Sébastien Le Prestre de Vauban

Vauban

Sébastien Le Prestre, seigneur de Vauban, senere marquis de Vauban (15. maj 1633 i Saint-Léger-de-Fougeret, Nièvre – 30. marts 1707 i Paris), ofte blot kaldet Vauban, var en fransk marskal og sin tids største fæstningsingeniør.

Vauban kom som 17-årig til den spanske armé under den berømte Condés befaling; på grund af sine matematiske kundskaber tiltrak han sig snart dennes opmærksomhed og blev anvendt som ingeniør. 1655 blev han officer i det franske ingeniørkorps og fandt her rig lejlighed til at udmærke sig ved flere fæstningsangreb; han ledede allerede 1658 belejringen af Gravelines, Ypern og Oudenarde. I den derpå følgende fredsperiode optrådte Vauban som fæstningskonstruktør og udkastede bl.a. planen til befæstningsanlæggene ved Dunkerque. I de senere uafbrudte krige under Ludvig XIV erhvervede han sig en enestående krigserfaring, idet han deltog i 140 slag og træfninger og til dels selv ledede 53 belejringer, men aldrig et forsvar. Tillige byggede han 33 nye og forandrede ca. 300 ældre fæstninger, deriblandt Luxembourg.

1677 blev Vauban generalinspektør over alle franske fæstninger, 1703 maréchal de France, og 1705 trådte han tilbage efter 57 års aktiv tjeneste. Vauban var ikke opfinder af nogen helt ny form, men han forbedrede og udviklede på genial vis de tidligere anvendte bastionær-systemer og forstod mesterlig at tilpasse sine udkast efter terrænet. Sædvanlig skelner man imellem 3 vaubanske fæstningssystemer — manérer —, I det hele rent bastionære; den 2. og 3. manér er væsentlig kun at betragte som forstærkede modifikationer af den 1.

Endnu højere end som fæstningskonstruktør står Vauban som grundlægger af det systematiske regelmæssige angreb, hvorved han, ved en rigtig anvendelse af de angrebsmidler, særlig de artilleristiske, som var til rådighed, skaffede angriberen en decideret overlegenhed i fæstningskrigen. Vauban indførte således ricochetskuddet, paralleller m.v. Han ville erobre fæstningen skridt for skridt med spaden og ikke ofre menneskeliv til ingen nytte ved uforberedte storme. Han samlede og begyndte et stort værk Mes oisivetés; uddrag heraf er fremkomne efter hans død under titelen Vaubans memoirer. Forskellige under Vaubans navn udkomne skrifter, bl.a.: Attaque et défense des places (1739) m.fl., er vel ikke forfattede af ham selv, men vistnok udarbejdede efter hans efterladte optegnelser. Hans Dime royale er et højst interessant finansvidenskabeligt værk.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Sébastien Le Prestre de Vauban

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.