Filateli: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Amirobot (diskussion | bidrag)
m r2.7.1) (robot Tilføjer: az:Filateliya
Linje 42: Linje 42:
[[Kategori:Filateli| ]]
[[Kategori:Filateli| ]]


[[az:Filateliya]]
[[be:Філатэлія]]
[[be:Філатэлія]]
[[be-x-old:Філятэлія]]
[[be-x-old:Філятэлія]]

Versionen fra 2. nov. 2011, 12:43

Fil:800px-Filatelia Stumenti e materiali.jpg

Filateli er betegnelsen for studiet af og interessen for at samle på frimærker og andre postrelaterede objekter som kuverter, breve, frankeringsmærker, førstedagskuverter, poststempler samt andre posthistoriske objekter. En filatelist er således en person, som både samler på filatelistiske objekter samt på kundskab og viden om dem. Det er derfor ikke alle frimærkesamlere, der også kan kaldes filatelister.

Filatelister fra hele verden holder med mellemrum internationale messer i forbindelse med frimærkeudstillinger. I mange lande findes postmuseer, hvor samlere kan studere frimærkernes historie. I Danmark findes Post & Tele Museum i København, oprettet i 1912. Alle gangbare danske frimærker fås på postvæsnet kontor for salg til samlere, Postens Filateli, i København.

Udstyr til filatelister

Filatelisten bør have et:

Frimærker, som er klippet af kuverter o.lign., lægges i en skål med lunkent vand, der løsner mærkerne fra papiret. Når gummien er helt opløst, skylles mærkerne forsigtigt. Mærkerne tørres på en avis eller på syrefrit hvidt trækpapir, hvorefter de sorteres. Tørre frimærker bør kun berøres med pincet. Takningsnøglen, eller takkemåleren, er et billigt hjælpemiddel, som samleren ofte har brug for. F.eks. når mærkerne foreligger med samme motiv, men forskellig takning. Ved hjælp af luppen studeres enkeltheder i frimærket, f.eks. eventuelle fejltryk, som ofte øger mærkets værdi. Er vandmærket vanskeligt at bestemme, kan samleren desuden få brug for en vandmærkesøger, en lille mørk skål af bakelit, glas eller lignende. På denne anbringes frimærket med bagsiden opad, der fugtes med et par dråber renset benzin, og vandmærket træder tydeligt frem. Frimærkealbums fås med eller uden fortryk. For begynderen er illustrationerne i fortrykssamlingen en udmærket vejledning, hvorimod specialsamleren vælger et album uden fortryk. I begge tilfælde er et løsbladssystem at foretrække. Når mærkerne sættes ind i albummet, bruges frimærkehængsler, små gummierede papirlapper, hvis ene halvdel klæbes fast bag på frimærket, den anden på bladet. Overskydende mærker opbevares i dublethæfter eller indstiksbøger. Et katalog er uundværligt, når frimærkenes art og værdi skal bestemmes og samlingen gøres komplet.

Forskellige typer af frimærkesamlinger

Begynderen starter ofte med at samle på frimærker fra mange forskellige lande, senere, når han har fået et vist overblik, kan han opbygge en specialsamling, inden for følgende områder:

  • Lande-samling - et enkelt land komplet, oftest ens hjemland, måske med varianter
  • mærker fra tidligere kolonier (for Danmarks vedkommende Færøerne, Grønland og Dansk Vestindien)
  • mærker fra krigs- og besættelsesområder
  • mærker på førstedagskuverter
  • Julemærker-samling
  • Motivmærke-samling:
    • portrætter
    • dyr
    • sport osv.

Se også

Litteratur

  • Jørgen Juel Ranten, Gunner Lundegaard Nielsen & Helge Jensen (red.), Frimærker, Folk og Filateli, Thejls, 1969.

Skabelon:Link GA


KulturSpire
Denne artikel om kultur er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.