Skæbne i nordisk kultur: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Bot: Kosmetiske ændringer
katændr
Linje 19: Linje 19:
* Harrison, D. & Svensson, K. (2007): ''Vikingaliv''. Fälth & Hässler, Värnamo. ISBN 978-91-27-35725-9
* Harrison, D. & Svensson, K. (2007): ''Vikingaliv''. Fälth & Hässler, Värnamo. ISBN 978-91-27-35725-9


[[Kategori:Nordisk mytologi]]
[[Kategori:Mytologi fra Norden]]


[[en:Wyrd]]
[[en:Wyrd]]

Versionen fra 30. okt. 2011, 20:41

Skæbne var i nordisk kultur en af de vigtigste kræfter i verden, man mente, at et menneskes livsbane blev fastlagt ved fødslen. Skæbnebegrebet spillede af den grund en væsentlig rolle i den nordiske kultur, fx er den et fremtrædende element i mange fortællinger.

Etymologi

Den norrøne betegnelse ørlǫg for skæbne stammer fra ordet ór ("ud, fra, udover") og lǫg ("lov"). Ordet kan oversættes bogstaveligt med "udover loven", men dets betydning snarere betyder "fundamental/absolut/primær lov". Dette ord er ikke beslægtet med det lignende ord "ørlygi" (krig), en ord der stadig findes bevaret på dansk i bl.a. ordet orlogsskib. Fra angelsaksisk kendes et lignende begreb; wyrd, der er beslægtet med norrønt Urðr, navnet på den ældste af nornekollektivet Urd, Verdande og Skuld.[1]

Koncept

Den nordiske skæbnebegreb ørlǫg er parallelt med et angelsaksiske wyrd, og har sandsynligvis en fællesgermansk oprindelse.[kilde mangler] Begrebet dækker over en forestilling om at fortidige handlinger fortløbende har en effekt på forhold i fremtiden, ligesom fremtiden kan påvirke fortiden. Konceptet udspringer af en tankegang, hvor alle handlinger er forbundet og kan influere på og blive influeret af både det, der er sket, og det der vil ske. Alle begivenheder og handlinger danner således et væv. Det nordiske skæbnebegreb var derfor beslægtet med, men ikke identisk med prædestinationstanken, da den er bestemt af fortiden, men også dynamisk. I mytologien blev skæbnen repræsenteret af forskellige former for feminine guddomme, hvoraf de vigtigste var de tre norner, der boede ved foden af verdenstræet Yggdrasil; de blev gerne karakteriseres som skæbnegudinder. I digtet Vølvens Spådom forklares deres rolle således: De Lov lagde, de Liv kaared for Slægternes Børn, Skæbnen for Mænd.[2] Der fandtes også mindre norner, der var til stede ved et barns fødsel, ligesom også andre gudinder var knyttet til skæbne; fx valkyrier og diser.[kilde mangler] Om Odins hustru Frigg blev det derimod i Lokasenna fortalt: Frigg ved vist Alverdens Skæbne, skønt hun ikke siger det selv.[3] (Lokasenna 30). I Vølvens Spådom bliver de to stykker træ, som mennesket skabes af specifikt betegnet som ørlǫglausa ("skæbneløse") før de gøres levende.[4]

Teorier

En række mytologiske feminine væsner var knyttet til skæbne, det gælder især nornerne, der bestemte et menneskes livsbane ved fødslen, og valkyrierne, som afgjorde krigerens skæbne i kamp. Det var en udbredt forestilling at et menneskes skæbne var repræsenteret af en tråd, som var spundet af nornerne, og Njals saga væver en gruppe valkyrier krigernes skæbne forud for et slag. En anden udbredt forestilling var at diserne ejede bånd, der kontrollerede krigeren på slagmarken, således at de ved at løsne eller binde en knude kunne og løsne krigerens ben. Historikeren Dick Harrison og arkæologen Kristina Svensson har foreslået, at disse forestillinger er en afspejling af virkelige rituelle handlinger, som kvinderne rent faktisk udførte mens deres kæmpede på slagmarken.[5] De mener også, at de norner, der optræder i heltesagnene, fx i Helgakviða Hundingsbana I, kan være udtryk for, at kvindelige præstinder også i virkeligheden dukkede op i forbindelse med fødsler, for at forudsige barnets skæbne. Harrison og Svensson foreslår, at det kunne have været vølverne der udførte sådanne ritualer. Denne teori bygger blandt andet på udformningen af de stave, der er blevet fundet i flere kvindegrave fra vikingetiden; de er udformet på en måde, så de ligner en ten, der bruges til at spinde med.[5]

Referencer

Litteratur