Tommy Seebach: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
SkaraB (diskussion | bidrag)
SkaraB (diskussion | bidrag)
Linje 61: Linje 61:


== Eftermæle ==
== Eftermæle ==
I flere år var der megen stilhed omkring Tommy Seebachs person. I [[2007]] skete der dog en bølge, der begyndte at gøre ham populær igen. Det hele startede med at en gammel musikvideo fra Shadows-nummeret "[[Apache (instrumentalnummer)|Apache]]", bl.a. indeholdende en ung Louise Frevert, opnåede international kultstatus på internetsiden [[Youtube]]<ref>[http://vip.tv2.dk/article.php/id-6448035:tommy-seebach-totalkult-p%C3%A5-youtube.html Tommy Seebach total-kult på Youtube - TV 2 Vip<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. I [[2009]] fik sønnen [[Rasmus Seebach]] sit store solo-gennembrud, og dette ledte også til interesse omkring Tommy Seebach. Dette bevirkede at der i [[2010]] blev lavet en dokumentarfilm om Tommy Seebachs liv, ''Tommy'' <ref>[http://ibyen.dk/fokus/dox/ECE1088515/tommy-seebachs-liv-bliver-til-film/ Tommy Seebachs liv bliver til film - iBYEN.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>, og samme år udkom en biografi og en cd-boks med alle Tommy Seebachs originale værker samt en mængde bonusnumre, hvoraf flere ikke tidligere havde været udgivet.
I flere år var der megen stilhed omkring Tommy Seebachs person. I [[2007]] opstod der dog en bølge, der begyndte at gøre ham populær igen. Det hele startede med at en gammel musikvideo fra Shadows-nummeret "[[Apache (instrumentalnummer)|Apache]]", bl.a. indeholdende en ung Louise Frevert, opnåede international kultstatus på internetsiden [[Youtube]]<ref>[http://vip.tv2.dk/article.php/id-6448035:tommy-seebach-totalkult-p%C3%A5-youtube.html Tommy Seebach total-kult på Youtube - TV 2 Vip<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. I [[2009]] fik sønnen [[Rasmus Seebach]] sit store solo-gennembrud, og dette ledte også til interesse omkring Tommy Seebach. Dette bevirkede at der i [[2010]] blev lavet en dokumentarfilm, ''Tommy'', <ref>[http://ibyen.dk/fokus/dox/ECE1088515/tommy-seebachs-liv-bliver-til-film/ Tommy Seebachs liv bliver til film - iBYEN.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref> omhans liv. Samme år udkom en biografi og en cd-boks med alle Seebachs originale værker samt en mængde bonusnumre, hvoraf flere ikke tidligere havde været udgivet.


== Diskografi ==
== Diskografi ==

Versionen fra 11. jan. 2012, 22:00

Tommy Seebach
Information
Født Tommy Seebach Mortensen
14. september 1949
København, Danmark Rediger på Wikidata
Oprindelse København Danmark
Død 31. marts 2003 (53 år)
København, Danmark Rediger på Wikidata
Genre Pop
Beskæftigelse Musiker
Sangskriver
Sanger
Aktive år 1963 - 2003
Associeret med Sir Henry & His Butlers
Los Valentinos
Rasmus Seebach
Seebach Band
Instrumenter
Sang
Klaver
Orgel
Keyboard
Guitar

Tommy Seebach Mortensen (14. september 1949 i København31. marts 2003 i Klampenborg[1]) var en dansk sanger, sangskriver og pianist, der særligt i 1980'erne skrev adskillige populære sange.

De første år og solokarriere

Som 14-årig startede han sin musikalske karriere i sit eget band "The Colours". I de følgende år spillede han i en del forskellige bands på klaver/keyboard og gik undertiden under navnet "Boogie-Woogie-Tommy". I 1965 blev han medlem af pigtråds-gruppen Sir Henry & His Butlers, hvor han skrev flere af gruppens hits, bl.a. Monkey's In Wood fra 1969.[2] I 1975 valgte han at starte en solokarierre efter at have fået en voldsom popularitet i Sir Henry. Han fortsatte den dansktopagtige stil fra Sir Henry, men lavede også flere instrumental- og vokalindspilninger i den poppede genre. Han blev hjulpet godt frem i radio- og tv-programmer af vennen Jørgen de Mylius, og leverede i øvrigt mange signaturmelodier til radio og tv. Hans første soloalbum "Wheels" blev udgivet i 1975.

I en periode var han indspilningschef på EMI i Danmark, og medansvarlig for en lang række musikudgivelser, bl.a. med duoen Laban i 1982, Jens Brixtofte, M.K.T og The Lollipops samt Made in Denmark.

Dansk Melodi Grand Prix

Tommy Seebach deltog otte gange i det danske Melodi Grand Prix og vandt de tre. Teksterne skrev han i samarbejde med Keld Heick. Igennem firserne fik han tilnavnet "Kongen af Dansk Melodi Grand Prix" pga. hans mange deltagelser i Grand Prix'et.[3]

  • 1979 - Disco Tango (blev nr. 1)
  • 1980 - Bye-Bye (sunget af Lecia & Lucienne, blev nr. 7)
  • 1981 - Krøller eller ej (duo med Debbie Cameron, blev nr. 1)
  • 1982 - Hip hurra det' min fødselsdag (blev nr. 2)
  • 1984 - Pyjamas for to (blev nr. 4)
  • 1985 - Det' det jeg altid har sagt (blev nr. 2)
  • 1987 - Det' gratis (blev nr. 4)
  • 1993 - Under stjernerne på himlen (blev nr. 1)

Eurovision Song Contest

Seebachs første deltagelse i Eurovision var i 1979 med sangen Disco Tango, som var et kæmpe hit i Danmark, men også fik en vis succes i resten af Europa efter deltagelsen i det internationale Melodi Grand Prix. Han sluttede på en sjetteplads, hvilket øgede hans popularitet i hjemlandet. To år senere, i 1981, deltog han igen med sangen Krøller eller ej, som han sang sammen med Debbie Cameron. Her sluttede sangen som nummer 11 og blev ikke den samme succes, som Disco Tango havde været. Hans sidste deltagelse var i 1993, hvor han havde kvalificeret sig med sangen Under stjernerne på himlen. Den var meget populær i Danmark, men endte, med 9 point som nr. 22 ud af 25, hvilket resulterede i at Danmark ikke deltog i konkurrencen 1994.

Pladser i Eurovision Song Contest:

  • 1979 - 6/19, 76 point
  • 1981 - 11/20 (delt plads), 41 point
  • 1993 - 22/25 (delt plads), 9 point

Efter Melodi Grand prix

I 1989 fik Tommy Seebach et stort hit med sangen Du skælder mig hele tiden ud, som han sang sammen med Annette Heick. Hittet blev fulgt op af to singler og et julealbum.

I 1999 fik han et comeback med discoversionen af Krøller eller ej, som han udgav sammen med et opsamlingsalbum. Han turnerede rundt på landets diskoteker, hvor han nærmest fik kultstatus blandt et forholdsvis ungt publikum, der kunne huske hans sange fra deres barndom.

I sine sidste år underholdt han i Bakkekroen på Dyrehavsbakken, hvor han var chef for den musikalske underholdning.

Tommy Seebach er far til Nicolai, Rasmus og Marie Seebach.

Død

Mandag den 31. marts 2003 sank Tommy Seebach bevidstløs sammen på vej op ad en bakke på Dyrehavsbakken, hvor han var på arbejde. Han døde på vej til hospitalet, 53 år gammel.

Hans tidlige død tilskrives et tiltagende alkoholforbrug i 1990'erne. Han ligger begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård[1].

Eftermæle

I flere år var der megen stilhed omkring Tommy Seebachs person. I 2007 opstod der dog en bølge, der begyndte at gøre ham populær igen. Det hele startede med at en gammel musikvideo fra Shadows-nummeret "Apache", bl.a. indeholdende en ung Louise Frevert, opnåede international kultstatus på internetsiden Youtube[4]. I 2009 fik sønnen Rasmus Seebach sit store solo-gennembrud, og dette ledte også til interesse omkring Tommy Seebach. Dette bevirkede at der i 2010 blev lavet en dokumentarfilm, Tommy, [5] omhans liv. Samme år udkom en biografi og en cd-boks med alle Seebachs originale værker samt en mængde bonusnumre, hvoraf flere ikke tidligere havde været udgivet.

Diskografi

Solo

Opsamlingsalbum

Med Sir Henry & His Butlers

Med Los Valentinos

Trivia

  • Han og duoen Hot Eyes er de eneste to, der har vundet Dansk Melodi Grand Prix tre gange.

Kilder/henvisninger

Ekstern henvisning