most closely related to birds..."
  3. ^ 13 October 2005 BBC News: Bird-like dinosaur forces rethink Citat: "...A rooster-sized dinosaur with a long, slender snout and wing-like limbs is forcing a rethink on bird evolution...The authors say the discovery Rahonavis and Buitreraptor have long and wing-like forelimbs could imply that flight evolved twice, once in birds and once among this group of Gondwanan dromaeosaurs..."
  4. ^ 2005-10-18, Sciencedaily: Wright Brothers Upstaged! Dinos Invented Biplanes Citat: "..."It seems likely that Microraptor invented the biplane 125 million years before the Wright 1903 Flyer."..."
  5. ^ University of California, Berkeley, The Dinosauria: Truth is Stranger than Fiction Citat: "...Dinosaurs are not extinct. Technically. Based on features of the skeleton, most people studying dinosaurs consider birds to be dinosaurs..."
  6. ^ University of California, Berkeley: Are Birds Really Dinosaurs? Citat: "...In fact, the evidence is overwhelmingly in favor of birds being the descendants of a maniraptoran dinosaur...Some researchers today do not agree that dinosaurs gave rise to birds, and are working to falsify this theory, but so far the evidence for the theory has swamped their efforts...."
  7. ^ birding.com: Are Birds Dinosaurs? Citat: "...YES they are...NO they are not..."
  8. ^ Tree of Live web project: Neornithes, Modern Birds Quote: "...Introduction...Whether modern birds are most closely related to dinosaurs or crocodylian ancestors is a point of current debate...."
  9. ^ 20 January, 2005, BBC News: Cretaceous duck ruffles feathers Citat: "...Fossil remains of a bird that lived 70 million years ago appear to belong to a relative of modern ducks and geese..."This is basically an unidentifiable bundle of bones," Alan Feduccia, a bird expert from the University of North Carolina, US, said...And now all of a sudden it's a modern duck..."
  10. ^ 11 July 2006, Big dinosaurs 'had warmer blood' Citat: "...The bigger a dinosaur was, the warmer its blood...smallest dinosaurs had temperatures of around 25C, close to environmental temperatures...biggest dinosaurs - had a body temperature of just over 40C...Most animals cannot tolerate body temperatures of above 45C, so Apatosaurus is both near the upper limit..."
  11. ^ May 24, 2007, Science Daily: Definitive Evidence Found Of A Swimming Dinosaur Citat: "...Ripple marks on the surface of the site indicate the dinosaur was swimming against a current, struggling to maintain a straight path. "The dinosaur swam with alternating movements of the two hind limbs, a pelvic paddle swimming motion," said Costeur..."
  • Christiansen, Per: "Dinosaurer i nyt lys", Naturens Verden, nr. 5/1999, vol. 82, side 2-15.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Billeder

Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link GA