Formering: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
MerlIwBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: jv:Réprodhuksi
Idioma-bot (diskussion | bidrag)
m r2.6.3) (Robot tilføjer sn:Sikarudzi
Linje 74: Linje 74:
[[sk:Rozmnožovanie]]
[[sk:Rozmnožovanie]]
[[sl:Razmnoževanje]]
[[sl:Razmnoževanje]]
[[sn:Sikarudzi]]
[[sr:Репродукција]]
[[sr:Репродукција]]
[[su:Baranahan]]
[[su:Baranahan]]

Versionen fra 16. okt. 2011, 10:34

Når populationer af levende organismer øger deres antal, så er der sket en formering (også kaldt forplantning eller reproduktion). Normalt vil formeringen være kønnet, sådan at arveanlæggene blandes, og hvert individ bliver bærer af et enestående sæt af gener. Meget taler for, at den kønnede formering har været en succesrig metode, for den er opstået uafhængigt flere gange og hos mange, vidt forskellige organismer.

Omvendt er der dog et stort antal bakterier, som stadigvæk formerer sig ved deling, dvs. ved ukønnet kloning, og der findes også eksempler blandt både dyr og planter på, at metoden kan have sine fordele.

Planter med ukønnet formering:

Dyr med ukønnet formering:

  • Fersken-Bladlus (parthenogenese)
  • Bier, hvor klonede æg udvikler droner, når en dronning mangler.
Wikimedia Commons har medier relateret til: