Demarkationslinje

Ved en demarkationslinie forstås to ting:

1. dels en byggebegrænsningslinie, angav tidligere grænsen for det areal uden om en fæstning, på hvilket grundejerne ikke måtte eller kun under særlige betingelser kunne få tilladelse til at opføre bygninger. Liniens beliggenhed var i ældre tid i reglen i virksom kanonskuds afstand fra fæstningsværkerne. Eksempelvis var København indtil midten af 1800-tallet omgivet af en sådan demarkationslinie, der i 1852 på Sjællandssiden blev flyttet ind til søerne og senere helt ophævet. I nyere tid fastsattes ingen sådan demarkationslinie, og kun det allernærmeste område underkastes undertiden en indskrænkning med hensyn til byggefriheden, jævnfør demarkationsservitut.
2. dels i international folkeret betegner demarkationslinjen den mellem to parter eller to stater fastsatte grænse, ud over hvilken ingen af parterne må foretage operationer eller udøve højhedsret. Man anvender sådanne demarkationslinier dels under krigsforhold ved indtrædende våbenstilstand, idet der da i reglen bestemmes to sådanne linier, der begrænser en mellemliggende landstrimmel, som ingen af de krigsførende magter må betræde, dels anvendes demarkationslinier til en foreløbig regulering af grænsen, hvor en endelig på grund af forholdene ikke øjeblikkelig kan finde sted.

Eksterne henvisninger

Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind V, s. 944; opslag: Demarkationslinie