Øresundstolden: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
→‎Litteratur: Tilføjet ISBN.
m ordner lidt
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Kronborg Castle.jpg|thumb|Kronborg slot blev opført for at bevogte indgangen til Østersøen]]
[[Fil:Kronborg Castle.jpg|thumb|Kronborg slot blev opført for at bevogte indgangen til Østersøen]]
[[Fil:Helsingor 1588.jpg|thumb|Helsingør i 1588]]
[[Fil:Helsingor 1588.jpg|thumb|Helsingør i 1588]]
'''Øresundstolden''' indførtes i [[1427]] eller [[1429]] af kong [[Erik 7. af Pommern]]. Ethvert udenlandsk skib, der passerede en linje mellem [[Helsingør]] og [[Helsingborg]], skulle betale en afgift. I senere tid nærmere bestemt mellem Kronborgs flagbatteri og Helsingborgs nordligste del.
'''Øresundstolden''' indførtes i [[1427]] eller [[1429]] af kong [[Erik 7. af Pommern]]. Ethvert udenlandsk skib, der passerede en linje mellem [[Helsingør]] og [[Helsingborg]], skulle betale en afgift. I senere tid nærmere bestemt mellem Kronborgs flagbatteri og Helsingborgs nordligste del. Det var dengang ikke tilladt for udenlandske skibe at gå gennem [[Storebælt]] eller [[Lillebælt]]. For at styrke magten, han udøvede over [[Øresund]], lod han bygge [[Malmøhus]] fæstning, grundlagde købstaden Landscrone ([[Landskrona]]) og gjorde [[København]] til hovedstad. Ved Helsingør lod han opføre borgen [[Krogen (borg)|Ørekrog]] eller Krogen, forgængeren til [[Kronborg]], som sammen med slottet i [[Helsingborg]], Kernen ([[Kärnan]]), overvågede tolden.
Det var ikke tilladt for udenlandske skibe at gå gennem [[Storebælt]] eller [[Lillebælt]].

For at styrke magten, han udøvede over [[Øresund]], lod han bygge [[Malmøhus]] fæstning, grundlagde købstaden Landscrone ([[Landskrona]]) og gjorde [[København]] til hovedstad. Ved Helsingør lod han opføre borgen [[Krogen (borg)|Ørekrog]] eller Krogen, forgængeren til [[Kronborg]], som sammen med slottet i [[Helsingborg]], Kernen ([[Kärnan]]), overvågede tolden.


Det var ved Helsingør, de fremmede skibe måtte ligge og vente på at betale Øresundstold. Det fik en enorm økonomisk betydning for byen, og gjorde den kendt i hele [[Europa]]. Måske er det anledningen til, at [[William Shakespeare]] lod sit berømteste drama, ''[[Hamlet]],'' foregå i Helsingør (''Elsinore'').
Det var ved Helsingør, de fremmede skibe måtte ligge og vente på at betale Øresundstold. Det fik en enorm økonomisk betydning for byen, og gjorde den kendt i hele [[Europa]]. Måske er det anledningen til, at [[William Shakespeare]] lod sit berømteste drama, ''[[Hamlet]],'' foregå i Helsingør (''Elsinore'').


⚫
I [[1567]], mens [[Peder Oxe]] var [[rigshofmester]], blev Øresundstolden ændret til en afgift af lasten, hvilket tredoblede indtægterne. For at undgå, at skibene bare sejlede udenom, blev der nu også opkrævet [[told]] ved [[Storebælt]] og [[Lillebælt]]. Afgiften var i hele sin tid en væsentlig del af kronens indtægt, men var ilde set i de øvrige nationer. Øresundet blev det, man i moderne sprogbrug kalder geopolitisk . For de store søfarende nationer gav tolden påskud til stadig indblanding i den nordiske magtpolitik. Den kontroversielle sundtold var altid med som en faktor i krigenes årsager og forløb og de standpunkter, som stormagterne tog. [[Sverige]] var fri for Øresundstold i perioden [[1658]]-[[1720]].
I [[1567]], mens [[Peder Oxe]] var [[rigshofmester]], blev det ændret til en afgift af lasten, hvilket tredoblede indtægterne.
For at undgå, at skibene bare sejlede udenom, blev der også opkrævet [[told]] ved [[Storebælt]] og [[Lillebælt]].

⚫
Afgiften var i hele sin tid en væsentlig del af kronens indtægt, men var ilde set i de øvrige nationer. Øresundet blev det, man i moderne sprogbrug kalder geopolitisk . For de store søfarende nationer gav tolden påskud til stadig indblanding i den nordiske magtpolitik. Den kontroversielle sundtold var altid med som en faktor i krigenes årsager og forløb og de standpunkter, som stormagterne tog.


== Ophævet på handelskonference ==
[[Sverige]] var fri for Øresundstold i perioden [[1658]]-[[1720]]. I [[1857]] blev Øresundstolden ophævet efter internationalt pres på en handelskonference og et tilbud om erstatning på 33,5 mio. rigsdaler (67 mill. kr.) fra bl.a. [[USA]]. De årlige indtægter ar på daværende tidspunkt omkring 2,8 mio. Rd., så betalingen svarede ca. til 12 års indtægter. Dette kan synes af lidt, men der skal tages højde for, at der var stor uvilje mod at betale tolden i resten af verden.<ref>[http://www.danskskaanskforening.dk/DST/2-05-oresundstolden.htm Øresundstolden<!-- Bot generated title -->]</ref> Af de nationer, der forpligtede sig til at betale erstatning, har [[Brasilien]] endnu ikke betalt (kilde: [[Kustode]] på Kronborg). De skulle have betalt en ½ mio. rigsdaler (ca. 2 mio. kr.).<ref>[http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=97966 www.tidsskrift.dk] Brasiliens manglende betaling (1905)</ref><ref>[http://www.universitypress.dk/DK/detail.php?token=10112&R=8778382203&N=nej Erstatning fra Brasilien]</ref> Ved et officielt statsbesøg i Danmark af Brasiliens præsident [[Luiz Inácio Lula da Silva]] i september 2007 eftergav statsminister [[Anders Fogh Rasmussen]] Brasiliens gæld. {{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}
I [[1857]] blev Øresundstolden ophævet efter internationalt pres på en handelskonference og et tilbud om erstatning på 33,5 mio. rigsdaler (67 mill. kr.) fra bl.a. [[USA]]. De årlige indtægter ar på daværende tidspunkt omkring 2,8 mio. Rd., så betalingen svarede ca. til 12 års indtægter. Dette kan synes af lidt, men der skal tages højde for, at der var stor uvilje mod at betale tolden i resten af verden.<ref>[http://www.danskskaanskforening.dk/DST/2-05-oresundstolden.htm Øresundstolden<!-- Bot generated title -->]</ref> Af de nationer, der forpligtede sig til at betale erstatning, har [[Brasilien]] endnu ikke betalt (kilde: [[Kustode]] på Kronborg). De skulle have betalt en ½ mio. rigsdaler (ca. 2 mio. kr.).<ref>[http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=97966 www.tidsskrift.dk] Brasiliens manglende betaling (1905)</ref><ref>[http://www.universitypress.dk/DK/detail.php?token=10112&R=8778382203&N=nej Erstatning fra Brasilien]</ref> Ved et officielt statsbesøg i Danmark af Brasiliens præsident [[Luiz Inácio Lula da Silva]] i september 2007 eftergav statsminister [[Anders Fogh Rasmussen]] Brasiliens gæld. {{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}


[[Palle Lauring]] skriver i bogen "Danmark i Skåne" om Øresundstolden: ''"Øresund, dejlige Øresund, strømmen fuld af sild, skibe, penge og blod. I fem hundrede år persede vi penge ud af alverdens skippere her. I bytte gav vi [[Skåne]], [[Halland]], [[Blekinge|Bleking]], [[Gotland]] og [[Saaremaa|Øsel]]. Plus hvad vi gavmildt udleverede af norsk land. Hvor meget man så vil beregne de fem hundrede års toldindtægter til, var det en dårlig handel."''
[[Palle Lauring]] skriver i bogen "Danmark i Skåne" om Øresundstolden: ''"Øresund, dejlige Øresund, strømmen fuld af sild, skibe, penge og blod. I fem hundrede år persede vi penge ud af alverdens skippere her. I bytte gav vi [[Skåne]], [[Halland]], [[Blekinge|Bleking]], [[Gotland]] og [[Saaremaa|Øsel]]. Plus hvad vi gavmildt udleverede af norsk land. Hvor meget man så vil beregne de fem hundrede års toldindtægter til, var det en dårlig handel."''

Versionen fra 25. dec. 2011, 23:49

Kronborg slot blev opført for at bevogte indgangen til Østersøen
Helsingør i 1588

Øresundstolden indførtes i 1427 eller 1429 af kong Erik 7. af Pommern. Ethvert udenlandsk skib, der passerede en linje mellem Helsingør og Helsingborg, skulle betale en afgift. I senere tid nærmere bestemt mellem Kronborgs flagbatteri og Helsingborgs nordligste del. Det var dengang ikke tilladt for udenlandske skibe at gå gennem Storebælt eller Lillebælt. For at styrke magten, han udøvede over Øresund, lod han bygge Malmøhus fæstning, grundlagde købstaden Landscrone (Landskrona) og gjorde København til hovedstad. Ved Helsingør lod han opføre borgen Ørekrog eller Krogen, forgængeren til Kronborg, som sammen med slottet i Helsingborg, Kernen (Kärnan), overvågede tolden.

Det var ved Helsingør, de fremmede skibe måtte ligge og vente på at betale Øresundstold. Det fik en enorm økonomisk betydning for byen, og gjorde den kendt i hele Europa. Måske er det anledningen til, at William Shakespeare lod sit berømteste drama, Hamlet, foregå i Helsingør (Elsinore).

I 1567, mens Peder Oxe var rigshofmester, blev Øresundstolden ændret til en afgift af lasten, hvilket tredoblede indtægterne. For at undgå, at skibene bare sejlede udenom, blev der nu også opkrævet told ved Storebælt og Lillebælt. Afgiften var i hele sin tid en væsentlig del af kronens indtægt, men var ilde set i de øvrige nationer. Øresundet blev det, man i moderne sprogbrug kalder geopolitisk . For de store søfarende nationer gav tolden påskud til stadig indblanding i den nordiske magtpolitik. Den kontroversielle sundtold var altid med som en faktor i krigenes årsager og forløb og de standpunkter, som stormagterne tog. Sverige var fri for Øresundstold i perioden 1658-1720.

Ophævet på handelskonference

I 1857 blev Øresundstolden ophævet efter internationalt pres på en handelskonference og et tilbud om erstatning på 33,5 mio. rigsdaler (67 mill. kr.) fra bl.a. USA. De årlige indtægter ar på daværende tidspunkt omkring 2,8 mio. Rd., så betalingen svarede ca. til 12 års indtægter. Dette kan synes af lidt, men der skal tages højde for, at der var stor uvilje mod at betale tolden i resten af verden.[1] Af de nationer, der forpligtede sig til at betale erstatning, har Brasilien endnu ikke betalt (kilde: Kustode på Kronborg). De skulle have betalt en ½ mio. rigsdaler (ca. 2 mio. kr.).[2][3] Ved et officielt statsbesøg i Danmark af Brasiliens præsident Luiz Inácio Lula da Silva i september 2007 eftergav statsminister Anders Fogh Rasmussen Brasiliens gæld. [kilde mangler]

Palle Lauring skriver i bogen "Danmark i Skåne" om Øresundstolden: "Øresund, dejlige Øresund, strømmen fuld af sild, skibe, penge og blod. I fem hundrede år persede vi penge ud af alverdens skippere her. I bytte gav vi Skåne, Halland, Bleking, Gotland og Øsel. Plus hvad vi gavmildt udleverede af norsk land. Hvor meget man så vil beregne de fem hundrede års toldindtægter til, var det en dårlig handel."

Et dansk-hollandsk projekt, som er et samarbejde mellem Rigsarkivet i København og de hollandske forskningsinstitutioner Rijksuniversiteit Groningen og forskningscentret Tresoar, arbejder på at alle sundtoldregnskaberne er digitaliseret og vil være tilgængelige på nettet i en database inden udgangen af 2013.[4]

Se også

Henvisninger

  1. ^ Øresundstolden
  2. ^ www.tidsskrift.dk Brasiliens manglende betaling (1905)
  3. ^ Erstatning fra Brasilien
  4. ^ Jyllands-Posten, "Unikt indblik i søfartshemmeligheder", 14. juni 2011

Litteratur

  • Degn, Ole. Tolden i Sundet: Toldopkrævning, politik og skibsfart i Øresund 1429-1857. København: Told- og Skattehistorisk Selskab, 2010. ISBN 978-8787796378.
  • Gøbel, Erik. "Øresundstolden og dens regnskaber 1497-1857" (Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, Årbog 2010; ISBN 978-87-7015-004-0; s. 41-72)
  • Seerup, Jakob. "Historien om de danske vagtskibe i Sundet, på Storebælt og Københavns Red" (Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, Årbog 2010; ISBN 978-87-7015-004-0; s. 73-100)
  • Lexopen
  • Danmarkshistoriens hvornår skete det
  • Håndbog for danske Lokalhistorikere

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Øresundstolden&oldid=5624617"