Forskel mellem versioner af "Tragtbægerkultur"
Spring til navigation
Spring til søgning
~~~~
MystBot (diskussion | bidrag) m (r2.7.1) (robot Ændrer: uk:Лійчастого посуду культура) |
(~~~~) |
||
'''Tragtbægerkulturen'''
Tragtbægerkulturen inddeles i tidlig tragtbægerkultur (dyssetid) og sen tragtbægerkultur (jættestuetid), hvortil kommer enkeltgravskulturen, idet jættestuekulturen fortsatte i det østlige
{| class="wikitable"
== Oprindelse ==
Tragtbægerkulturen stammer fra Østersøens sydlige kystområder, formentlig [[Kujawien]] ved [[Wisła|Weichsel]]-floden, idet såvel ''Barkær''-beboernes som en anden tidlig boplads, ''Stengade'' på [[Langeland]], havde en gravskik med nøje ligheder.<ref>Glob (1975), s.11</ref> Hertil var den nået sydfra som en gren af [[Michelsbergkulturen]]. Brugen af [[lerkar]] i [[ertebøllekulturen]] fra ca [[4 800 f.Kr.]] og indførelsen af [[skolæstøkse]]r (især på [[Lolland]] og [[Falster]]) viser, at der var et vist samkvem mellem ertebøllefolket og de sydlige agerbrugere. Ikke desto mindre gik der henved tusind år, inden
Først omkring [[4 000 f.Kr.]] synes et egentligt landbrug at være nået til Jylland og øerne. Det skete sandsynligvis ved, at små og spredte grupper af landbrugere fandt vej op igennem Jylland og over det senere [[Østersøen]] til de danske øer. Muligvis er indvandringen til øerne sket om vinteren, når havet var tilfrosset.<ref>Skak-Nielsen (2003), s. 121</ref>
Der skelnes mellem to ulige livsformer med hver deres særlige kendetegn, der omtrent samtidig fik deres aflæggere rundt om i Sydskandinavien: ''Vollinggruppen'' i Jylland og ''Oxiegruppen'' i
Skiftet fra føde fra havet til landføde var udtalt og vidner om en forholdsvis brat overgang. Skiftet fra bosættelse ved kysten til bosættelse i indlandet var udtalt. Fra begyndelsen spillede såvel agerbrug som husdyrhold - i begge tilfælde skabt ved indførte arter - en fremherskende rolle, mens de tidligere fødevarekilder jagt og fiskeri næsten var helt fraværende. Der er derfor ikke grundlag for at formode en længerevarende tilvendelse til den landbrugsmæssige livsform.<ref>Peter Rowley-Conwy 2004</ref>
[[Fil:Old Europe2.png|thumb|350px|Båndkeramiske stenalder-kulturer ca [[3500 f.Kr.]]. '''TRB''' (lysegrøn farve) angiver Tragtbægerkultur]]
Tragtbægerkulturen i dennes særskilte, sydskandinaviske form fandtes udbredt i [[Jylland]], på de danske øer, langs det vi kalder [[Østersøen]]s sydlige bred, langs den frisiske kyst samt på den skandinaviske halvø så langt nordpå som til [[Mälaren]] og [[Oslofjorden]].
== Klima og levevilkår ==
=== Genetik ===
Undersøgelser af den europæiske befolknings genetiske forhold viser, at en mindre, men markant, komponent har oprindelse i [[mellemøsten]] og formentlig skal ses som et udtryk for de vandringer, der ledsagede landbruget i
=== Højde ===
Legemshøjden for tragtbægerkulturens mennesker var angiveligt kun lidt mindre end i jægerstenalderen, 165 cm for mænd og 153 cm for kvinder<ref>Bennike, s. 104</ref>
=== Indbyggerantal og befolkningstæthed ===
== Livsform ==
Tragtbægerfolket var landbrugere med blandet agerbrug og husdyrhold. Agerbruget blev i begyndelsen drevet som [[svedjebrug]], idet
=== Afgrøder ===
Afgrødedyrkning satte først ind efter ertebøllekulturens afslutning, idet [[kornaftryk]] ikke findes i
Det synes som om [[emmer]] (en [[hvede]]sort) i begyndelsen var den altovervejende [[afgrøde]], mens seksradet [[byg]], [[enkorn]] og [[dværghvede]] forekommer i ubetydelige mængder. Noget [[sædskifte]] synes der ikke at have være tale om. Ej heller synes der at have været tale om nogen efterbehandling af afgrøden i form af sigtning. Med tiden synes enkorn at have vundet frem som afgrøde, blandt andet i [[Skåne]]. Plantenæringen blev øjensynligt suppleret med [[Vild-Æble|vildæble]] og [[hasselnød]]der.<ref name=kristiansen48 /> Emmer og enkorn var modstandsdygtige sorter med lange, fastsiddende [[avne]]r og et forholdsvis højt [[protein]]indhold (15-20% mod 10-15% for hvede). Disse sorter egnede sig til [[brød]], [[grød]] og [[suppe]] og
=== Husdyrhold ===
Allerede i dyssetid
Husdyrholdet synes at have spillet en betydelig rolle. Foruden [[kød]] fra [[svin]] og [[kvæg]] skaffede man sig [[mælk]], ligesom uld fra [[får]] formentlig var af en vis betydning.
''Spidsnakkede økser'' var de ældste. Øksebladet var spidsnakket, det vil sige snævrede markant indadtil bagud, og havde et ovalt tværsnit. De underinddeles i tre grupper, en tosidet med spidsovalt tværsnit, en med afrundet tre- eller firesidet tværsnit, og en med firesidet tværsnit (set fra nakken). De var skæftet ved et hul i økseskaftet.
''Tyndnakkede økser'' var fremherskende i 4. årtusinde f.Kr. De synes at have
Tyndnakkede økser afløstes omkring [[3000 f.Kr.]] af ''tyknakkede økser'', der havde en plan, rektangulær eller kvadratisk nakkeflade, afgrænset af lige sider. De tyknakkede økser underopdeles i tre typer kaldet henholdsvis Bundsø-, Lindø- og (Store) Valby-variant efter
▲Tyndnakkede økser afløstes omkring [[3000 f.Kr.]] af ''tyknakkede økser'', der havde en plan, rektangulær eller kvadratisk nakkeflade, afgrænset af lige sider. De tyknakkede økser underopdeles i tre typer kaldet henholdsvis Bundsø-, Lindø- og (Store) Valby-variant efter datidige bopladser. De adskiller sig indbyrdes ved udformningen af øksens nakke, som med tiden blev mere kvadratisk.
Sideløbende med ovennævnte anvendtes økser med mindre økseblade, såkaldte ''tyndbladede økser''. Deres største længde var 16 cm og tykkelsen ikke over 2,4 cm.
=== Dødehuse ===
I begyndelsen
=== Stolpedysse ===
''Stolpedysse'' betegner den [[gravform]], som afløste (eller snarere var en videreudvikling af) dødehusene. Stolpedyssen var en aflang [[grav]] i øst-vestgående retning, hvor den døde blev lagt på en oval stenbelægning lidt større end den gravlagte lige over undergrunden og med fladsiden af stenene opad således, at belægningen kunne danne underlag for den begravede. Ved en sådan begravelse fra ''Onsved mark'' i [[Horns Herred|Horns herred]] ved [[Roskilde Fjord]] fik den gravlagte 3 flækkeknive og ravperler med som gravgave. Øst for graven fandtes en stolpegrøft i nord-sydgående retning ligeledes med en stenbelægning, der synes at have været pakning omkring 4 stolper. Disse er imidlertid trukket op, hvorefter jord og sten var skedet ned i stolpehullerne. I hver af gruberne var nedsat [[lerkar]] på den side, der vendte væk fra graven. I en anden stolpedysse fra ''Bygholm Nørremark'' ved [[Horsens]] forekom to gravlæggelser: ældst er en grav for en 13-15 årig med et ovalt dødehus over i den østlige del, noget senere en grav uden påviste gravgaver med en kiste af planker for 4 døde, lagt parvist ved siden af hinanden og fødderne mod midten i den vestlige ende; i formentlig tilknytning til denne grav har stået vestligt i stolpehøjens område et mindre hus. Længst mod øst et nord-sydvendt hus med 4 stolper og med åbning mod vest, det vil sige i retning mod gravene. Tre steder i stolpedyssen fandtes tværgående pælerækker. Disse kan antages at være hjælpemidler ved stolpedyssens opførelse.<ref>Rønne</ref> Der kendes i [[Danmark]] mindst 14 stolpedysser, dateret til omkring 3.800-[[3.600 f.Kr.]] og fordelt ret spredt over landet: på [[Sjælland]] 3, på [[Langeland]] 1, på [[Fyn]] 1 og i [[Jylland]] 9, heraf 1 i [[Sønderjylland]]. <ref>Kaul 1988, s. 12ff</ref>
=== [[Runddysse]]r og [[langdysse]]r ===
[[Fil:Tustrup_jaettestue.jpg|thumb|300px|Jættestue ved Tustrup, ca. 3200 f. Kr.]]
== Fundsteder ==
|