Helle Thorning-Schmidt

Helle Thorning-Schmidt
41. statsminister i Danmark
Nuværende
Overtaget embede 3. oktober 2011
Monark	Margrethe 2.
Foregående	Lars Løkke Rasmussen
Valgkreds	Københavns Storkreds
Medlem af Europa-Parlamentet
Embedsperiode 10. juni 1999 – 13. juni 2004
Præsident	José María Gil-Robles (1999) Nicole Fontaine (1999-2002) Pat Cox (2002-04)
Personlige detaljer
Født	14. december 1966 Rødovre
Nationalitet	Dansk
Politisk parti	Socialdemokraterne
Ægtefælle(r)	Stephen Kinnock
Børn	To døtre
Far	Holger Thorning-Schmidt
Bopæl	Østerbro, København
Uddannelses­sted	Københavns Universitet Europakollegiet
Regering	Regeringen Helle Thorning-Schmidt
Underskrift
Links
www.hellethorning.dk
Biografi på folketinget.dk
Biografi på europarl.eu

Helle Thorning-Schmidt (født 14. december 1966 i Rødovre) er Danmarks nuværende statsminister. Hun tiltrådte den 3. oktober 2011. Hun blev valgt som formand for Socialdemokraterne i 2005 og bestrider stadig denne post.

Thorning-Schmidt er uddannet cand.scient.pol. og har siden siden 2005 været medlem af Folketinget og formand for Socialdemokraterne.

Hun blev i 1999 medlem af Europaparlamentet, hvor hun sad til 2004. Hun blev opstillet til Folketinget i Østerbrokredsen i 2003, hvor hun siden er blevet valgt ved valgene i 2005 og 2007, senest med 49.926 personlige stemmer. Derudover sidder hun som medlem af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for Socialdemokraterne.

Efter daværende partiformand Mogens Lykketofts nederlag ved folketingsvalget 2005, stillede hun op som formandskandidat og blev valgt 12. april 2005, efter at have vundet en urafstemning blandt partiets medlemmer. Ved folketingsvalget 2007 tabte hun kampen om statsministerposten til Anders Fogh Rasmussen.

I 2009 var hun som Socialdemokraternes formand med til det omstridte Bilderbergmøde. Hun har dog aldrig kommet med nogen kommentar om sagen.

Ved folketingsvalget 2011 vandt hendes alliance bestående af Socialdemokraterne, SF, de Radikale og Enhedslisten valget og efter 14 dages forhandlinger dannede hun en regering med deltagelse af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og det Radikale Venstre

Helle Thorning-Schmidt er siden 1996 gift med Stephen Kinnock, som hun mødte mens de studerede på Europakollegiet i Belgien, og med hvem hun har to døtre. Kinnock er søn af Neil Kinnock, der var leder af det britiske parti Labour i perioden 1983-92.

Baggrund og opvækst

Hun er datter af pensioneret lektor og cand.oecon. Holger Thorning-Schmidt og pensioneret kontorchef Grete Thorning-Schmidt. Hun voksede op i den københavnske forstad Ishøj og blev student fra Ishøj Gymnasium i 1985. I sin gymnasietid stiftede hun sammen med nogle gymnasiekammerater foreningen "Ishøj for fred", og i sine ungdomsår stemte hun på partier som Socialistisk Folkeparti og Venstresocialisterne samt en enkelt gang på Danmarks Kommunistiske Parti til et kommunevalg.^{[kilde mangler]}

Hun blev kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet i 1994. Hun studerede 1992-93 ved Europakollegiet, et eliteuniversitet i Brugge i Belgien, og tog der en MA i europæiske studier. Hun mødte også sin mand, Stephen Kinnock, ved Europakollegiet. Det var under studierne i Belgien, at Helle Thorning-Schmidt fattede interesse for socialdemokratisk politik. Hun blev medlem af Socialdemokratiet i 1993.

Efter endt uddannelse blev hun ansat som leder af det socialdemokratiske sekretariat ved Europaparlamentet i Bruxelles. Fra 1997 til 1999 arbejdede hun som konsulent i LO.

Politisk karriere

Europa-Parlamentet (1999-2004)

Helle Thorning-Schmidt blev valgt til Europaparlamentet i 1999. Hun var opstillet som nr. 6 på den socialdemokratiske liste, og fik 22.890 personlige stemmer. Det var 38 stemmer flere end MEP John Iversen og akkurat nok til, at hun kunne få det tredje og sidste socialdemokratiske mandat. I EU-parlamentet arbejdede Helle Thorning-Schmidt blandt andet med arbejdsmiljø, var medlem af konventet, der arbejdede med forfatningstraktaten, og medlem af CPR-gruppen (Campaign for Parliament Reform). Hun besluttede sig for ikke at genopstille i 2004.

I tiden i Europa-Parlamentet fik hun øgenavnet "Gucci-Helle" i den kulørte presse på grund af hendes håndtaske af det eksklusive mærke Gucci. Ifølge en artikel i Berlingske Tidende var det de socialdemokratiske politikere Ritt Bjerregaard og Freddy Blak, der fandt på øgenavnet. Efter rød blok (A, B, F og Ø) vandt folketingsvalget i 2011, blev det i den internationale presse nævnt, at Helle Thorning-Schmidt stod til at blive Danmarks næste statsminister, og de internationale medier (bl.a. Associated Press, Bloomberg LP og The Times of India) omtalte hende som "Gucci-Helle".

Folketinget (2005-)

Thorning-Schmidt forsøgte første gang at blive opstillet til Folketinget i december 2002 i Amagerbrokredsen, men tabte urafstemningen til journalist Lars Weiss med 77 stemmer mod hans 109.

Ifølge Ekstra Bladet spillede det ind, at Helle ikke ville orientere kredsbestyrelsen om hendes daværende bopæls- og CPR-registreringsstrid med Københavns Kommune.

Efter det mislykkede forsøg på at blive opstillet på Amager blev hun i marts 2003 opstillet som folketingskandidat af Østerbrokredsen.

Ved valget til Folketinget 8. februar 2005 blev hun valgt med 4.591 personlige stemmer og sikrede sig et kredsmandat. Inklusiv listestemmer fik hun 12.441 stemmer.

Ved folketingsvalget i 2007 blev hun genvalgt med 49.926 personlige stemmer. Det er det højeste antal personlige stemmer afgivet ved et folketingsvalg på en kandidat opstillet i København. Inklusiv listestemmer fik hun 74.121.

Ved folketingsvalget i 2011 mistede hun 16.000 personlige stemmer og fik kun 33.564 personlige stemmer, mens den anden statsministerkandidat, Venstres Lars Løkke Rasmussen, fik 56.285 personlige stemmer. Også Johanne Schmidt-Nielsen og Pia Kjærsgaard fik flere personlige stemmer ved folketingsvalget 2011 end Helle Thorning-Schmidt.

Formand for Socialdemokraterne (2005-)

Helle Thorning-Schmidt har været formand for Socialdemokraterne siden 12. april 2005, hvor hun afløste Mogens Lykketoft, som allerede på valgaftenen besluttede at træde tilbage som partiformand.

Allerede to dage efter folketingsvalget, den 10. februar 2005, besluttede socialdemokraternes hovedbestyrelse at valget af formand skulle afgøres ved urafstemning blandt medlemmerne af Socialdemokraterne. Efter denne beslutning offentliggjorde Helle Thorning-Schmidts kandidatur sit kandidatur til formandsposten.

Det var knap en måneds valgkamp og utallige duelmøder rundt i landet med den anden kandidat, folketingsmedlem Frank Jensen.

I valgkampen om formandsposten fremstod Helle Thorning-Schmidt som den mere reformvenlige, midtsøgende kandidat, mens Frank Jensen kørte en mere traditionel, venstreorientereret linje.

Resultat af urafstemningen:

Helle Thorning-Schmidt:	24.261 (53,2 %)
Frank Jensen:	21.348 (46,8 %)

Helle Thorning-Schmidt blev den første socialdemokratiske partiformand, der blev valgt ved en urafstemning blandt alle partiets medlemmer, og hun var også den første kvinde på posten. Efter valget til formand for Socialdemokraterne har Helle Thorning-Schmidt været Socialdemokraternes statsministerkandidat.

I Helle Thorning-Schmidts formandstid udarbejdede Socialdemokraterne sammen med Socialistisk Folkeparti den skattepolitske plan Fair Forandring samt de to finanspolitiske planer kaldet Fair Løsning og Fair Løsning 2020.

Statsminister (2011-)

3. oktober 2011 udævnte Dronning Margrethe II regeringen Helle Thorning-Schmidt. I sin åbningstale den 4. oktober varslede den nye statsminister en grøn politik, men understregede også, at den økonomiske politik skal skabe balance på statsbudgettet; der bliver derfor ikke tale om ufinasierede offentlige udgifter.

Uddybende artikel: Regeringen Helle Thorning-Schmidt

Andre poster

Helle Thorning-Schmidt blev medlem af Nationalbankens bestyrelse i maj 2005.

Helle Thorning-Schmidt blev i 2011 valgt som leder af den nordiske arbejderbevægelses samarbejdsorganisation SAMAK. SAMAK's kommende arbejde vil bl.a. være en større undersøgelse af forudsætningerne for den nordiske velfærdsmodel og dennes bæredygtighed og udvikling. Undersøgelsen skal ses i lyset af globaliseringen, den aldrende befolkning, den teknologiske udvikling samt højere indtægter i de fem nordiske lande. Undersøgelsen skal føre til flere delrapporter samt en afsluttende rapport, som i 2014 fremlægges ved SAMAK's arbejderkongres.

Skattesagen

Avisartikel om skatteforhold

Helle Thorning-Schmidt.

23. juni 2010 udkom B.T. med forsiderubrikken "Scorer kassen i skattely". Artiklen handlede om, at Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, ikke havde betalt skat i Danmark i 2009, men derimod i Schweiz, hvor han har boet i hverdagene grundet sit arbejde. Kinnock er engelsk statsborger. Helle Thorning-Schmidt og hendes mand valgte derfor for at få sagen vurderet at indlevere en selvangivelse for 2009 og bede SKAT om at afgøre, om parret havde fulgt reglerne. I den forbindelse udtalte Helle Thorning-Schmidt at parret ville tage skridtet fuldt ud og betale skat i både Danmark og Schweiz.

Modstridende oplysninger i ansøgning til Justitsministeriet

Et par dage efter B.T.s første artikel blev Helle Thorning-Schmidt kritiseret på forsiden af B.T. for at stå som eneejer af familiens hus i Strandvejskvarteret, Helle Thorning-Schmidt bor på Kuhlausgade 40 på Østerbro i København. Det betyder, at hun får hele skattefradraget for huset. Senere kom det frem, at Helle Thorning-Schmidt i efteråret 2009 ansøgte Justitsministeriet om, at hendes mand kunne komme til at stå som medejer af deres hjem, men at hun endnu ikke havde benyttet sig af tilladelsen til dette. Denne ansøgning gav 29. juli 2010 anledning til B.T.-artiklen "Thorning lyver igen". Her påpegedes det, at Helle Thorning-Schmidt i en e-mail til Justitsministeriet skrev, at hendes mand "er i Danmark hver weekend fra fredag til mandag hele året rundt".

Nogle har fortolket vendingen "hver weekend" som 52 uger.^{[kilde mangler]} Eksempelvis Politiken (i deres leder "Mediestorm mod Thorning-Schmidt er substansløs") har fremstillet Thornings formulering i den betydning, at manden "for det meste" var hjemme. En formulering, som Thorning-Schmidt også selv holdt sig til. Selv skriver Thorning, at sætningen var "et hurtigt formuleret forsøg på at anskueliggøre vores livsform".

Hjemkomst og forklaring

For at håndtere sagens genopblusning på baggrund af B.T's artikler afbrød Helle Thorning-Schmidt 30. juli 2010 sin ferie i Frankrig og besvarede pressens spørgsmål i ankomsthallen i Københavns Lufthavn. Her beklagede hun sin e-mail til Justitsministeriet, men forklarede, at dette var "sløseri og ikke en forsætlig handling", ligesom Helle Thorning-Schmidt understregede, at e-mailen til Justitsministeriet ikke ville stille parret økonomisk mere fordelagtigt, hvis Stephen Kinnock blev medejer af deres hus.

Den 1. august skrev Thorning-Schmidt en e-mail, der også blev omtalt og gengivet i pressen, til alle socialdemokratiske medlemmer, med hendes version af de verserende sager. Meningsmålinger viste, at sagen havde skadet Helle Thorning-Schmidts troværdighed. Et flertal mente dog, at sagen ikke havde skadet hendes troværdighed i som statsministerkandidat.

Den 2. august 2010 udtalte Helle Thorning-Schmidts skatterevisor, den administrerende direktør Frode Holm fra skatterådgivningsfirmaet Revitax, at Stephen Kinnock i 2009 er "... fuldt og helt skattepligtig i både Danmark og Schweiz." Samtidig er det Frode Holms vurdering, at en tilladelse til kun at betale skat i Schweiz ville have været muligt vha. en erklæring fra Schweiz. Ifølge Holm ville en normal klient hos ham have indhentet en sådan tilladelse.

Afgørelse og udfald

Ifølge et uddrag på to linjer af SKATs afgørelse som Helle Thorning-Schmidt offentliggjorde i september 2010, var Stephen Kinnock ikke skattepligtig i Danmark i hverken 2007, 2008 eller 2009. Citatet fra afgørelsen som Thorning offentliggjorde den 17. september 2011 lød: "Du er ikke fuldt skattepligtig for indkomstårene 2007, 2008 og 2009, da du ikke har taget bopæl her i landet efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr 1, jævnfør kildeskattelovens § 7, stk. 1." Citatet var det eneste der blev offentliggjort, og Helle Thorning-Schmidt valgte således ikke alligevel at lægge hele den 9 sider lange afgørelse frem da den indeholdt en lang række private oplysninger. Dermed blev Helle Thorning-Schmidt ifølge danske medier frikendt i skattesagen.

Efter medierne havde bragt sagen frem, udtalte Helle Thorning-Schmidt bl.a. i tv-interviews, at man ikke selv kan vælge, hvor man vil betale sin skat - hvilket dog ikke var rigtigt, da alle borgere, der gerne vil betale mere i skat, kan indbetale yderligere skat på en særlig konto oprettet den 20. maj 2010. Uanset dette ombestemte parret sig dog efter SKATs afgørelse og Kinnock betaler derfor ikke skat i Danmark alligevel.

I relation til de modstridende oplysninger til Justitsministeriet skrev Ritzau den 2. august 2010 artiklen "Telefonnotat frifinder Thorning i hussag". Notatet refererede til en telefonsamtale i oktober 2009 med justitsminister Lars Barfoed, hvor Thorning-Schmidt blev informeret om, at B.T. havde fået aktindsigt i hendes korrespondance med netop Justitsministeriet om at få tilladelse til at registrere sin mand, Stephen Kinnock, som medejer af sit hus i Kuhlausgade i København. Under telefonsamtalen med Barfoed bad hun om at blive ringet op af Michael Lunn, departementschef i Justitsministeriet. Notatet refererer, at Michael Lunn fortalte Helle Thorning-Schmidt, at det ikke ville have gjort en forskel for afgørelsen af hus-sagen, hvis Stephen Kinnock kun havde været i landet i 33 uger.

Michael Lunn anses på Christiansborg for være en gammeldags socialdemokrat af Auken-skolen. Ved at Thorning-Schmidt gik målrettet efter at tale med Lunn endte hun med at få et svar hun kunne fortælle de mange fremmødte journalister i Kastrup Lufthavn, at hun nok havde givet den forkerte oplysning i den første mail, men det betød ikke noget alligevel.

Helle Thorning-Schmidt har fastholdt, at parret valgte ikke at indhente en forhåndsgodkendelse, da de var overbeviste om, at de havde overholdt reglerne til punkt og prikke, hvilket SKATs afgørelse ifølge Thorning-Schmidt underbyggede.

Dem 14. august 2010 blev Helle Thorning-Schmidts og hendes mands skattesag kendt i udlandet, idet den britiske avis The Daily Telegraph trykte en artikel om sagerne, som senere blev fulgt op af en historie i BBC.

Afsløring af afgørelsen

Efter afgørelsen fik avisen B.T. fat i den 9 sider lange afgørelse fra SKAT, som Helle Thorning-Schmidt havde ønsket at hemmeligholde med henvisning til personfølsomme oplysninger.^{[kilde mangler]} I september 2011, ca. en uge før folketingsvalget, offentliggjorde B.T. indholdet af SKATs afgørelse.

Ifølge B.T. var afgørelsen "nærmest renset for personfølsomme oplysninger", men til gengæld indeholdt redegørelsen den nyhed, at Helle Thorning-Schmidt efter sigende i 9 år i træk havde anvendt uberettigede skattefradrag i perioden fra 2000 til 2008.^{[kilde mangler]} Af afgørelsen fremgik det, at SKAT ændrede Helle Thorning-Schmidts årsopgørelse for de tre år fra 2006 til 2008, mens kravet var forældet for den resterende periode på 6 år fra 2000 til 2005.

Helle Thorning-Schmidt selv afviste til Ritzau at kommentere oplysningerne og ville ikke bekræfte hvorvidt hun uberettiget havde anvendt sin mands danske skattefradrag, da hun ikke ville "ind og diskutere mine private forhold i pressen." Hun udtalte endvidere, at artiklerne i B.T. var "fyldt med unøjagtigheder" uden dog at uddybe på hvilke punkter historien var unøjagtig. Til B.T. afviste Helle Thorning-Schmidt fuldkommen sagen og udtalte at: "Jeg ved ikke hvad du snakker om, jeg har ikke noget udestående med SKAT og har aldrig haft det og jeg er aldrig blevet bedt om at betale penge tilbage til SKAT."

Helle Thorning-Schmidt udtalte til medierne, at "der er et kæmpe problem i SKAT" samt at hun var "dybt rystet over, at den slags oplysninger kan komme ud af SKAT. Det burde slet ikke kunne lade sig gøre." Endvidere forlangte hun at SKAT udover en politiefterforskning af lækket også selv undersøgte, hvem der har haft adgang til de pågældende sager.

Øvrige sager

Bopælssagen

I december 2002 anklagede Ekstra Bladet Helle Thorning-Schmidt for at bryde boligreguleringsloven og CPR-lovgivningen ved at have folkeregisteradresse og lejlighed i København selvom hun boede i Bruxelles. Københavns Kommune pålagde herefter Thorning at rette op på forholdet. Folkeregisteret bad hende om at meddele flytning til udlandet og dermed sælge eller udleje sin lejlighed. Det nægtede Thorning-Schmidt, og i september 2001 flyttede hun endda sin adresse til en anden lejlighed på Amager.

I stedet forsøgte familien at opnå en dispensation, der dog blev afvist. Dispensationen og appel om denne blev bl.a. pure afvist af diverse partiformænd, daværende overborgmester i København, Jens Kramer Mikkelsen, og indenrigs- og sundhedsminister, Lars Løkke Rasmussen.

Helle Thorning-Schmidt var i december 2002 involveret i en urafstemning på Amagerbro, hvor hun nægtede at orientere kredsbestyrelsen om konflikten med kommunen. Hun tabte S-kredsen til sin modkandidat Lars Weiss.

Folkeregistret i København besluttede i februar 2003 at tvangsregistrere Helle Thorning-Schmidts familie som udrejst til Bruxelles, hvilket betød, at hun var nødsaget til enten at udleje eller sælge sin ejerlejlighed på Amagerport. Dette forhold har ifølge Frode Holms firma Revitax sidenhen været medvirkende til at Stephen Kinnock ikke skulle betale skat i Danmark.

Det var imidlertid først, da turen i april 2003 kom til Københavns bygge- og teknikborgmester, Søren Pind, at Thorning-Schmidt fik en 14 måneder lang dispensation frem til juli 2004.

Privatskolesagen

Helle Thorning-Schmidt valgte efter sommerferien i 2010 at tage sin på det tidspunkt 13-årige datter ud af folkeskolen og i stedet lade hende fortsætte sin skolegang på Ingrid Jespersens skole på Østerbro, som er en af Københavns mest eftertragtede privatskoler med lange ventelister.

Dette blev hun stærkt kritiseret for sammen med Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen, der også har deres børn i privatskole, fordi de tidligere har været fordømmende over for forældre, der sætter deres børn i privatskole.

Dette blev forklaret med at 10 af datterens kammerater de sidste par år også var gået ud af hendes skole. Og det var hun selvfølgelig ked af. Nogle af hendes bedste venner skulle så starte på Ingrid Jespersens skole og det ville hun så også gerne. Hvorefter Helle Thorning-Schmidt skrev hende op.

Rabat på tøjkøb

Sagen begyndte oprindeligt med, at Søren Pind havde et rabatkort til tøjkæden Sand, men senere kom det frem, at Helle Thorning-Schmidt havde et tilsvarende rabatkort. I den forbindelse kommenterede hun, at hun ikke bruger kortet særlig meget, men ifølge Ekstra Bladets kilder er hun en "flittig bruger af rabatkortet". Pinds ordning havde fået socialdemokraten Benny Engelbrecht til at udtale voldsom kritik af Pind, men efterfølgende dæmpede han noget af kritikken.

Leasingsagen

Ekstra Bladet afslørede den 31. maj 2011, at Helle Thorning-Schmidt privat udnyttede et momshul, som et flertal i Folketinget – herunder Socialdemokratiet – ellers har stoppet med virkning fra 2013. Helle Thorning-Schmidt har således leaset en bil hos Autocare i Glostrup, der har en aftale med Fleggaard i Tyskland. Derved sparer hun 6 % i moms. Hullet kostede i det konkrete tilfælde statskassen i alt 24.480 kr. i mistede indtægter, og det anslås at den danske stat hvert år går glip af 185 mio. kr. på grund af de danskere, som leaser bil i Tyskland.

I forbindelse med sagen hævdede Helle Thorning-Schmidt først, at hun ikke vidste, at bilen var leaset gennem et tysk selskab. Men af den leasingkontrakt, hun selv har underskrevet, fremgik det klart og tydeligt, at bilen var lejet hos Fleggaard på Industriweg 10 i Harrislee, Tyskland, og at hun betalte 19 % i tysk moms af leasingprisen.

Hun skiftede bagefter sin forklaring til, at hun var fuldt ud klar over, at bilen var leaset i Tyskland til lav tysk moms. Indrømmelsen skete da Ekstra Bladet dokumenterede, at hun umuligt efter læsning af leasingaftale og leasingvilkår kunne have været uvidende om, at bilen var leaset til lav tysk moms.

Socialdemokratiets skatteordfører, Nick Hækkerup, fordømte i Ekstra Bladet privatpersoner, der leaser biler i Tyskland og udtalte, at "det kan ikke være rigtigt, at de skal grine af os andre hele vejen hen til banken, fordi de sniger sig uden om. Det er jo et solidarisk system for fanden." Selv udtalte Helle Thorning-Schmidt, at "alt er foregået efter reglerne", og at hun havde "meget svært ved at se dramaet."

Udgivelser

• En dollar om dagen – 17 essays om danskerne, globaliseringen og verdens fattige, redigeret af Bjarke Larsen og Flemming Ytzen, Pressto, 2001.
• Forsvar for fællesskabet, (skrevet sammen med Tine Aurvig Brøndum, Morten Bødskov, Villy Dyhr og Lars Olsen), Fremad, 2002, ISBN 87-557-2427-2.
• Bidrag til Epostler, Gyldendal, 2003.
• Bidrag til debatbogen Europas værdier og rolle i verden, redigeret af Charlotte Antonsen og Ole Buchardt Olesen, Peter la Cours Forlag, 2007.
• Auf der Höhe der Zeit – Soziale Demokratie und Fortschritt im 21. Jahrhundert, af Matthias Platzeck, Peer Steinbrück og Frank-Walter Steinmeir, 2007.

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons Citater fra Wikiquote

• Helle Thorning-Schmidts officielle hjemmeside
• Helle Thorning-Schmidt på Socialdemokraternes officielle hjemmeside
• DRs politiske profil for Helle Thorning-Schmidt