Giovanni Pierluigi da Palestrina

Palestrina

Giovanni Pierluigi da Palestrina var en italiensk komponist fra renæssancen.

Han blev født omkring år 1525 i en lille by i Italien ved navn Palestrina, hvorfra han har sit navn. Man ved ikke meget om hans ungdom, men man har via nogle gamle dokumenter kunnet se, at han tog til Rom som ung, hvor han uddannede sig, måske hos Robin Mallapert (organist) og levede og arbejdede det meste af sit liv. Ikke før år 1544 har man noteret, at han blev organist og korleder i sin hjemby, igen i 1547, hvor han gifter sig med sin første kone Lucrezia Gori, og allerede 3 år senere i 1550, var han blevet så omtalt, at han fik tilbudt arbejde ved Cappella Guilia (en del af det sixtinske kor), som korleder. 4 år efter denne ansættelse skrev han sin første samling messer, inspireret af de messer Cappella Guilia-koret sang. Han blev i en periode mellem 1550 og 1555 ansat i selve det Sixtinske Kapel, men så blev Paven udskiftet og den nye pave mente ikke at en gift mand var det Sixtinske Kapel værdigt, og afskedigede ham. Efter han havde mistet jobbet i det Sixtinske Kapel, udnævnte to af Roms vigtigste kirker Palestrina til kapelmester, St. Johannes Lateran (1555-1560) og St. Maria Maggiore (1561-1566). I 1564, to år inden han opsagde sit job i St. Maria Maggiore, begyndte en kardinal ved navn Ippolito 2. d’Este at interessere sig for hans musik og spurgte siden Palestrina, om han kunne have lyst til at skrive musik til hans hof. Det gjorde han for en stund, men sagde så sit job op i 1566 og blev musiklærer på Seminario Romano, blot for at returnere til Cappella Guilia i 1571. I 1577 blev han tilbudt at skrive salmer til den tids salmebøger, selvfølgelig under opsyn af Trent-rådet (det gamle romerske kirkeråd). Hans kone, Lucrezia Gori, dør tragisk af influenzaepidemien i 1580, men allerede året efter gifter han sig med en rig pelshandlerske ved navn Virginia Dormoli. Dette ægteskab hjælper ham ud af hans små finansielle problemer og gør samtidig Virginia til en mere omtalt dame. Inden hans død i 1594 kan han offentliggøre yderligere 16 samlinger musik. I sine messer fokuserede og legede han altid meget og meget forsigtigt med dissonanser, som han lod sig fascinere af, og pga. de mange salmer og hymner han skrev til de gamle salmebøger, var hans tekster altid velovervejede og tydelige, på trods af det latinske sprog. Dette ses tydeligt i bl.a. hans mest kendte stykke « Missa Papae Marcelli ». Ved siden af Orlando di Lasso regnes Palestrina for en af sin tids største komponister. Han skrev hovedsageligt kirkelig vokalmusik og vurderes navnlig højt for sine messer.

Han har skrevet: 104 messer, over 250 motetter og andre kortere stykker til kirkelig brug; to madrigalbøger. Missa Papae Marcelli Marcellusmessen fra 1567.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Giovanni Pierluigi da Palestrina

Spire Denne biografi om en komponist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.