EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik: Forskelle mellem versioner
m ændre sorteringsnøgle til Kategori:EU; kosmetiske ændringer |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Baroness_Ashton_headshot.jpg|thumb|150px|Britiske Catherine Ashton bliver EU's første højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik efter de ændringer, der blev indført med [[Lissabontraktaten]].]] |
[[Fil:Baroness_Ashton_headshot.jpg|thumb|150px|Britiske Catherine Ashton bliver EU's første højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik efter de ændringer, der blev indført med [[Lissabontraktaten]].]] |
||
'''EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik''', populært: '''EU's udenrigsminister''', er et politisk embede i [[Den Europæiske Union]], der blev etableret som følge af et ønske om en bedre koordinering af den [[fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik]]. Repræsentanten er i øjeblikket [[ |
'''EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik''', populært: '''EU's udenrigsminister''', er et politisk embede i [[Den Europæiske Union]], der blev etableret som følge af et ønske om en bedre koordinering af den [[fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik]]. Repræsentanten er i øjeblikket [[Catherine Ashton]], der er tilknyttet generalsekretariatet for [[Rådet for Den Europæiske Union]]. |
||
Embedet blev introduceret i [[Amsterdamtraktaten]]. Den højstående repræsentant fungerer sammen med udenrigsministeren for det land, der aktuelt har formandskabet i EU, som talspersoner for [[Rådet for Udenrigsanliggender]]. Etableringen af en fælles udenrigsminster for EU har bl.a. af [[Bill Clinton]]s daværende regering været opfattet som et svar på [[Henry Kissinger]]s gamle ønske om at have ét telefonnummer til Europa i udenrigsspørgsmål. |
Embedet blev introduceret i [[Amsterdamtraktaten]]. Den højstående repræsentant fungerer sammen med udenrigsministeren for det land, der aktuelt har formandskabet i EU, som talspersoner for [[Rådet for Udenrigsanliggender]]. Etableringen af en fælles udenrigsminster for EU har bl.a. af [[Bill Clinton]]s daværende regering været opfattet som et svar på [[Henry Kissinger]]s gamle ønske om at have ét telefonnummer til Europa i udenrigsspørgsmål. |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
Som følge af Lissabontraktanten ændrede posten navn. Tidligere var betegnelsen EU's høje repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Samtidig blev det vedtaget, at repræsentanten er født næstformand for Europa-Kommissionen med ansvar for unionens eksterne forbindelser. Desuden er repræsentanten formand for Rådet for Udenrigsanliggender. |
Som følge af Lissabontraktanten ændrede posten navn. Tidligere var betegnelsen EU's høje repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Samtidig blev det vedtaget, at repræsentanten er født næstformand for Europa-Kommissionen med ansvar for unionens eksterne forbindelser. Desuden er repræsentanten formand for Rådet for Udenrigsanliggender. |
||
I december 2009 |
I december 2009 tog britiske [[Catherine Ashton]] posten efter spanske [[Javier Solana]]. |
||
[[Kategori:EU|Højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik]] |
[[Kategori:EU|Højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik]] |
||
Versionen fra 27. sep. 2011, 19:05
EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, populært: EU's udenrigsminister, er et politisk embede i Den Europæiske Union, der blev etableret som følge af et ønske om en bedre koordinering af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Repræsentanten er i øjeblikket Catherine Ashton, der er tilknyttet generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union.
Embedet blev introduceret i Amsterdamtraktaten. Den højstående repræsentant fungerer sammen med udenrigsministeren for det land, der aktuelt har formandskabet i EU, som talspersoner for Rådet for Udenrigsanliggender. Etableringen af en fælles udenrigsminster for EU har bl.a. af Bill Clintons daværende regering været opfattet som et svar på Henry Kissingers gamle ønske om at have ét telefonnummer til Europa i udenrigsspørgsmål.
Som følge af Lissabontraktanten ændrede posten navn. Tidligere var betegnelsen EU's høje repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Samtidig blev det vedtaget, at repræsentanten er født næstformand for Europa-Kommissionen med ansvar for unionens eksterne forbindelser. Desuden er repræsentanten formand for Rådet for Udenrigsanliggender.
I december 2009 tog britiske Catherine Ashton posten efter spanske Javier Solana.