Programmør: Forskelle mellem versioner
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Titlen programmør er ikke beskyttet og kræver således ikke en speciel uddannelse. Især i datamaskinens barndom var programmører selvlærte. Af uddannelser, der bl.a. peger mod at blive programmør, kan nævnes den nu nedlagte uddannelse [[edb-assistent]], der blev afløst af uddannelsen til [[datamatiker]]. En systemprogrammør beskæftiger sig med mere styresystemnær programmering, og han vil ofte have en uddannelse som [[datalog]] eller [[software-ingeniør]]; men jobgrænserne er mere flydende end uddannelserne. Nogle programmører kaldes systemudviklere. En applikationsprogrammør (sjælden betegnelse i praksis) laver programmer til et forretningsområde og dækker dermed det, som systemprogrammøren ikke tager sig af; men begge dele er [[softwareudvikling]]. |
Titlen programmør er ikke beskyttet og kræver således ikke en speciel uddannelse. Især i datamaskinens barndom var programmører selvlærte. Af uddannelser, der bl.a. peger mod at blive programmør, kan nævnes den nu nedlagte uddannelse [[edb-assistent]], der blev afløst af uddannelsen til [[datamatiker]]. En systemprogrammør beskæftiger sig med mere styresystemnær programmering, og han vil ofte have en uddannelse som [[datalog]] eller [[software-ingeniør]]; men jobgrænserne er mere flydende end uddannelserne. Nogle programmører kaldes systemudviklere. En applikationsprogrammør (sjælden betegnelse i praksis) laver programmer til et forretningsområde og dækker dermed det, som systemprogrammøren ikke tager sig af; men begge dele er [[softwareudvikling]]. |
||
Programmøren anvender ét eller flere af en lang række programmeringssprog. programmeringssprog er en slags koder, som kan kommunikere med computeren for programmøren, og derved hjælpe med at udføre lige den kommando man ønsker. |
Programmøren anvender ét eller flere af en lang række programmeringssprog. programmeringssprog er en slags koder, som kan kommunikere med computeren for programmøren, og derved hjælpe med at udføre lige den kommando man ønsker. Af kendte sprog kan nævnes Java, c++ og Microsofts .net platforme Visual Basic og C#. |
||
== Ekstern henvisning == |
== Ekstern henvisning == |
||
* [http://www.jargon.net/jargonfile/t/TheStoryofMel.html The Story of Mel, a Real Programmer] |
* [http://www.jargon.net/jargonfile/t/TheStoryofMel.html The Story of Mel, a Real Programmer] |
||
Versionen fra 27. dec. 2011, 04:37
En programmør er en person, som udvikler programmer (software) til computere.
Titlen som verdens første programmør tilskrives Ada Augusta Lovelace, der i 1800-tallet arbejdede sammen med Charles Babbage på hans Analytical Engine. Programmeringssproget Ada er opkaldt efter Ada Augusta Lovelace.
Titlen programmør er ikke beskyttet og kræver således ikke en speciel uddannelse. Især i datamaskinens barndom var programmører selvlærte. Af uddannelser, der bl.a. peger mod at blive programmør, kan nævnes den nu nedlagte uddannelse edb-assistent, der blev afløst af uddannelsen til datamatiker. En systemprogrammør beskæftiger sig med mere styresystemnær programmering, og han vil ofte have en uddannelse som datalog eller software-ingeniør; men jobgrænserne er mere flydende end uddannelserne. Nogle programmører kaldes systemudviklere. En applikationsprogrammør (sjælden betegnelse i praksis) laver programmer til et forretningsområde og dækker dermed det, som systemprogrammøren ikke tager sig af; men begge dele er softwareudvikling.
Programmøren anvender ét eller flere af en lang række programmeringssprog. programmeringssprog er en slags koder, som kan kommunikere med computeren for programmøren, og derved hjælpe med at udføre lige den kommando man ønsker. Af kendte sprog kan nævnes Java, c++ og Microsofts .net platforme Visual Basic og C#.
Ekstern henvisning
 | Spire Denne it-artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |