Sollys: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
No edit summary
 
stavefejl rettet
Linje 1: Linje 1:
'''Sollys''' er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens [[elektromagnestisk stråling|elektromegnetiske stråling]]. Sollys er kilden til al [[energi]] i [[økosystem]]erne. Den opfanges af [[klorofyl]]molekylerne og omdannes igennem [[fotosyntese]]n til kemisk energi, som er bundet i [[druesukker]]. Planterne bruger selv en betydelig del af den opsamlede energi i deres [[respiration]], men en væsentlig del går ind i [[fødenet]]tene via planteæderne.
'''Sollys''' er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens [[elektromagnetisk stråling|elektromagnetiske stråling]]. Sollys er kilden til al [[energi]] i [[økosystem]]erne. Den opfanges af [[klorofyl]]molekylerne og omdannes igennem [[fotosyntese]]n til kemisk energi, som er bundet i [[druesukker]]. Planterne bruger selv en betydelig del af den opsamlede energi i deres [[respiration]], men en væsentlig del går ind i [[fødenet]]tene via planteæderne.


[[Entropi]]en gør, at den omdannede solenergi går tabt som varmestråling i forbindelse med respiration i hvert enkelt [[trofisk niveau]]. Den samlede varmeopbygning udstråles fra kloden til verdenrummet, - hvis ellers ikke [[drivhusgas]]ser lægger sig imellem.
[[Entropi]]en gør, at den omdannede solenergi går tabt som varmestråling i forbindelse med respiration i hvert enkelt [[trofisk niveau]]. Den samlede varmeopbygning udstråles fra kloden til verdenrummet, - hvis ellers ikke [[drivhusgas]]ser lægger sig imellem.

Versionen fra 6. feb. 2004, 11:50

Sollys er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling. Sollys er kilden til al energi i økosystemerne. Den opfanges af klorofylmolekylerne og omdannes igennem fotosyntesen til kemisk energi, som er bundet i druesukker. Planterne bruger selv en betydelig del af den opsamlede energi i deres respiration, men en væsentlig del går ind i fødenettene via planteæderne.

Entropien gør, at den omdannede solenergi går tabt som varmestråling i forbindelse med respiration i hvert enkelt trofisk niveau. Den samlede varmeopbygning udstråles fra kloden til verdenrummet, - hvis ellers ikke drivhusgasser lægger sig imellem.

Under normale forhold vil energimængden i sollys svare til mængden af varmeudstråling til rummet, sådan at kloden hverken bliver varmere eller koldere. Drivhuseffekten gør, at der ophobes varme på kloden, og diskussionen går da på, om de målbare forandrinhger i klimaforholdene mest af alt skyldes naturlige udsving, eller om de hovedsageligt skyldes menneskeskabte ændringer i atmosfærens sammensætning.