Markuskirken

Markuskirkens facade set fra Markuspladsen.

Markuskirken (egentlig Sankt Markus' Basilika, officielt Basilica Cattedrale Patriachale di San Marco in Venezia) er en romerskkatolsk domkirke beliggende i Venedig. Den er opført i byzantinsk-gotisk stil og er et af byens kendteste vartegn. Sammen med det nærliggende Dogepaladset, det fritstående klokketårn Markustårnet og den af disse tre bygninger omkransede Markusplads udgør Markuskirken et kulturelt centrum for Venedig og udgjorde desuden indtil 1797 det administrative kernepunkt i Republikken Venedig. Dens mange forgyldte byzantinske mosaikker ligger til grund for dens kaldenavn Chiesa d'Oro (Guldkirken). Opførelsen af kirken påbegyndtes i 832 og afsluttedes endeligt i 1617.

Markuskirken er hovedsæde for ærkestiftet i Venedig, som egentlig har titel af patriarkat, idet Markuskirken ifølge katolsk tradition huser de jordiske rester af evangelisten Markus. Den nuværende patriark af Venedig er kardinal Angelo Scola, som har besiddet stillingen siden 2002.

Historie

Markuskirken er blevet udbygget af adskillige omgange. Den første Markuskirke var en slags kapel bygget i Dogepaladset i 828 med det formål at huse liget af Sankt Markus, som venetianske købmænd antagelig netop havde bragt til Venedig fra Alexandria. I 832 byggedes en ny Markuskirke, denne gang på kirkens nuværende beliggenhed. Denne kirke blev brændt ned under et oprør i 976 og genopbygget i 978. I 1063 lod man den ombygge med henblik på at gøre den til en basilika. Den nye basilika blev indviet i 1094. Samme år blev liget af Markus antagelig genopdaget af doge Vitale Faliero Dodoni efter at have været forsvundet, og man bragte det til den nye basilika, hvor det er blevet opbevaret siden.

Over de næste århundreder blev især kirkens udsmykning jævnligt udbygget og forskønnet, blandt andet med friser og kapitæler, som venetianske købmænd medbragte fra handelsrejser i Asien.

45°26′4″N 12°20′22″Ø