Tempeltræ: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m r2.6.4) (robot Ændrer: nl:Japanse notenboom
GrouchoBot (diskussion | bidrag)
m r2.6.4) (Robot tilføjer zh-min-nan:Gîn-hēng
Linje 105: Linje 105:
[[vi:Bạch quả]]
[[vi:Bạch quả]]
[[zh:银杏]]
[[zh:银杏]]
[[zh-min-nan:Gîn-hēng]]

Versionen fra 19. nov. 2011, 20:40

Tempeltræ
Tempeltræ (Ginkgo biloba), hanligt individ.
Tempeltræ (Ginkgo biloba), hanligt individ.
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Ginkgophyta (Tempeltræ-rækken)
Klasse Ginkgoopsida (Tempeltræ-klassen)
Orden Ginkgoales (Tempeltræ-ordenen)
Familie Ginkgoaceae (Tempeltræ-familien)
Slægt Ginkgo (Tempeltræ-slægten)
Art Ginkgo biloba
Hjælp til læsning af taksobokse
Ginkgo-træ-allé i Tokyo
Fossil af Ginkgo-blade

Tempeltræ (Ginkgo biloba) er et løvfældende træ med en slank, næsten søjleagtig vækstform. Der kendes dog også træer med en bredkronet, kuplet vækst, anses for at være "huntræer", hvad der dog ikke findes nogen grund til at mene. Stammen bliver ofte flerdelt og tilmed flere gange. Hovedgrenene er opstigende hos den ene form, men vandrette hos den anden. Barken er først lysebrun og glat. Senere bliver den grå, ru og lidt afskallende i strimler. Til sidst er den grå og furet. Knopperne på ældre skud er i virkeligheden bittesmå dværgskud. De sidder spredt på grenene, ligesom de normale knopper på étårsskuddene. Bladene er tolappede, læderagtige og helrandede med vifteformede bladribber. Begge sider er lysegrønne. Høstfarven er gul. Hunlige og hanlige blomster findes på hver sine træer. På hunlige træer kan man finde blommeagtige, gulgrønne frugter, der stinker af harsk smør (smørsyre-lugt). Frugter ses kun nu og da i Danmark, og frøene modner ikke ordentligt her.

Ikke-synlige træk

Rodnettet består af en dybtgående hovedrod med masser af kraftige, tæt forgrenede siderødder. Planten indeholder en række stoffer, der har virkning på mennesker. I Østen har man i århundreder anvendt løvet som medicin mod svampe- og bakterieinfektioner. Det vedholdende rygte om, at bladene indeholder stoffer, der hindrer urinafgang, kan ikke bekræftes.

Størrelse

30 x 10 m (20 x 10 cm/år).

Hjemsted

Tempeltræet blev først kendt af europæere i Japan, hvor det findes dyrket ved templerne, og hvor det også findes forvildet. Træet hører dog hjemme i de fugtige blandingsskove langs floderne i det centrale Kina, hvor det (på Emei-bjerget) bl.a. vokser sammen med Kalopanax pictus, Cunninghamia lanceolata, Duetræ, Vinterlue, Perny-Kristtorn, Almindelig Sommerfuglebusk, Pilebladet Dværgmispel, Klatre-Brombær, Klatre-Hortensie, Japansk Iris og Bronzeblad.

Tempeltræet har eksisteret i mindst 240 millioner år. I dag er der blot én art tilbage. Slægten kendes fra 125 millioner år gamle forsteninger på Bornholm og fra 4 millioner gamle aflejninger i Nordtyskland. Træet har altså givetvis været i Danmark i over 100.000.000 år.

I 1730 blev det første tempeltræ importeret fra Asien til Europa. Det blev plantet i Utrechts Botaniske Have i Holland, hvor det står endnu i dag.

Eksterne kilder/henvisninger