Rasmus Jansen: Forskelle mellem versioner

Tilføj links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Wikificering!
Linje 4: Linje 4:
Hans oven angivne fødselsdag er den han selv opgiver, ifølge [[kirkebogen]] skal han være [[døbt]] [[25. november]]. Han blev dimitteret fra son fødebys [[latinskole]] [[1766]]. Den [[astronomisk]]e [[professor]] [[Christian Horrebow]] gav ham smag for [[matematisk]]e [[studier]], og [[1770]] blev han [[alumnus]] på [[Borchs Kollegium]] og 2. observator ved det astronomiske [[observatorium]]. Herved vandt han, der havde været en meget fattig Student, et anstændigt udkomme; men han beklagede siden at have tabt alt for megen tid for sit egentlige studium, [[teologien]].
Hans oven angivne fødselsdag er den han selv opgiver, ifølge [[kirkebogen]] skal han være [[døbt]] [[25. november]]. Han blev dimitteret fra son fødebys [[latinskole]] [[1766]]. Den [[astronomisk]]e [[professor]] [[Christian Horrebow]] gav ham smag for [[matematisk]]e [[studier]], og [[1770]] blev han [[alumnus]] på [[Borchs Kollegium]] og 2. observator ved det astronomiske [[observatorium]]. Herved vandt han, der havde været en meget fattig Student, et anstændigt udkomme; men han beklagede siden at have tabt alt for megen tid for sit egentlige studium, [[teologien]].


Efter at være vendt tilbage til dette tog han [[1774]] teologisk [[embedsexamen]] og ansattes året efter som [[kapellan]] i [[Holstebro]] og [[Maabjærg]]. Her kom han i "en meget vanskelig forbindelse", formodentlig med sognepræsten C.H. Holm, hvilket foranledigede hans forflyttelse til [[sognepræst]]eembedet for [[Flade]], [[Fladstrand]] og [[Gjerum]] menigheder [[1779]]. Her fra befordredes han atter til [[Nykøbing]], [[Lødderup]] og [[Elsø]] på [[Mors]] [[1782]], i hvilket embede han kort efter blev [[provst]] i [[Sønderherred]].
Efter at være vendt tilbage til dette tog han [[1774]] teologisk [[embedsexamen]] og ansattes året efter som [[kapellan]] i [[Holstebro]] og [[Maabjærg]]. Her kom han i "en meget vanskelig forbindelse", formodentlig med sognepræsten C.H. Holm, hvilket foranledigede hans forflyttelse til [[sognepræst]]eembedet for [[Flade Sogn (Frederikshavn Kommune)|Flade]], [[Fladstrand]] og [[Gjerum]] menigheder [[1779]]. Her fra befordredes han atter til [[Nykøbing Mors|Nykøbing]], [[Lødderup]] og [[Elsø]] på [[Mors]] [[1782]], i hvilket embede han kort efter blev [[provst]] i [[Sønderherred]].


Da Stiftsprovstiet i Aarhus 1793 blev ledigt, opfordrede Kancelliets Præsident ham til at søge det. Begge de Biskopper, i hvis Stifter han havde været ansat, Tetens og Studsgaard, gave ham de bedste Anbefalinger, de roser hans Duelighed og Veltalenhed; den sidste kalder ham et lysende Exempel i Stiftet, særdeles skikket til at blive Præst i en større købstad. Under Paaberaabelse heraf, saa vel som fordi han havde saa stor en Familie (10 Børn), indstillede Kancelliet ham til Embedet, som han ogsaa fik. Da Studsgaard 1806 tog sin Afsked fra Bispeembedet i Aalborg, blev han hans Eftermand. Han døde 26. Juni 1827 efter 1817 at have faaet Danebrogsordenens Kommandørkors.
Da [[stiftsprovst]]iet i [[Aarhus]] [[1793]] blev ledigt, opfordrede kancelliets præsident ham til at søge det. Begge de biskopper, i hvis stifter han havde været ansat, [[Tetens]] og [[Studsgaard]], gave ham de bedste anbefalinger, de roser hans duelighed og veltalenhed; den sidste kalder ham et lysende Exempel i Stiftet, særdeles skikket til at blive Præst i en større købstad. Under Paaberaabelse heraf, saa vel som fordi han havde saa stor en Familie (10 Børn), indstillede Kancelliet ham til Embedet, som han ogsaa fik. Da Studsgaard 1806 tog sin Afsked fra Bispeembedet i Aalborg, blev han hans Eftermand. Han døde 26. Juni 1827 efter 1817 at have fået Dannebrogsordenens Kommandørkors.


Der fældtes forskjellige Domme over ham efter hans Død; mange beskyldte ham for Hykleri og Nepotisme. Jørgen Thisted, der som Kapellan ved Budolphi Kirke i Aalborg havde lært ham nøje at kjende, roser ham derimod meget for den Kjærlighed, hvormed han antog sig unge Præster – aldrig, siger han, gik nogen Præst raadvild fra ham – og for den Nidkjærhed, hvormed han holdt over Lærens Renhed. Han havde den Vane selv i store Selskaber at sige højt, hvad han tænkte; men derved lagde han kun for Dagen, hvor rent hans Hjærte var. Han paadrog Bispestolen en betydelig Gjæld, saa at Regeringen for at faa den af betalt lod Embedet efter hans Død staa ubesat i henved 6 Aar, medens Stiftsprovsten som Vikar besørgede Forretningerne.
Der fældtes forskjellige Domme over ham efter hans Død; mange beskyldte ham for Hykleri og Nepotisme. Jørgen Thisted, der som Kapellan ved Budolphi Kirke i Aalborg havde lært ham nøje at kjende, roser ham derimod meget for den Kjærlighed, hvormed han antog sig unge Præster – aldrig, siger han, gik nogen Præst raadvild fra ham – og for den Nidkjærhed, hvormed han holdt over Lærens Renhed. Han havde den Vane selv i store Selskaber at sige højt, hvad han tænkte; men derved lagde han kun for Dagen, hvor rent hans Hjærte var. Han paadrog Bispestolen en betydelig Gjæld, saa at Regeringen for at faa den af betalt lod Embedet efter hans Død staa ubesat i henved 6 Aar, medens Stiftsprovsten som Vikar besørgede Forretningerne.

Versionen fra 27. jan. 2012, 07:22

Rasmus Jansen (30. november 1746 i Horsens – 26. juni 1827 i Aalborg) var en dansk biskop,

Hans oven angivne fødselsdag er den han selv opgiver, ifølge kirkebogen skal han være døbt 25. november. Han blev dimitteret fra son fødebys latinskole 1766. Den astronomiske professor Christian Horrebow gav ham smag for matematiske studier, og 1770 blev han alumnus på Borchs Kollegium og 2. observator ved det astronomiske observatorium. Herved vandt han, der havde været en meget fattig Student, et anstændigt udkomme; men han beklagede siden at have tabt alt for megen tid for sit egentlige studium, teologien.

Efter at være vendt tilbage til dette tog han 1774 teologisk embedsexamen og ansattes året efter som kapellan i Holstebro og Maabjærg. Her kom han i "en meget vanskelig forbindelse", formodentlig med sognepræsten C.H. Holm, hvilket foranledigede hans forflyttelse til sognepræsteembedet for Flade, Fladstrand og Gjerum menigheder 1779. Her fra befordredes han atter til Nykøbing, Lødderup og Elsø på Mors 1782, i hvilket embede han kort efter blev provst i Sønderherred.

Da stiftsprovstiet i Aarhus 1793 blev ledigt, opfordrede kancelliets præsident ham til at søge det. Begge de biskopper, i hvis stifter han havde været ansat, Tetens og Studsgaard, gave ham de bedste anbefalinger, de roser hans duelighed og veltalenhed; den sidste kalder ham et lysende Exempel i Stiftet, særdeles skikket til at blive Præst i en større købstad. Under Paaberaabelse heraf, saa vel som fordi han havde saa stor en Familie (10 Børn), indstillede Kancelliet ham til Embedet, som han ogsaa fik. Da Studsgaard 1806 tog sin Afsked fra Bispeembedet i Aalborg, blev han hans Eftermand. Han døde 26. Juni 1827 efter 1817 at have fået Dannebrogsordenens Kommandørkors.

Der fældtes forskjellige Domme over ham efter hans Død; mange beskyldte ham for Hykleri og Nepotisme. Jørgen Thisted, der som Kapellan ved Budolphi Kirke i Aalborg havde lært ham nøje at kjende, roser ham derimod meget for den Kjærlighed, hvormed han antog sig unge Præster – aldrig, siger han, gik nogen Præst raadvild fra ham – og for den Nidkjærhed, hvormed han holdt over Lærens Renhed. Han havde den Vane selv i store Selskaber at sige højt, hvad han tænkte; men derved lagde han kun for Dagen, hvor rent hans Hjærte var. Han paadrog Bispestolen en betydelig Gjæld, saa at Regeringen for at faa den af betalt lod Embedet efter hans Død staa ubesat i henved 6 Aar, medens Stiftsprovsten som Vikar besørgede Forretningerne.

Han er begravet på Hospitalskirkegården i Aalborg.

Kilder

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Rasmus_Jansen&oldid=5703769"