Antibiotikum: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m r2.7.1) (Robot tilføjer cy:Gwrthfeioteg
m bot: es:Antibiótico er en utmerka artikkel
Linje 73: Linje 73:
{{Link GA|cs}}
{{Link GA|cs}}
{{Link GA|es}}
{{Link GA|es}}
{{Link FA|es}}


[[af:Antibiotikum]]
[[af:Antibiotikum]]

Versionen fra 8. dec. 2011, 05:38

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Et antibiotikum (flertal antibiotika) er en kemisk forbindelse, som virker hæmmende (bakteriostatisk) eller dræbende (baktericidt) på mikroorganismer såsom bakterier, svampe eller protozoer. Normalt anvendes betegnelsen antibiotika kun om de stoffer, der har antibakteriel virkning. Ved anvendelse af antibiotika udnyttes det, at der er forskel i opbygningen af bakterien (prokaryoter) og værtens celler (eukaryoter). Disse forskelle anvendes som angrebspunkter for antibiotika, der således skader bakterien, men ikke værtens celler. Effekten af en antibiotisk behandling vil være afhængig af antibiotikummets evne til at opnå tilstrækkelig høj koncentration ved infektionen samt bakteriens evne til enten at udskille eller inaktivere antibiotikummet. Overdreven eller forkert brug af antibiotika kan forøge bakteriernes evne til at udskille eller inaktivere antibiotika, hvilket fører til antibiotikaresistens. Antibiotika kan gives enten som piller til oral indtagelse, sprøjtes direkte ind i blodårerne (intravenøst) eller anvendes lokalt som fx øjensalve.

Det mest anvendte og bedst kendte antibiotikum er penicillin og dets derivater, der er af typen β-lactamantibiotika.

Sulfonamider var de først fundne syntetiske antibiotika.

De fleste antibiotika, der anvendens medicinsk, fremstilles syntetisk.


Klassificering af antibiotika

Angrebspunkter for antibiotika

Antibiotika kan klassificeres efter deres virkemåde.

Fx β-lactamantibiotika og glycopeptid antibiotika
  • Antibiotika, der hæmmer bakteriens proteinssyntese.
Fx tetracycliner, makrolider og aminoglykosider
  • Antibiotika med virkning på struktur og funktion af bakteriens cellemembran
Fx polymyxiner og daptomycin
  • Antibiotika med virkning på bakteriens DNA- og/eller RNA-syntese
Fx fluorquinoloner og metronidazol
Fx sulfonamider og trimethoprim

Antibiotikaliste

Baktericider (bakteriedræbende)

β-lactamantibiotika
Penicilliner
Phenoxymethylpenicillin (Penicillin V)
Benzylpenicillin (Penicillin G)
Amoxicillin
Ampicillin
Cefalosporiner
Cefotaxim
Ceftriaxon
Ceftazidim
Cefalexin
Aminoglykosider
Gentamicin
Streptomycin
Fluorquinoloner
Ciprofloxacin
Moxifloxacin
Ofloxacin
Glycopeptider
Vancomycin
Metronidazol
Klorhexidin

Bakteriostatika (bakteriehæmmende)

Tetracycliner
Doxycyclin
Oxytetracyclin
Sulfonamider (sulfapræparater)
Sulfamethizol
Sulfamethoxazol
Makrolider
Erythromycin
Roxithromycin
Clarithromycin
Azithromycin
Chloramphenicol
Klorhexidin

Ekstern henvisning

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Skabelon:Link GA Skabelon:Link GA Skabelon:Link FA