Bakkehusmuseet: Forskelle mellem versioner
m +kilde |
mNo edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Bakkehusmuseet''' ligger på Rahbeks Allé på [[Frederiksberg]]. Det litterære, kulturhistoriske Bakkehusmuseum er indrettet i den lejlighed, hvor ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek boede fra 1802 til de døde i henholdsvis 1829 og 1830. Museet giver et levende indtryk af det privathjem, som mange af guldaldertidens store forfattere, kunstnere og videnskabsmænd færdedes i, og som kombinerede strømninger fra Oplysningstiden og Romantikken. Hjemmets stemning er bevaret i det nuværende museum. |
|||
'''Bakkehusmuseet''' ligger på Rahbeks Allé på [[Frederiksberg]]. |
|||
Museet er indrettet i Frederiksbergs ældste bygning, '''''Bakkehuset''''', som stammer fra [[1620'erne]]. Det var en firlænget gård, som igennem tiden fik mange funktioner: landevejskro, [[åndssvageanstalt]] (åndssvageanstalten Gamle Bakkehus, hvis beboerne i 1890 blev flyttet til den nyindkøbte [[Ebberødgård]]),<ref>E.V. Rolsted, ''Aandsvageanstalten paa Gamle Bakkehus 1855-1905 - Et tilbageblik'', Nielsen & Lydiche, 1905.</ref> [[børneasyl]] og [[funktionær]]bolig. |
Museet er indrettet i Frederiksbergs ældste bygning, '''''Bakkehuset''''', som stammer fra [[1620'erne]]. Det var en firlænget gård, som igennem tiden fik mange funktioner: landevejskro, [[åndssvageanstalt]] (åndssvageanstalten Gamle Bakkehus, hvis beboerne i 1890 blev flyttet til den nyindkøbte [[Ebberødgård]]),<ref>E.V. Rolsted, ''Aandsvageanstalten paa Gamle Bakkehus 1855-1905 - Et tilbageblik'', Nielsen & Lydiche, 1905.</ref> [[børneasyl]] og [[funktionær]]bolig. Husets navn refererer til beliggenheden på Valby Bakke. |
||
Museet |
Museet kaldtes tidligere de ''Rahbekske Mindestuer'' efter [[Knud Lyne Rahbek]], der boede som fast gæst på kroen i perioden [[1787]] indtil [[1802]], hvorefter han købte stedet og havde det til sin død i [[1830]]. I Bakkehuset holdt hans hustru, [[Kamma Rahbek]], [[salon]] i [[den danske guldalder]]. Siden har bl.a. [[Johan Ludvig Heiberg|Johan Ludvig]] og [[Johanne Luise Heiberg]], [[Troels Lund]] og [[N.F.S. Grundtvig]] boet derude om sommeren. |
||
I det 19. århundrede blev den vestlige af husets oprindelige tre fløje revet ned på grund af dets forfaldne tilstand, men de bygninger, der var centrum for Knud Lyne Rahbeks og Kamma Rahbeks salon, står endnu. |
I det 19. århundrede blev den vestlige af husets oprindelige tre fløje revet ned på grund af dets forfaldne tilstand, men de bygninger, der var centrum for Knud Lyne Rahbeks og Kamma Rahbeks salon, står endnu. |
||
Museet blev åbnet i [[1925]] og er indrettet som en række mindestuer for de kendte personer, der i tidens løb har boet i huset. |
Museet blev åbnet i [[1925]] og er indrettet som en række mindestuer for de kendte personer, der i tidens løb har boet i huset; især Kamma og Knud Lyne Rahbek. |
||
== Bakkehusets gæstebolig == |
== Bakkehusets gæstebolig == |
Versionen fra 6. nov. 2011, 18:15
Bakkehusmuseet ligger på Rahbeks Allé på Frederiksberg. Det litterære, kulturhistoriske Bakkehusmuseum er indrettet i den lejlighed, hvor ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek boede fra 1802 til de døde i henholdsvis 1829 og 1830. Museet giver et levende indtryk af det privathjem, som mange af guldaldertidens store forfattere, kunstnere og videnskabsmænd færdedes i, og som kombinerede strømninger fra Oplysningstiden og Romantikken. Hjemmets stemning er bevaret i det nuværende museum.
Museet er indrettet i Frederiksbergs ældste bygning, Bakkehuset, som stammer fra 1620'erne. Det var en firlænget gård, som igennem tiden fik mange funktioner: landevejskro, åndssvageanstalt (åndssvageanstalten Gamle Bakkehus, hvis beboerne i 1890 blev flyttet til den nyindkøbte Ebberødgård),[1] børneasyl og funktionærbolig. Husets navn refererer til beliggenheden på Valby Bakke.
Museet kaldtes tidligere de Rahbekske Mindestuer efter Knud Lyne Rahbek, der boede som fast gæst på kroen i perioden 1787 indtil 1802, hvorefter han købte stedet og havde det til sin død i 1830. I Bakkehuset holdt hans hustru, Kamma Rahbek, salon i den danske guldalder. Siden har bl.a. Johan Ludvig og Johanne Luise Heiberg, Troels Lund og N.F.S. Grundtvig boet derude om sommeren.
I det 19. århundrede blev den vestlige af husets oprindelige tre fløje revet ned på grund af dets forfaldne tilstand, men de bygninger, der var centrum for Knud Lyne Rahbeks og Kamma Rahbeks salon, står endnu.
Museet blev åbnet i 1925 og er indrettet som en række mindestuer for de kendte personer, der i tidens løb har boet i huset; især Kamma og Knud Lyne Rahbek.
Bakkehusets gæstebolig
I Bakkehuset indgår også en gæstebolig på 1. sal, som tildeles en forfatter eller videnskabelig skribent med interesse for Guldalderen i dansk litteratur. Gæsteboligen har siden 1953 været fribolig.
Beboere
1925 | - | 1951 | Louis Bobé, kgl. ordenshistoriograf. |
1952 | ingen | ||
1953 | - | 1957 | Bjørn Kornerup, historiker |
1958 | - | 1986 | Hans Hartvig Seedorff |
1986 | - | 1989 | ingen |
1990 | - | 1992 | Leif Ludwig Albertsen, professor |
1992 | - | 1994 | Søren Ulrik Thomsen |
1994 | - | 1997 | Solvej Balle |
1997 | - | 2002 | Peter Poulsen |
2006 | - | 2007 | Charlotte Weitze |
2007 | - | 2012 | Morten Søndergaard og Merete Pryds Helle |
Billedgalleri
-
Gamle Bakkehus (hjørnet af søndre og vestre fløj) 1845. Efter akvarel af pastor J.C. Chivitz.
-
En del af gamle Bakkehus' søndre fløj. De fire små vinduer for oven nærmest skorstenen til højre angiver Knud Lyne Rahbeks lejlighed som nygift. I samme værelser boede senere Poul Martin Møller, Thiele og Möhl. Efter en tegning fra omkring 1850.
-
Resten af den gamle landevej forbi Bakkehuset, af hvilken Kamma Rahbek dannede sin have. Efter et senere maleri af H. Buntzen.
-
Kamma Rahbeks første have på Bakkehuset. Efter senere tegning af Christian Hetsch.
-
Rahbeks skydebanetavle, forestillende Gamle Bakkehus' hovedfløj, den østre der vendte mod København.
-
Bakkehuset set fra gårdsiden, omkring 1900.
-
Kamma Rahbeks arbejdsværelse, spisestuen på Bakkehuset. Efter tegning af Chr. Hetsch
-
Et af Oehlenschlägers første besøg på Bakkehuset, hvor han traf Christiane Heger. Efter tegning af Carl Thomsen.
Henvisninger
- ^ E.V. Rolsted, Aandsvageanstalten paa Gamle Bakkehus 1855-1905 - Et tilbageblik, Nielsen & Lydiche, 1905.
Litteratur
- Hans Kyrre, Knud Lyne Rahbek, Kamma Rahbek og Livet paa Bakkehuset, H. Hagerups Forlag, 1929.
Ekstern henvisning
55°40′6″N 12°31′54.5″Ø / 55.66833°N 12.531806°Ø
|