Landsby: Forskelle mellem versioner
Rmir2 (diskussion | bidrag) →Eksterne henvisninger: rettet intern henvisning |
m r2.7.1) (Robot tilføjer bo:གྲོང་ཚོ། |
||
Linje 52: | Linje 52: | ||
[[bjn:Disa]] |
[[bjn:Disa]] |
||
[[bn:গ্রাম]] |
[[bn:গ্রাম]] |
||
[[bo:གྲོང་ཚོ།]] |
|||
[[bs:Selo]] |
[[bs:Selo]] |
||
[[ca:Poble (localitat)]] |
[[ca:Poble (localitat)]] |
Versionen fra 14. jan. 2012, 14:22
.
.
Ved en landsby forstås en samlet bebyggelse på mindst 3 landbrugsejendomme, hvis indbyggere fortrinsvis lever af landbrug. [1]
Bebyggelser kan være af meget uens størrelse beroende på vilkårene for landbrugsudøvelsen. Tidligere skelnede mellem små landsbyer (under 250 indbyggere) og storlandsbyer (250-450 indbyggere)[2], men skellet var ikke begrundet og synes ej heller særligt berettiget. Skellet anvendtes først og fremmest til at skelne mellem frugtbare og jævne jorder over for stærkt bakkede og/eller mindre frugtbare jorder, der ikke kunne bære en tæt landbrugsbefolkning.
I Skandinavien er landsbyerne som regel meget små.[3] I Mellemeuropa og Sydeuropa kunne landsbyer indtil 2. verdenskrig ofte være større end de egentlige byer: Martin Vahl omtaler i 1933 landsbyer på Sardinien og Sicilien med 5.000-10.000 indbyggere.[4]
Verdens største landsby (i det sydlige Afrika) talte angiveligt omkring 80.000 indbyggere, fortrinsvis kvægavlere.
Andre anvendelser af landsbybegrebet
Landsbybegrebet er således historisk knyttet til næringsudøvelsen. I nyere tid, hvor landbrugets rolle som næringsvej er svindende og mange gamle landsbyer ikke længere opfylder den oprindelige bestemmelse, har landsbybetegnelsen været taget i anvendelse til at betegne bebyggelser med manglende mulighed for selvforsyning med butikker og tjenesteydelser. Miljøministeriet havde således i 2007 en arbejdsdefinition, hvorefter landsbyer var bebyggelser, der havde mellem 50 og 1.000 indbyggere, eventuelt med en lidt højere øvre grænse[5]. I nyere kommuneplanlægning er ordet taget i brug for at betegne en mindre samlet bebyggelse, oftest bosætningsbyer, oftest uden servicetilbud og dagligvarehandel, men med lokale samlingssteder og beliggende i landzone[6]. Ud fra en opfattelse om at sådanne små bebyggelser ikke er ønskelige at opretholde har man undertiden bevidst forsøgt at undgå eller modvirke deres forsyning med tjenesteydelser[7], ja endog anbefalet deres sløjfning[8]. Et sådant standpunkt vidner imidlertid blot om indgroede fordomme om befolkningssamling som værende i sig selv ønskeligt, men hviler ikke på dybere forståelse for landsbyernes værdier.
Landsbyer trives nøjagtigt så godt som de mennesker der bor i dem. I moderne tid, hvor samfærdselsmidler - offentlige og egne - er tilgængelige for enhver, og hvor æterbårne elektoniske kommunikationsmidler lader sig bruge overalt, er betydningen af afstande mindsket på en måde, som er ny i de vestlige landes historie. Dette viser sig i den undertiden forekommende uønskelige spredning af bebyggelse til landskabeligt værdifulde områder, hvis brugs- og oplevelsesværdi mindskes efter princippet:
- Et hus generer,
- fem huse skæmmer, og
- ti huse ødelægger landskabet.
Over for dette er landsbybebyggelsen, en beskeden samling af huse samlet på steder, hvor det forstyrrer landskabets udnyttelse til agerbrug og/eller husdyrhold mindst muligt et godt alternativ.
Såvel i henseende til sysselsætning som landskabstilpasset bygningskultur, bevaringsmæssige værdier og i andre henseender vil de tidligere landsbyer kunne overleve i Danmark som i andre lande - ikke som landsbyer i oprindelig forstand men på en ny tids vilkår og tilpasset en ny tids behov[9].
Litteratur
- Aage Aagesen: "Befolkningen"; Atlas over Danmark, Bind 2, København 1961.
- Arne Gaardmand: Dansk Byplanlægning 1938-1992, Arkitektens Forlag 1993, ISBN 87-7407-132-7.
- Jan Eivind Myhre: "By-Tettsted-Urbanisering - En innledning", Grethe Authén Blom (red): Urbaniseringsprosessen i Norden, Del 3: Industrialiseringens første fase, Universitetsforlaget, Trondheim 1977, ISBN 82-00-01666-8.
- Erland Porsmose: Danske landsbyer; Gyldendal, Gylling 2008; ISBN 978-87-02-01690-1
Eksterne henvisninger
- E. A. Hagerup: "Fra Nord-Sumatras Urskov" (Geografisk Tidsskrift, Bind 26, 1921; s. 140-154)
- Kr. M. Jensen: "Rajasthan. Et jordbrugets grænseområde. En redegørelse for geografiske undersøgelser foretaget på den 3. Danske Centralasiatiske Ekspedition" (Geografisk Tidsskrift, Bind 51, 1951; s. 27-49)
- Margot Jespersen: "To verftlandsbytyper i den sydlige Nordsø-marsk" (Geografisk Tidsskrift, Bind 63, 1964; s. 64-76)
- Aa. H. Kampp & Kalevi Rikkinen: "Farms in a Finnish village (Levanto) 1787-1916", (Geografisk Tidsskrift, bind 72, 1973; s. 18-32)
- P. Lauridsen: "Om dansk og tysk Bygningsskik i Sønderjylland" (Historisk Tidsskrift, 6. række, Bind 6; 1895)
- M.Vahl: "The Urban Settlement of Denmark", (Geografisk Tidsskrift, bind 36, 1933; s. 5-34)
Noter
- ^ Aagesen, s. 40
- ^ Aagesen, s. 40; Erland Porsmose (s. 57) anvender samme begreb til at betegne landsbyer med over 20 gårde
- ^ Myhre, s. 10
- ^ Vahl, s. 33
- ^ Landsbyer i yderområder, side 11
- ^ Byer, landsbyer og landdistriktet
- ^ Gaardmand, s. 260f
- ^ Læserne: Ryd op i Danmark, Forsker: Nedlæg 500 landsbyer
- ^ Porsmose, s. 232f