Dzogchen: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
24 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
m
layout
m (layout)
 
=== Nyingma ===
[[Nyingma]], den ældste af de fire store traditionelle buddhistiske skoler i Tibet, angiver at buddhismen og dzogchen vandt indpas i Tibet i 800-tallet, og blev da først "propaganderet" af kong Trhisong Detsen og den buddhistiske mester Padmasambhava. Garab Dorje (''dga' rab rdo rje)'' (født 716 f.Kr.)<ref>jfJf. sides. 949 i ''The Nyingma School of Tibetan Buddhism'', Dudjom Rinpoche (1991), Second edition (2002). , Wisdom Publication. ISBN 0-86171-199-8.</ref>, en buddhistisk mester fra det nu hedengangne land Oddiyana [[Swat (Pakistan)]], var den første lærer i menneskeskikkelse (Skt. ''vidjadhara'') i dzogchen-traditionen.
 
=== Nutid ===
En spirende interesse for østlige religioner begyndte i løbet af 1800-tallet at brede sig blandt vestlige tænkere såsom [[Schopenhauer]], [[Nietzsche]] m.fl. - og senere blandt filosoffer som [[Heidegger]], [[Jean-Paul Sartre]] m.fl. Også [[teosofien]] og [[Rudolf Steiner]] med [[antroposofi]]en hentede inspiration i østlig religion og tænkning.
 
Dzogchen udviklingen i vest tog sin spæde begyndelse med udgivelsen af ”Den Tibetanske Dødebog” i 1927, efterfulgt af ”The Tibetan Book of The Great Liberation” begge af W. Y. Evans Wentz, i øvrigt med forord af [[Carl Gustav Jung]] - og i C. G. Jungs banebrydende arbejde, fx i psykologien om mandalaer<ref>jfJf. The Collected Works of C. G. Jung; vol. 9, s. 355 og vol. 12, s. 95</ref> og alkymi<ref>jf. især ''Mysterium Coniunctionis'', The Collected Works of C. G. Jung; vol. 14.</ref>.
 
Som eksempel refererer [[Tulku Urgyen Rinpoche]] i sine bøger til profetien om Dzogchens udbredelse i "vesten" hvilket den kinesiske besættelse af Tibet i 1950’erne synes at bekræfte. Mange store dzogchen-mestre forlod [[Tibet]], og udbredte læren i bl.a. vesten, såsom [[Dudjom Rinpoche]], Dilgo Khyentse, [[Tulku Urgyen Rinpoche]], Tulku Chögyam Trungpa, Nyoshul Khenpo, Chagdud Tulku Rinpoche, Sogyal Rinpoche m.fl. De sidste 30 år har dzogchen-læren bredt sig på alle kontinenter.
Patrul Rinpoche<ref>Jf. "''The feature of the expert, glorius king''", af Dza Patrul. Udgivet af Tony Duff, PKTC</ref> udfolder ovennævnte læresætninger i en tekst der tager afsæt omkring de tre grundtemaer; udsyn/perspektiv, meditativ praksis og adfærd/handling. (tibetansk titel, mKhas-pa sri rgyalpo’i khyad-chos)
 
# Synet er "Uendelig stor vidde" (tib. Longchen Rabjam).
# Praksis er "Alvidende strålende kærlighed" (tib. Khyentse Odzer).
# Adfærd er "Buddhaer in spe" (tib. Gyalwe Nyugu).
 
(Ud)synet er her det centrale tema. Hvilket i øvrigt også ses i ikonografien, fx er vidde-aspektet i centrum for [[de fem dhyanibuddhaer]] i atiyogaen.
Patrul Rinpoches sætninger rummer også nøglen til de oprindelige overførelseslinjer i dzogchen.
 
'''Linjen'''<ref>Jf. s. 31 ff. ''A Marvelous Garland of Rare Gems: Biographies of Masters of Awareness in the Dzogchen Lineage (A Spiritual History of the Teachings of Natural Great Perfection)''. af Nyoshul Khenpo, Padma Publishing. ISBN 1881847411.</ref>
* '''Sindslinjen''': Fra dharmakayaniveauet til sambhogakayaniveauet, dvs. fra Samantabhadra til de fem buddhaer. Denne transmissionsform betegnes som sind-transmission og linjen som sindslinjen.
* '''Symbollinjen (Vidyahara-linjen)''': Derefter følger transmissionerne på sambhogakayaniveauet og nirmanakayaniveauet – blot ved at se enkelte tegn eller symboler sker transmissioen. I nyingma finder vi her Vajrasattva, Prahevajra (tib. Garab Dorje), Shri Simba og Padmasambhava (Guru Rinpoche).
(Nyingma anser både Hinayana, Mahayana og Vajrayana til og med Anuyogaen, uagtet den fulde anerkendelse som relevante, som veje og metoder, der kan karakteriseres som successive approksimationer i forhold til den ultimative essens i dzogchen (atiyogaen). Ifølge Nyingma er forudsætningen for dzogchen, at vejen via [[hinayana]], [[mahayana]] og de fem øvrige tantraskoler er erfaret.)
 
[[Jes Bertelsen]] beskriver i ”Bevidsthedens flydende lys” dele af Longchenpas værker som kompositioner, hvor indholdet i de tibetanske tekster er formet og struktureret på en sådan måde, at afspejlinger af tögal-visioner i form af flydende lysende vajrakæder evt. kan erfares i og omkring selve teksten<ref>sides. 127 i ''Bevidsthedens flyende lys (2008) ISBN 87-638-0780-7</ref>.
 
=== Praksis ===
(Longchen Rabjam anfører i kommentarerne til "Fænomenernes Basale Rum"<ref>Jf. s. 226 ff. i "''A Treasure Trove of Scriptual Transmission''" af Longchen Rabjam</ref> en anden rækkefølge)
 
Jes Bertelsen omtaler ”de fire grundaspekter af praksis” som afspændthed, ligelighed, hjertelighed og apperception (her forstået som rang rig eller rigpa, svarende til det syvende bevidsthedsplan)<ref>side 22 i ''Dzogchenpraksis - som bevidsthedsvidde'', (2003), ISBN 87-621-0434-9</ref> og <ref>sides. 161 i ''Bevidsthedens inderste - Dzogchen'', (1999), ISBN 87-7357-761-8</ref>.
 
 
Rupakaya (form-rigerne) kan ses som summen af Sambhogakaya og Nirmanakaya.
 
Den endegyldige og fuldkomne (og stabile) tilstand benævnes: det fjerde Vidyadhara-niveau. Longchenpa<ref>sideJf. s. 353 i ''The Precious Treasury of Philosophical Systems (Drupta Dzöd)'': Padma Publishing (2008) ISBN 1-881847-44-6</ref> beskriver dette Vidyadhara-niveau som der, hvor de fem kayaer og de fem aspekter af [[tidløs apperception]] er manifeste og fuldkomne, (symboliseret ved [[de fem dhyanibuddhaer]]eller visdomsbuddhaer).
 
[[Jes Bertelsen]] omtaler ofte, og især i relation til kristen mystik og vestlig psykologi, de 3 (hoved)kaya-niveauer som henholdsvis helheds-, fælles- og enhedsbevidstheden eller 5., 6. og 7. himmel (niveau) - og ofte i sammenhænge, hvor "de" erfares i et "dualt" perspektiv, en tilsvarende opfattelse ses i Nyingma til og med anuyogaen (fraset dharmakaya der kun kan erfares "ikke-dualt").<ref>side 60 - 75 i ''Hjertebøn og ikonmystik'', (1996) Borgen, ISBN 87-21-00365-3</ref>. I dzogchen, i tögal, erfares sambhogakaya og nirmanakaya hverken dualt eller "ikke dualt", her er det "det basale rums" energi (tib. thukje) der manifesterer sig som henholdsvis "rölpa-" og "tsel-"energi.
 
== Vestlige paralleller ==
Ovennævnte thukje-aspekter giver uvægerligt associationer til I. [[Immanuel Kant|Kants]] begreber om ideel tid og rum (tidløs uendelig vidde)<ref>jfJf. siderne 71 - 82 i ''Kritik af den rene fornuft'' af Immanuel Kant, (2008), ISBN 87-91220-07-6</ref>.
 
[[Goethe]]s [[Faust]] beskriver rejser der kan give associationer til trekchø <ref>sideJf. s. 349 i ''Faust'', (1902), Gyldendalske BoghandelsForlag</ref>.<br />
 
I [[Dante]]s [[Den Guddommelige Komedie]] hvor rejsen neden ud gennem bunden af helvede, og efterfølgende opstigning kunne være et billede på trekchö.
 
C. G. Jung omtaler i hovedværket ''Mysterium Coniunctionis'' tilstanden, hvor alle "selver" grunder i én altomfattende verden som "unus mundus" - hvilket kan opfattes som enhedsbevidstheden.<br />
<br />
<br /><br />
287

redigeringer

Navigationsmenu