Glycin: Forskelle mellem versioner
m r2.7.1) (Robot tilføjer bg:Глицин |
EmausBot (diskussion | bidrag) m r2.6.4) (Robot ændrer eu:Glikokola |
||
Linje 50: | Linje 50: | ||
[[eo:Glicino]] |
[[eo:Glicino]] |
||
[[es:Glicina]] |
[[es:Glicina]] |
||
[[eu: |
[[eu:Glikokola]] |
||
[[fa:گلیسین]] |
[[fa:گلیسین]] |
||
[[fi:Glysiini]] |
[[fi:Glysiini]] |
Versionen fra 29. dec. 2011, 11:20
Glycin | |
---|---|
Generelt | |
Systematisk navn | aminoethansyre |
Molekylformel | C2H5NO2 |
Molmasse | 75,07 |
CAS nummer | [56-40-6] |
Egenskaber | |
Massefylde | 1,595 g/cm³ |
Smeltepunkt | 232-236 °C |
Syrestyrkekonstant (pKa) | 2,4 |
Basestyrkekonstant (pKb) | 9,8 |
Isoelektrisk punkt (pI) | 6,06 |
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa) |
Glycin (også Gly eller G) er en α-aminosyre, der findes i næsten alle proteiner. Glycin er den simpleste af aminosyrerne, og den eneste som ikke indeholder et kiralt center, hvorfor den ikke udviser R/S isomeri. Da glycin har en meget lille sidekæde (-H) passer den ind mange steder hvor ingen andre aminosyrer gør, f.eks. i kollagenhelixen.
De fleste proteiner indeholder kun små mængder glycin. En undtagelse er kollagen, i hvilket glycin udgør omtrent en tredjedel.
Glycin fungerer som en hæmmende neurotransmitter i centralnervesystemet, specielt i rygraden, hjernestammen og retina. Når glycinreceptorer aktiveres startes et flux af Cl--ioner ind i neuronen.
Glycin er en ikke-essentiel aminosyre, hvilket betyder at kroppen kan syntetisere det i tilstrækkelige mængder. Ved biosyntesen kan glycin kan dannes ud fra serin ved fraspaltning af hydroxymethylgruppen (-C2OH). Denne reaktion varetages af enzymet serinhydroxymethyltransferase.