Diskussion:Helle Thorning-Schmidt: Forskelle mellem versioner

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Linje 129: Linje 129:
:Arh, okay. Jeg ser hvad du mener både mht. at det ikke er en "sag" og at der hver eneste gang skal nævnes og dokumenteres kilde. ("Flere gange beskyldt for at lyve for offentligheden").
:Arh, okay. Jeg ser hvad du mener både mht. at det ikke er en "sag" og at der hver eneste gang skal nævnes og dokumenteres kilde. ("Flere gange beskyldt for at lyve for offentligheden").
:Men mht. at kilderne skal nævnes i selve teksten kan da ikke være rigtigt? Der var 4 links med forskellige kilder. Hvis du kan må du da gerne skrive navnene ind, men jeg tror at det vil blive lidt for forvirrende. Så er det da mere overskueligt at man ser på linket(?) eller er det meningen at man bare ud fra Wikipedia alene skal kunne forstå alle dele af emnet? [[Bruger:Rune T|Rune T]] 5. okt 2011, 23:54 (CEST)
:Men mht. at kilderne skal nævnes i selve teksten kan da ikke være rigtigt? Der var 4 links med forskellige kilder. Hvis du kan må du da gerne skrive navnene ind, men jeg tror at det vil blive lidt for forvirrende. Så er det da mere overskueligt at man ser på linket(?) eller er det meningen at man bare ud fra Wikipedia alene skal kunne forstå alle dele af emnet? [[Bruger:Rune T|Rune T]] 5. okt 2011, 23:54 (CEST)
::Jeg tror måske du kan have glæde af at læse [[Wikipedia:Stilmanual#Noter/kilder/henvisninger|dette afsnit i stilmanualen]], der giver anvisninger til hvordan sådanne referencer indsættes i teksten uden at det bliver forstyrrende for læseren. --[[Bruger:Medic|Medic (Lindblad)]] 6. okt 2011, 00:05 (CEST)

Versionen fra 6. okt. 2011, 00:05

Denne diskussionsside bliver automatisk arkiveret af Dawikibot. Se mere på Skabelon:Autoarkiv.
Seneste opdatering:

Afsnit om privatskole-sag

Hej, Jeg kan se, at en anden bruger har forsøgt at slette afsnittet om privatskole-sagen, hvorefter en admin har gendannet afsnittet med henblik på en diskussion om emnet. Bolden er hermed givet op:

Naturligvis er sagen relevant for HTS's person, men jeg mener ikke, at afsnittet bør stå under "Baggrund og opvækst" som det gør nu. Ligesom skattesagen bør denne sag have sit eget afsnit længere nede i artiklen - fx som nyt afsnit nr. 4 (efter BT's skattesag). Det, føler jeg i hvert fald, ville give kompositionsmæssig langt bedre mening end den nuværende placering af afsnittet - et afsnit som jo intet har at gøre med HTS's opvækst. Afsnittet fortjener hellere sit eget afsnit. - Jakob -Solidarity 13. maj 2011, 17:31 (CEST)[svar]

Dette er hermed gjort.

-Solidarity 16. maj 2011, 13:29 (CEST)[svar]

Helt ærligt, så mener jeg ikke at det fortjener et afsnit, endsige at blive nævnt. Det er ikke en sag der har været synderlig diskussion om. Står der på Lars Løkkes side, at han tog sine børn ud af skolen for at tage på ferie? Nej vel? Synes det er langt under bagatelgrænsen at nævne den historie på siden for en af de to danske statsministerkandidater. HTS har jo ikke været hård modstander af privatskolerne, så hvad er egentlig historien?

--Kaare Dybvad 19. maj 2011, 10:07 (CEST)[svar]

Jeg er uenig. Dette er relevant da det viser noget om hvad hun har sagt og hvad hun selv gør. Historien har været vidt omtalt i både skrevne medier og i tv.
--Dale Willysleep
Den anførte kilde siger intet om at HTS skulle være blevet stærkt kritiseret. Den "hun", der henvises til, er Mette Frederiksen. --Palnatoke 20. maj 2011, 00:04 (CEST)[svar]
Læs længere nede i artiklen - der er en pæn kritik af hende for at være dobbeltmoralsk. Du kan også tilføje http://www.bt.dk/politik/thornings-privatskole-siger-nej-til-indvandrerboern eller http://www.b.dk/danmark/thornings-datter-skifter-til-privatskole som kilder hvis du synes denne kritik er bedre. --Dale Willysleep
At en repræsentant for Venstre kommer med et indlæg kan ikke med rimelighed kaldes "stærk kritik". Heller ikke dine nye kilder giver dækning for din påstand - den første af dem har endda slet ingen kritik af HST's valg. --Palnatoke 20. maj 2011, 10:30 (CEST)[svar]
Den første artikel kritiserer hende indirekte for at sætte hendes datter i en skole, hvor der ingen indvandrere er. Hvis du læser den anden artikel ville du kunne se, at der med spørgsmålene stilles et yderst kritisk lys på det rimelige i Helle Thorning-Schmidts valg af en privatskole. Derudover var der en del debat om det i Go' Morgen Danmark, Go' Aften Danmark og selv Aftenshowet. Du kan også tage følgende leder: http://www.b.dk/ledere/handling-skal-foelge-ord "På samme måde fik hun en ridse med valget af en privatskole til sin datter. Ingen bebrejder Helle Thorning-Schmidt, at hun vil det bedste for sine børn. Men hun har hidtil ikke villet anerkende, at andre forældre foretog samme valg." Jeg tvivler stærkt på at der er nogen der har taget sagen op for at rose hende. Det er grotesk censur hvis dette udelades. http://www.bt.dk/politik/saadan-sagde-helle-thorning-i-2002 Denne side kan du også tage. "Valget af privatskole er egoistisk og snæversynet" sådan sagde Helle Thorning i 2002. Du kan også tage http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1343386.ece - læs debatten nedenfor. Der er langt mellem de rosende ord. Jeg er rystet over at I ikke kan se kritikken i dette. --Dale Willysleep

Denne sag er vel kun en sag, hvis HTS, som der skrives i artiklen, har været "fordømmende" overfor folk der benytter privatskoler. Hvis ikke, har det intet at gøre med HTS. Socialdemokraterne har som regeringsparti forlængst accepteret privatskoler, så der er vel ingen politisk sag i at en repræsentant for partiet bruger det. --Kaare Dybvad 9. jun 2011, 21:25 (CEST)

Hej, Halvdelen af denne artikel er ikke en biografisk artikel, men en smuds-artikel, skrevet af HTS modstandere. Må jeg minde om at Løkkes bilags-sag (hvor lars løkke rent faktisk havde gjort noget ulovligt) fylder 6 linier. I denne artikel fylder smudset nærmest halvdelen. Det får det til at fremstå som om hun er en slet peron, på trods af at hun ikke har gjort noget strafbart. Det er ikke wiki værdigt. Flere afsnit er desideret spekulerende og uden kilder, som f.eks. afsnittet om at HTS skulle have henvendt sig til departementschefen fordi han var socialdemokrat - hvor er kilderne og relevansen? Man kunne aldrig finde på at skrive sådan noget fis i et almindeligt opslagsværk. Nu hvor valgkampen ER slut, kunne en eller anden så monstro slette det meste af det?

Mvh Tobias Leth Schmidt

Måske fylder sagen om HTS mere end i lars løkke fordi at den har været omtalt i medierne en del mere. har du tænkt på det? Mvh. --Trade 20. sep 2011, 16:15 (CEST)

Ja, det har jeg tænkt på. Lars løkkes bilagssag tog overskrifter i flere uger. Den fylder 6 linier. Smudsartiklerne om HTS fylder 2050 ord - resten af artiklen 710. Dvs 3 gange så meget som biografien af HTS. Hvis du ikke kan se pointen, så kan jeg ikke gøre mere for at forklare dig. Skattesagen er primært ført af ét dagblad - og hun havde ikke gjort noget ulovligt. Det havde Løkke, som endte med at betale penge tilbage. Denne artikel har intet med et opslagsværk at gøre, og det er ærlig talt synd. Hvis der er en moderator på denne artikel, så synes jeg han sover i timen. Mvh Tobias

Der er masser af moderatorer på denne artikel. Lige som på alle de andre artikler. Wikipedia er fuldstændig brugerstyret. Så det handler bare om at en bruger med tid og lyst går artiklen igennem og får sorteret skidt fra kanel. Der er dog ingen der kan sige hvornår det sker, da det er vedkommende selv, som bestemmer det. --|EPO| COM: 20. sep 2011, 18:09 (CEST)
Dette er også diskuteret nedenfor (hvor denne diskussion egentlig også hører hjemme), se afsnittet: #Flyttet fra diskussionsside - Nico 20. sep 2011, 18:25 (CEST)

Bopælssag

Jeg synes det virker helt overdrevet at lave et afsnit om en sag, der for otte år siden var relevant i forbindelse med en urafstemning i en socialdemokratisk folketingskreds. Hvis man fjerner de udokumenterede påstande, er der jo ikke andet tilbage, end at hun var uenig med kommunen om en administrativ praksis.

--Kaare Dybvad 19. maj 2011, 10:13 (CEST)[svar]

Vi taler altså om at HTS har begået noget ulovligt og ikke rettet op på det med det samme. Det er kun en detalje i sagen at hun ikke nævnte noget om sagen i forbindelse med urafstemningen. Hovedpointen i sagen er at hun ulovligt havde folkeregisteradresse et sted, hvor hun slet ikke boede mens hun var i Bruxelles. Jeg kan ikke se hvordan dette kan være en bagatel.
Dale Willysleep

POV-skilt

Har indsat et POV-skilt, da det virker som om der er en større storm mod siden, hvilket blandt andet giver sig udtryk i oprettelse af alle mulige "sager". Synes eksempelvis det er langt under encyclopædisk niveau at omtalte en statsministerkandidats ejerskab over et rabatkort til en tøjbutik. Noget hun aldrig selv har kritiseret. --Kaare Dybvad 9. jun 2011, 21:38 (CEST)

Ja kan der være noget om. Men som jeg husker det så var flere socialdemokrater kritiske overfor Pind indtil de fandt ud af at deres egen formand også fik rabat. Det var vel det, der gjorde det interessant. --MGA73 9. jun 2011, 22:23 (CEST)
Jeg er uenig med Kaare Dybvad. Disse sager et nævnt af Ekstra Bladet som hendes sager. Under Lene Espersen står der at hun kom til at køre en knallertkører ned - det er mindst lige så relevant som det med rabatkortet. Privatskolesagen og leasingsagen er blevet yderst politiske sager, som dermed er toprelevante. (AbuSoss 9. jun 2011, 22:43 (CEST))
Uenig. Alle sagerne er yderst relevante og omtalte i medierne, jf. de mange kildehenvisninger. (Muldvas 12. jun 2011, 12:26 (CEST))
Dybt uenig med Muldvas, sagen er ikke nogen sag, da den blot er blevet omtalt i Ekstra-bladet og B.T. hvilket vil sige den kulørte presse, og ikke de seriøse medier såsom Information, Berlingske Tidende, Jyllandsposten og Dagbladet Information. Sagen påvirkede heller ikke meningsmålinger, eller holdninger For omtalte, og bør derfor slettes. (Skrev 83.95.116.94 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)


Tilføjelse

Hun studerede ved Europakollegiet 1992–1993, hvor hun mødte sin ægtemand Stephen Kinnock. Jensjrn 9. sep 2011, 01:49 (CEST)

Yderst interessant. Det må siges at der er nogen som har bidraget med godt personligt inhold. Rune T 5. okt 2011, 18:24 (CEST)

Flyttet fra diskussionsside

(flyttet fra Brugerdiskussion:Nico) Hvis du ikke har sat dig ind i sagen eller støtter socialdemokratiet bør du ikke redigere siden. Det er en objektiv beskrivelse af udviklingen i sagen. Det er grov manipulation kun at skrive at sagen endte med en frifindelse når alle medier dækkede BTs nye afsløringer. AbuSoss 10. sep 2011, 14:42 (CEST)
(slut flytning)

Jeg er ikke socialdemokrat, og jeg har ikke sat mig ind i sagen, da jeg anser den for ensidig og i Wikisammenhæng uencyklopædisk. Wikipedia er ikke et nyhedsmedie der skal viderebringe sladrepressens historier, og i en valgkamp skal man være speciel varsom med at bringe historier som ikke er afsluttet og belyst fra flere sider. Der er andre af samme opfattelse, se f.eks: Diskussion:Mette_Frederiksen#Anbefaling af at fjerne afsnittet om privatskolesagen fra artiklen og ovenstående indlæg i afsnittet POV-skilt. - Nico 10. sep 2011, 15:11 (CEST)
Der er tale om en fortsættelse af skattesagen fra sidste år da B.T. nu har fået fat i skattevæsenets afgørelse på 9 sider. Den var oppe i en live duel på TV2 og i Mød partierne på DR1, hvor Thorning blev udspurgt om sagen. Den var dækket i TV2 Nyhederne, TV-Avisen, Berlingske, Politiken og JP. Teksten er skrevet objektivt og er relevant efter min vurdering. Hvis der er noget du mener ikke er objektivt så bør du rette det i teksten i stedet for at slette et helt afsnit. Johnpetersen 10. sep 2011, 18:16 (CEST)
Jeg mener at dækningen af de såkaldte sager er helt ude af proportioner, og fordi det bliver diskuteret i medierne bliver det ikke encyklopædisk relevant. Vi skal være meget varsomme med at gøre pressesager til encyklopædisk indhold - især i en valgkamp, hvor man ikke rigtig ved hvis ærinder man fremmer. I almindelighed mener jeg ikke en sag om en nulevende aktiv person er encyklopædisk relevant, med mindre der er rejst en sag, eller at den har haft mærkbare konsekvenser for andre. Man kunne måske nævne det i en enkelt sætning, men en detaljeret gennemgang som denne er i mine øjne en del af en kampagne, som ikke hører hjemme her. - Nico 10. sep 2011, 18:59 (CEST)
Wikipedia fungerer desværre som kampplads for mange, der gerne ser diverse politikere nedgjort med diverse sager. Er sagerne encyklopædisk relevante kan de omtales neutralt, men de meget detaljerede beskrivelser af "sager" eller anekdoter, der fremstiller politikeren som hel- eller halvidiot er sjældent relevante. Konkret bør artiklen om Thorning omtale skattesagen, da den oplagt er en sag, der er relevant, idet den - i hvert fald midlertidigt - betød et væsentligt dyk i meningsmålinger m.v., men omtalen bør gives de relevante proportioner. En nøje gennemgang af alle detaljer hører ikke hjemme i artikelen. Pugilist 10. sep 2011, 19:14 (CEST)
"Sagerne" fylder efterhånden mere end omtalen af hendes politiske karierre; denne "artikel" er langt under normal standard for en wiki-artikel. Sørgerligt, at neutraliteten ikke opretholdes. Derfor opfordrer jeg til, at den rettes fornuftigt til eller slettes.Ramloser 10. sep 2011, 19:33 (CEST)
Til orientering så har Thornings rådgiver indrømmet at hun udnyttede skattefradragene - se her: http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article1617715.ece - dermed er det en relevant udvikling i sagen. Det er relevant at Thorning ikke fortalte om dette da hun sagde de blev pure frikendt. Det er grotesk censur at I forsøger at dække over hende herinde. Jeg går derfor også ind for at afsnittet om BTs afsløring fastholdes. Hvis der er noget som ikke er objektivt, så ret det endelig - men slet ikke den seneste udvikling i sagen. Muldvas 10. sep 2011, 23:13 (CEST)
Jeg forstår EBs artikel som at det var SKAT der fejlede, trods HTS' revisors forsøg på at få sagen på plads; Sådan blev det også tolket i aftenens deadline på DR2; Netop dette understreger hvor gyngende grund vi er ude på her. Lad formiddagspressen stå for den letkøbte forargelse og troværdighedsvurderinger af politikerne. - Nico 11. sep 2011, 00:07 (CEST)
Det interessante i artiklen er, at revisoren til citat bekræfter at hun har betalt for lidt i skat i perioden. Det er nu rettet, men det fortalte hun ikke noget om da hun sagde de blev "frikendt". Helle Thornings revisor Frode Holm citeres i EB i dag for: "- Men trods alt får Skat i 2009 slettet Stephen Kinnockaf mandtalslisten. Men kun med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2006. Man kan jo kun rette tre år bagud. Resten af perioden er forældet. Så selv om Helle i perioden 2000-2005 også fik tildelt mandens personfradrag, så kan Skat ikke gøre krav gældende. Det siger sig selv." Det er helt åbenlyst at der bør være et afsnit om BTs afsløring af de 9 hemmelige sider. Hvor er vi ellers henne? Det er journalisternes opgave undersøge om hun talte sandt. Så endvidere http://www.180grader.dk/Politik/thornings-sjuskerier-ender-altid-med-at-berige-hende-selv - hvis du ikke har et overblik over sagen og hvorfor den er aldeles relevant. Afsnittet bør IKKE slettes. Johnpetersen
Nu skal du være varsom med at henvise til 180Grader.dk, som er en erklæret borgerlig/liberal netavis. De lægger ikke skjul på deres utilfredshed med Socialdemokraterne og er dermed ikke en neutral kilde. --|EPO| COM: 11. sep 2011, 09:40 (CEST)
Hvis du læser artiklen så er det et uddrag fra Ekstra Bladet, som har erklæret deres støtte til Helle Thorning. Derudover er indholdet af artiklen objektivt korrekt - problemet i denne sag er, at hun ikke fortalte at hun blev afkrævet af betale skat tilbage og at hun har valgt at beholde anslået 150.000 kr. til sig selv. Det virker ærlig talt som om I ikke sætter jer ind i sagerne, men blot regner med at fordi det oprindeligt stammer fra BT så er det noget valgkampsfnidder. Det er jeg helt uenig i. Johnpetersen 11. sep 2011, 10:50 (CEST)
Min kommentar var af generel karakter. Og jeg fastholder mit synspunkt.
Ingen har i denne diskussion anfægtet at en omtale af forholdene, vil være relevant. Imidlertid ser der ud til at være enighed om at den pågældende omtale fylder uforholdsmæssigt meget i artiklen: En gennemgang af hver eneste overskrift er i overkanten, men et mindre resumé af forløbet, er langt mere hensigtsmæssigt. --|EPO| COM: 11. sep 2011, 10:55 (CEST)
Hvis det mere er omfanget, så forstår jeg ikke hvorfor der er genindsat et POV-skilt. Jeg synes det er svært at korte ned i afsnittet uden at man kommer til at slette noget, så man ikke forstår sagens indhold. Men du skal være velkommen. Johnpetersen 11. sep 2011, 11:04 (CEST)

"Sager"-afsnittet i HTS-artiklen fylder ganske meget. Jeg har selv båret brænde til bålet [1]. Jeg synes absolut sådanne sager skal omtales på Wikipedia, men jeg er samtidig enig med visse andre Wikipedianere at omtale af "sager" til tider fylder uforholdsvis meget i politikerbiografier. Måske er problemet at uforholdet opstår i mediernes omtale. Jeg har selv skrevet lidt på Lene Espersen og fandt at det var svært at opspore biografisk materiale om hende på avisernes netsider, — ud over de mange sager som hun har været involveret i (digital tinglysning, politireformen, Løkke's privathospitaler, rejser). Så uforholdet synes at opstå i pressen med deres (uheldige) nyhedskriterier. Som Wikipedianere bør vi søge at modvirke denne tendens til at opspore "almindelig" omtale af politikere. Men hvor finder vi det? I bøger? I jubilærumsomtaler (f.eks [2])? Dybdegående baggrundsartikler (f.eks. [3])? Som mål kan vi måske sætte hos Hillary Rodham Clinton hvor der synes at være en balance mellem hendes "almindelige" virke og "sagerne" (bl.a. Whitewater og Lewinski). Whitewater er omtalt med eget afsnit i Hillary's artikel af nogenlund "normal størrelse" og grundigere beskrevet på en anden side (vel også fordi den involverer Bill Clinton). — Fnielsen 11. sep 2011, 17:29 (CEST)

Helle Thorning blev første gang valgt til Folketinget i 2005 og formand samme år. Dermed har hun ikke siddet i Folketinget særlig længe og har ikke medvirket til større forlig osv. Jeg vil tro, at hvis hun bliver statsminister så kommer der automatisk mere materiale som der kan skrives om ligesom med Hillary Clinton. Men indtil hun får udrettet noget mere så vil sagerne være dominerende da der ikke er så meget andet at beskrive om hende. Muldvas 11. sep 2011, 20:13 (CEST)
Balancen i artiklen er naturligvis helt i hampen, når "skandalerne" ved en simpel optælling fylder 77% af teksten (infoboks fraregnet). Det er jo ikke en wiki-artikel, men et fyldigt referat af primært BT's "afsløringer". Relevant at omtale disse ting, naturligvis, men i en meget forkortet version. Ellers kunne wiki jo fylde alt muligt om sager på enhver politikerbiografi.Ramloser 11. sep 2011, 20:41 (CEST)
Nogen der har tænkt på om at resen af artiklen kan udvides i stedet fro at slette et væsentligt afsnit ,fordi at de optager for mange procent af artiklen? --Trade 5. okt 2011, 18:11 (CEST)
Det vil jeg også sige. Jeg er enig med Trade. Karraktertræk er da vigtige og væsentligt så det skal da ikke bare slettes. Men hvis der er nogen som mener at hun skal beskrives med andre ting hun har gjort eller sagt kan det vel også inkluderes. Det kan da godt være at 77% af hendes liv ikke er sladder-historier, men så må der jo skrives hvad det så er, der ikke er sladder osv. Rune T 6. okt 2011, 00:03 (CEST)

Brug af kilder vedr. HTS's politiske fortid

Det kan godt være at det der bliver skrevet om fr. Thorning-Schmidt foregående for kilde nr. 2 er sandt, men selve kilden (uriasposten) ville jeg mene er for partisk og unuanceret til at bruges som kilde i en almennyttig encyklopædi. Grundet mit mangelfulde kendskab til artikel-redigering på Wikipedia har jeg ikke selv gjort noget ved det. Jeg håber dog at hvis postulatet er rigtig, at der er nogle der kan finde en mere "spiselig" kilde. Mvh August Valentin

Jeg må erklære mig fuldstændig enig. Hjemmesiden Uriasposten er klart alt for subjektiv i sine artikler til at kunne bruges i en apolitisk og neutral encyklopædi som Wikipedia. Man kan ikke basere en artikel om Socialdemokratiets formand på fakta som er begrundet i en højre-ekstrem hjemmeside som Uriasposten. Jeg skal ikke kunne sige om de påståede fakta er sande eller ej, men i så fald må der altså henvises til en mere troværdig kilde som baggrund. --Jakf 14. sep 2011, 19:57 (CEST)

Bostad

Helle Thorning-Schmidt bor i Kuhlausgade 40 i Strandvejskvarteret henvisningen går til Kartoffelrækkerne også kaldt Farimagsgade-kvarteret der bor hun ikke!--217.209.201.23 15. sep 2011, 22:40 (CEST)

Opret selvstændig artikel om 'sager'

Det virker egentlig talt mærkeligt at over halvdelen af artiklen om Danmarks næste statsminister handler om diverse større eller mindre sager, de fleste endda nogle tabloiddrevne gråspurve som vist blev skudt med kanoner. Den var aldrig gået på den engelske wiki at en sådan artikel mest lignede opposition research fra vedkommendes politiske modstandere. (Skrev 87.48.23.133 (diskussion • bidrag) 16. sep 2011, 17:33. Husk at signere dine indlæg.)

Jeg er helt enig, en alt for stor del (ca. 2/3) af artiklen handler om sager. Det nemmeste ville nok være bare at slette de dele af artiklen som omhandler sagerne, og evt. begynde at udvide selve artiklen.--NivlekDaDisk. 16. sep 2011, 17:42 (CEST)
"Det nemmeste ville nok bare være at slette..." Det var dog et dumt argument. Vi har tusindevis af artikler i Kategori:Kvalitetsoffensiven med større eller mindre problemer. Skal vores nye strategi bare være at slette, når der er problemer?
Vi kunne også sige: "Der er for mange artikler om fodboldspillere i forhold til artikler om håndspillere. Lad os slette Michael Laudrup og flere andre for at skabe balance!". HTS har fået stor medieomtale pga. "sagerne" og de kunne muligvis have betydet, at hun havde tabt valget. Derfor er de relevante. De skal selvfølgelig stå neutralt og fair omtalt og HTS' positive bedrifter skal selvfølgelig også omtales. HTS har det "problem", at hendes sager ikke er selvstændigt notable som fx Brixtofte-sagen eller Tamilsagen, så derfor giver det mindre mening af flytte dem til selvstændige artikler.
Sagerne kan muligvis forkortes, men da der er tale om flere forskellige sager, er det nok vanskeligt at få det fylde meget mindre hvis det samtidig skal være forståeligt. Der havde det nok være lettere, hvis der kun havde være en sag som bare blev trukket frem i aviserne igen og igen.
Måske er årsagen til de manglende "positive sager" at hun endnu ikke har haft samme chancer for at lave store reformer osv. (som LLR har) og selvom hun sikkert lavet en masse i EU, så fylder EU ikke ret meget i danske aviser. --MGA73 16. sep 2011, 20:56 (CEST)
Det kan du selvfølgelig have ret i, og det var nok mere sagt i et fortvivlens øjeblik, end et egentligt bud på en løsning. Jeg vil dog holde på at det giver et rimeligt negativt indtryk når man åbner artiklen, og ser at 2 af de 4 store overskrifter under indholdsfortegnelsen omhandler sager, men jeg kan også godt se at det ville være svært at gøre dem kortere. Hvis løsningen er at vente på at hun gør noget notabelt i fremtiden, så må det jo være sådan.--NivlekDaDisk. 16. sep 2011, 21:31 (CEST)

Ro på mht. Helle som statsminister

Det er selvfølgelig godt, at Wikipedia har opdateret med de nyeste informationer, men pas på det ikke går for hurtigt. Helle er endnu ikke blevet Danmarks statsminister, det er både juridisk set og praktisk set fortsat Lars Løkke Rasmussen, der er statsminister. Helle bliver sandsynligvis statsminister, men det vil først ske, når hun "går til" den regerende monark og fremlægger sit forslag om en ny regering mht., hvilke ministerier der skal dannes, og hvilke personer der skal være ministre. Det er først, når Helle har været ved dronningen og fået "godkendt" den nye regering (hvilket selvfølgelig er en ren formel sag), at Helle kan kaldes statsminister.

Først når Helle går ud af Amalienborg og siger til pressen, at hun nu har fået dannet en ny regering og fået den "godkendt" af dronningen, er Helle blevet statsminister. Vent derfor med at skrive formodninger og andre uencyklopædiske ting i artikel, indtil formodningerne er blevet til fakta:

  • "Hun er således leder af oppositionen og forventes at blive statsminister, efter Lars Løkke Rasmussen har begæret den tidligere regerings afsked dagen efter Folketingsvalget 2011."
  • "embede = 41. [[Danske statsministre|statsminister i Danmark]]<br /><small>(formentlig)</small>".
  • "embede_start = Regering endnu ikke tiltrådt".

--Hejallesammen 17. sep 2011, 01:28 (CEST)

Lyver for offentligheden

Jeg har slettet det pågældende afsnit da det ikke er en "sag", men blot normal politisk retorik imellem politiske modstandere. Det var iøvrigt heller ikke tilfredstillende formuleret "Flere gange beskyldt for at lyve for offentligheden" er ikke acceptabel mht til sådan en påstand, dér skal hver eneste gang nævnes og dokumenteres (såfremt det er notabelt). Det skal også nævnes hvem der beskylder hende for at lyve. At det er politiske modstandere og ikke f.eks. en uvildig part gør faktisk en ret stor forskel. --Saddhiyama 5. okt 2011, 18:42 (CEST)


Arh, okay. Jeg ser hvad du mener både mht. at det ikke er en "sag" og at der hver eneste gang skal nævnes og dokumenteres kilde. ("Flere gange beskyldt for at lyve for offentligheden").
Men mht. at kilderne skal nævnes i selve teksten kan da ikke være rigtigt? Der var 4 links med forskellige kilder. Hvis du kan må du da gerne skrive navnene ind, men jeg tror at det vil blive lidt for forvirrende. Så er det da mere overskueligt at man ser på linket(?) eller er det meningen at man bare ud fra Wikipedia alene skal kunne forstå alle dele af emnet? Rune T 5. okt 2011, 23:54 (CEST)
Jeg tror måske du kan have glæde af at læse dette afsnit i stilmanualen, der giver anvisninger til hvordan sådanne referencer indsættes i teksten uden at det bliver forstyrrende for læseren. --Medic (Lindblad) 6. okt 2011, 00:05 (CEST)