Svensk retskrivningsreform 1906: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m typo
e/ä og qv/kv var 1889, ikke 1906
Linje 1: Linje 1:
I 1906 gennemførtes en omfattende retskrivningsreform i den svenske regering. Brugen af ''qv'' for ''kv'', ''f'' og ''fv'' for ''v'' ændredes, på samme måde som man for længst havde gjort på [[dansk (sprog)|dansk]] og [[norsk]]. Desuden ændrede man ''e'' til ''ä'' for kort æ-lyd i en lang række ord. Disse to ændringer betød en tilnærmelse mellem dansk og svensk retstavning. De to øvrige ændringer, ''dt'' til ''tt'' og ''hv'' til ''v'', betød øget afstand mellem dansk og svensk.
I 1906 gennemførtes en omfattende retskrivningsreform i den svenske regering. Brugen af ''f'' og ''fv'' for ''v'' ændredes, på samme måde som man for længst havde gjort på [[dansk (sprog)|dansk]] og [[norsk]]. Ændringen betød en tilnærmelse mellem dansk og svensk retstavning. De to øvrige ændringer, ''dt'' til ''tt'' og ''hv'' til ''v'', betød øget afstand mellem dansk og svensk.

'''Lyden k''' stavedes inden 1906-reformen med ''qv'' i mange arveord, fx ”sqvaller” (nu ”skvaller” = sladder), ”qväll” (nu ”kväll” = kveld, aften), ”beqväm” (nu ”bekväm” = bekvem) og ”qvist” (nu ”kvist” = kvist).


'''Lyden t''' stavedes inden reformen ''dt'' i bøjningsformer af ord med ''d'' i roden, fx ”godt” (af ”god”, nu ”gott” = godt) og ”blandadt” (af ”blandad”, nu ”blandat” = blandet). Samme princip gjaldt for ord som ”ändtligen” (af ”ända”, nu ”äntligen” = endelig) og ”mundtlig” (af ”mund”, nu ”muntlig” = mundtlig). Princippet anvendes stadig i dansk retskrivning (fx godt til god; håndtere til hånd).
'''Lyden t''' stavedes inden reformen ''dt'' i bøjningsformer af ord med ''d'' i roden, fx ”godt” (af ”god”, nu ”gott” = godt) og ”blandadt” (af ”blandad”, nu ”blandat” = blandet). Samme princip gjaldt for ord som ”ändtligen” (af ”ända”, nu ”äntligen” = endelig) og ”mundtlig” (af ”mund”, nu ”muntlig” = mundtlig). Princippet anvendes stadig i dansk retskrivning (fx godt til god; håndtere til hånd).

'''Kort æ-lyd''' blev med reformen ændret fra ''e'' til ''ä'' i mange ord, fx ”der” (nu ”där” = der), ”dverg” (nu ”dvärg” = dværg), ”elg” (nu ”älg” = elg), ”enka” (nu ”änka” = enke) og ”ega” (nu ”äga” = eje). Eftersom dansk på ingen måde anvender ''e'' og ''æ'' konsekvent om korte æ-lyd betød reformen hverken tilnærmelse eller øget afstand mellem dansk og svensk stavning.


'''Lyden v''', der inden reformen stavedes næsten konsekvent med ''f'', blev efter reformen gengivet med ''v'', fx i ”lif” (nu ”liv” = liv), ”löf” (nu ”löv” = løv), og ”hafregryn” (nu ”havregryn” = havregryn). Inden reformen blev v-lyden skrevet ''fv'' inde i ordstammer og før bøjnings- og afledningsendelser. Også dette ændredes til ''v'' overalt, fx i ”hufvud” (nu ”huvud” = hoved) og ”öfver” (nu ”över” = over). Denne del af reformen betød en klar tilnærmelse mellem dansk og svensk stavning, omend dansk stadig bruger ''f'' for v-lyden i ordet ''af''.
'''Lyden v''', der inden reformen stavedes næsten konsekvent med ''f'', blev efter reformen gengivet med ''v'', fx i ”lif” (nu ”liv” = liv), ”löf” (nu ”löv” = løv), og ”hafregryn” (nu ”havregryn” = havregryn). Inden reformen blev v-lyden skrevet ''fv'' inde i ordstammer og før bøjnings- og afledningsendelser. Også dette ændredes til ''v'' overalt, fx i ”hufvud” (nu ”huvud” = hoved) og ”öfver” (nu ”över” = over). Denne del af reformen betød en klar tilnærmelse mellem dansk og svensk stavning, omend dansk stadig bruger ''f'' for v-lyden i ordet ''af''.
Linje 175: Linje 171:
== Egennavne ==
== Egennavne ==
De gamle stavemåder er bibeholdt som dekorativ stavning i mange egennavne. Disse udtales efter pre-1906-reglerne, altså som de havde moderne stavemåde, fx ”Per Löfqvist”, der udtales på samme måde som ”Pär Lövkvist”, ”Gustaf Lagerlöf” er enslydende med ”Gustav Lagerlöv” og firmnavnet ”Ifö” udtales ”Ivö” på samme måde som navnet på øen [[Ivø|Ivö]].
De gamle stavemåder er bibeholdt som dekorativ stavning i mange egennavne. Disse udtales efter pre-1906-reglerne, altså som de havde moderne stavemåde, fx ”Per Löfqvist”, der udtales på samme måde som ”Pär Lövkvist”, ”Gustaf Lagerlöf” er enslydende med ”Gustav Lagerlöv” og firmnavnet ”Ifö” udtales ”Ivö” på samme måde som navnet på øen [[Ivø|Ivö]].

==Ændringer 1889==
Med 6. oplag (1889) af ''[[Svenska Akademien]]s ordlista'' (SAOL) blev to reformer gjennemført.

'''Lyden k''' stavedes før 1889 med ''qv'' i mange arveord, fx ”sqvaller” (nu ”skvaller” = sladder), ”qväll” (nu ”kväll” = kveld, aften), ”beqväm” (nu ”bekväm” = bekvem) og ”qvist” (nu ”kvist” = kvist).

'''Kort æ-lyd''' blev ændret fra ''e'' til ''ä'' i mange ord, fx ”der” (nu ”där” = der), ”dverg” (nu ”dvärg” = dværg), ”elg” (nu ”älg” = elg), ”enka” (nu ”änka” = enke) og ”ega” (nu ”äga” = eje). Eftersom dansk på ingen måde anvender ''e'' og ''æ'' konsekvent om korte æ-lyd betød reformen hverken tilnærmelse eller øget afstand mellem dansk og svensk stavning.


[[Kategori:Svensk sprog]]
[[Kategori:Svensk sprog]]

Versionen fra 19. okt. 2011, 19:13

I 1906 gennemførtes en omfattende retskrivningsreform i den svenske regering. Brugen af f og fv for v ændredes, på samme måde som man for længst havde gjort på dansk og norsk. Ændringen betød en tilnærmelse mellem dansk og svensk retstavning. De to øvrige ændringer, dt til tt og hv til v, betød øget afstand mellem dansk og svensk.

Lyden t stavedes inden reformen dt i bøjningsformer af ord med d i roden, fx ”godt” (af ”god”, nu ”gott” = godt) og ”blandadt” (af ”blandad”, nu ”blandat” = blandet). Samme princip gjaldt for ord som ”ändtligen” (af ”ända”, nu ”äntligen” = endelig) og ”mundtlig” (af ”mund”, nu ”muntlig” = mundtlig). Princippet anvendes stadig i dansk retskrivning (fx godt til god; håndtere til hånd).

Lyden v, der inden reformen stavedes næsten konsekvent med f, blev efter reformen gengivet med v, fx i ”lif” (nu ”liv” = liv), ”löf” (nu ”löv” = løv), og ”hafregryn” (nu ”havregryn” = havregryn). Inden reformen blev v-lyden skrevet fv inde i ordstammer og før bøjnings- og afledningsendelser. Også dette ændredes til v overalt, fx i ”hufvud” (nu ”huvud” = hoved) og ”öfver” (nu ”över” = over). Denne del af reformen betød en klar tilnærmelse mellem dansk og svensk stavning, omend dansk stadig bruger f for v-lyden i ordet af.

Stumt h i forbindelsen hv forsvandt helt med reformen. H-lyden havde tidligere været hørbar, ligesom den stadig er i nordvestjyske dialekter af dansk og som k-lyd på norsk (”kvit” = hvid). Med denne ændring kappedes forbindelsen til de fællesnordiske rødder. Ikke mindst de spørgende stedord ændrede udseende med reformen (se tabellen).

svensk før 1906 svensk efter 1906 dansk note
hvad vad hvad jf. engelsk ”what”
hvadan vadan (parallel til hvordan) synonym til ”varför”
hval val hval jf. engelsk ”whale”; uændret stavning af svensk ”val” = valg
hvalf valv hvælving, hvalv
hvar var hvor jf. engelsk ”where”; uændret stavning af svensk datid ”var” af verbet ”vara” = være
(pigg-, slät-) hvar (pigg-, slät-) var (pig-, slet-) hvar
hvarannan varannan hver anden
hvarandra varandra hverandre = hinanden
hvarför varför hvorfor jvf gammeldags engelsk ”wherefore”
hvarje varje hver, hvert
hvarken varken hverken
hvart vart hvorhen jf. engelsk ”where to”; uændret stavning af svensk datid ”vardt” av verbet ”varda” = vorde (gammeldags)
hvarf varv omgang (som i solhverv)
hvass vass hvass uændret stavning af svensk ”vass” = tagrør
hvem vem hvem jf. engelsk ”who”
hvems vems hvis jf. engelsk ”whose”
hven ven hvene
hvete vete hvede jf. engelsk ”wheat”
hvi vi parallel til hvi gammeldags synonym til ”varför”; jf. engelsk ”why”
hvil vil hvil beslægtet med engelsk ”while”
hvila vila hvile
hvilken, hvilket, hvilka vilken, vilket, vilka hvilken, hvilket, hvilke jf. engelsk ”which”
hvina vina hvine beslægtet med engelsk ”whine”; uændret stavning af svensk ”vin” = vin
hvirfvel virvel hvirvel jf. engelsk ”whirl”, beslægtet med ”whorl” (spiral) og ”hurl” (slynge)
hvissla vissla parallel til hvisle, men betyder at fløjte jf. engelsk ”whistle”
hviska viska hviske jf. engelsk ”whisper”; uændret stavning af svensk ”viska” (børste) = viske
hvit vit hvid jf. engelsk ”white”
hvitling vitling hvilling jf. engelsk ”whiting”
hväsa väsa hvæse
hvässa vässa hvæsse jf. engelsk ”whet”

Læg mærke till at nogle få ord der begynder med hv på dansk stavedes uden h på svensk længe inden reformen, fx ”valp” (= hvalp) og ”värf” (nu ”värv” = hverv).

Stumt h bibeholdtes dog foran j i ord som ”hjort”, ”hjul” (jf. engelsk ”wheel”), ”hjälp” (= hjælp), ”hjälte” (= helt), ”hjärna” (= hjerne) og ”hjärta” (= hjerte).

Egennavne

De gamle stavemåder er bibeholdt som dekorativ stavning i mange egennavne. Disse udtales efter pre-1906-reglerne, altså som de havde moderne stavemåde, fx ”Per Löfqvist”, der udtales på samme måde som ”Pär Lövkvist”, ”Gustaf Lagerlöf” er enslydende med ”Gustav Lagerlöv” og firmnavnet ”Ifö” udtales ”Ivö” på samme måde som navnet på øen Ivö.

Ændringer 1889

Med 6. oplag (1889) af Svenska Akademiens ordlista (SAOL) blev to reformer gjennemført.

Lyden k stavedes før 1889 med qv i mange arveord, fx ”sqvaller” (nu ”skvaller” = sladder), ”qväll” (nu ”kväll” = kveld, aften), ”beqväm” (nu ”bekväm” = bekvem) og ”qvist” (nu ”kvist” = kvist).

Kort æ-lyd blev ændret fra e til ä i mange ord, fx ”der” (nu ”där” = der), ”dverg” (nu ”dvärg” = dværg), ”elg” (nu ”älg” = elg), ”enka” (nu ”änka” = enke) og ”ega” (nu ”äga” = eje). Eftersom dansk på ingen måde anvender e og æ konsekvent om korte æ-lyd betød reformen hverken tilnærmelse eller øget afstand mellem dansk og svensk stavning.