Ulrike Meinhof: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Fjernede Kategori:Tyskere ved hjælp af Hotcat
Linje 21: Linje 21:


[[Kategori:Terrorister]]
[[Kategori:Terrorister]]
[[Kategori:Journalister fra Tyskland]]
[[Kategori:Personer fra Oldenburg]]


[[an:Ulrike Meinhof]]
[[an:Ulrike Meinhof]]

Versionen fra 28. dec. 2011, 21:39

En ung Ulrike Meinhof.

Ulrike Marie Meinhof (7. oktober 1934 i Oldenburg9. maj 1976 i Stuttgart) var tysk journalist og venstreekstremistisk terrorist. Meinhof regnes som én af grundlæggerne af Rote Armee Fraktion, også kendt som Baader-Meinhof gruppen.

Meinhof blev tidligt en del af den tyske anti-atomvåben bevægelse og var redaktør af den ventreorienterede avis Konkret. Hun giftede sig i 1961 med kommunisten Klaus Rainer Röhl, med hvem hun 21. september 1962 fik døtrene Bettina og Regine.

Efter skilsmisse fra Röhl i 1968 blev Meinhof tilknyttet venstreekstremistiske grupper i Berlin. I 1970 hjalp hun Andreas Baader med at flygte fra fængslet, og efterfølgende deltog hun i bankrøverier og sprængning af bomber ved industrianlæg og amerikanske militærbaser.

Gruppen blev kendt som "Baader-Meinhof-gruppen", selvom det er tvivlsomt, om Meinhof kan regnes som leder af gruppen. Meinhof skrev mange af gruppens manifester og erklæringer, hvor hun bl.a. fordømte udnyttelse af den jævne mand og den indbyggede imperialisme i det kapitalistiske system.

Meinhof blev arresteret i 1972 i Langenhagen og idømt 8 års fængsel. Mens hun sad i Stammheim-fængslet ved Stuttgart, blev hun yderligere anklaget for fire mord og 54 mordforsøg, men i 1976 hængte Meinhof sig i cellen, inden sagen nåede at komme for retten. Efter hendes død opstod der den teori, at Meinhof i virkeligheden blev myrdet af den tyske stat.

Eksterne henvisninger