Frimureri: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
mNo edit summary
Linje 150: Linje 150:
* [[Bertel Thorvaldsen]]
* [[Bertel Thorvaldsen]]
* [[Bjørn Tidmand]]
* [[Bjørn Tidmand]]
* [[Jens Peter Trap]]
* [[J.P. Trap]]
* [[Troels Frederik Troels-Lund]]
* [[Troels Frederik Troels-Lund]]
* [[Glücksburgske slægt|Ulrik af Rosenborg]]
* [[Glücksburgske slægt|Ulrik af Rosenborg]]

Versionen fra 29. jan. 2012, 22:07

Vinkel og passer lagt oven på hinanden er frimurernes mest kendte symbol.

Frimureri er esoteriske læresystemer, der i vore dage baserer sig på indvielse gennem ritualer.

Ordet "frimurer" er en oversættelse af det engelske "freemason", hvilket betyder "fri murer". Det kommer af udtrykket "freestone-mason", der blev brugt i middelalderen om stenhuggere, bygmestre og arkitekter.

De middelalderlige lav bandt murere til et bestemt sted som f.eks. en by, og de kunne ikke uden videre rejse mellem forskellige arbejdssteder. Det førte til oprettelsen af "frie murere", dvs. murere, som ikke var bundet af et tilhørsforhold til et lav, men som frit kunne søge arbejde, hvor det fandtes. Disse frimurere blev hurtigt meget dygtige i deres fag, fordi de rejste omkring og derved løbende tilegnede sig nye kundskaber om den seneste viden inden for arkitektur og bygningskunst.

Frimurerne holdt deres møder i et lukket rum, en såkaldt loge. Kun medlemmer havde adgang til logen. Medlemmerne måtte underkastes en gradvis instruktion i idealer af etisk og metafysisk karakter gennem en serie fortrolige ritualer. De fleste grene af frimureriet har en fælles tro på "et højeste væsen" (Gud).

I 1700-tallet fik en række kongelige, kejsere, adelige og intellektuelle interesse for frimureriet. Logerne udviklede sig i denne periode til loger for de højeste samfundsklasser, og tilknytningen til murerfaget ophørte. Logerne ændrede sig dermed fra såkaldte operative loger til såkaldte spekulative loger. De operative loger var de frie mureres gilder, hvorimod de spekulative loger udviklede sig til det moderne frimureri, der eksisterer i dag. I vore dage er frimureriet en orden (f.eks. i Danmark: Den Danske Frimurerorden) eller et broderskab, og disse kan have karakter af gentlemans-klubber, hvor der – udover at holde fortrolige ritualer – diskuteres bl.a. filosofiske spørgsmål og litterære emner og afholdes arrangementer med f.eks. historiske og kulturelle temaer. Derudover udøver frimurere velgørenhed. I daglig tale er en frimurer en person, som er medlem af en frimurerloge.

Legender kontra faktuel historie

Frimurersymbol (vinkel og passer) hugget i sten.

Den engelske forsker i frimureri Bernard E. Jones sondrer mellem frimureriets legender og faktuelle historie:

De frie mureres gilder antog fra gammel tid andre samfundsgrupper end murerne, hvilket fremgår af Regiusmanuskriptet. Udviklingen fortsatte og forstærkedes i 1700-tallet, hvor en række kongelige, kejsere, adelige og intellektuelle fik interesse for frimureriet. Frimurerlogerne udviklede sig i denne periode til loger for de højeste samfundsklasser, og tilknytningen til murerfaget ophørte. Derfor sondredes mellem operative og spekulative loger. De operative loger var de frie mureres gilder, hvorimod de spekulative loger udviklede sig til det moderne frimureri, der stadig eksisterer i dag.

Storlogens konstitution

Freemason's Hall i Great Queen Street, London. The United Grand Lodge of England har haft sit hovedsæde her siden 1775.

Den 24. juni 1717 dannede fire engelske loger i London verdens første storloge (der senere udviklede sig til The United Grand Lodge of England).[1] Årsagen var ifølge James Anderson, at de fire loger ønskede, at frimurerne skulle ledes af en fælles stormester. I 1723 udgiver storlogen sin første konstitution. Forfatterne var sandsynligvis den skotske præst James Anderson, filosoffen John Theophilus Desaguliers og den tidligere stormester George Payne. Den deistisk inspirerede ingeniør og filosof Desaguliers skriver konstitutionens indledning, der lovpriser ordenens stormester og protektor "His Grace the DUKE of MONTAGU". James Anderson udvikler konstitutionens historiske legender på grundlag af ældre skrifter fra logerne.

Ifølge James Anderson skal en frimurer tro på et skabende princip, og han er udelukkende forpligtiget til at adlyde dydernes love. Hvad guddommen kaldes er en privat sag.

I 1738 udkommer en ny og mere fyldig version af konstitutionen. James Anderson er ikke historiker i moderne forstand. Hans oplysninger om storlogen er ofte upræcise; men værket er den eneste kendte kilde til udviklingen af storlogen i London i perioden 1717-1723.

Af The United Grand Lodge of Englands konstitution af 1960 fremgår følgende: "Lad en mands religion eller tilbedelse være hvad den måtte være, han er ikke ekskluderet fra ordenen, når bare han tror på Den Store Arkitekt af himmel og jord, og udfører de hellige pligter af moral." (her oversat til dansk). Ateister kan på denne baggrund ikke antages som medlemmer. I logerne må desuden ikke diskuteres forretning, politik eller religion. Denne filosofi er grundlaget for det humanitære frimureri.

Frimureri i Danmark

Frimureriet kom til Danmark i 1743, hvor logen St. Martin stiftedes i København af en række frimurere, der var medlemmer af storloger i udlandet. Herefter stiftedes yderligere en række loger i København og i hertugdømmerne. I 1749 oprettedes Den Dansk-Norske Provinsial-Storloge med Christian Conrad greve Danneskiold-Laurvig som stormester. Den Dansk-Norske Provinsial-Storloge blev nedlagt i forbindelse med indførelsen af frimurersystemet strikte observans i 1765, hvor et Præfektur under VII. Provins af strikte observans med navnet Binin i stedet blev oprettet. I 1767 blev St. Martin forenet med Zorobabel under det nye navn Zorobabel zum Nordstern. I 1778 etableredes endnu en loge i København, Friedrich zur Gekrönten Hoffnung, der i 1855 blev forenet med Zorobabel zum Nordstern, som derved fik sit nuværende navn Zorobabel og Frederik til det kronede Haab (i daglig tale kaldet Zorobabel og Frederik eller blot Z & F). Ud fra Zorobabel og Frederik er Den Danske Frimurerorden opstået, og Zorobabel og Frederik eksisterer stadig i dag som en af logerne i Den Danske Frimurerorden.[2][3]

Den Danske Frimurerorden

Den Danske Frimurerordens hovedsæde (stamhuset) i København, Blegdamsvej.
Uddybende Uddybende artikel: Den Danske Frimurerorden

Den Danske Frimurerorden nedstammer direkte fra Danmarks første frimurerloge, St. Martin, der blev stiftet 1743 i København.[4] Den Danske Frimurerorden kan med andre ord føre sin historie tilbage til 1743.

I vore dage arbejder Den Danske Frimurerorden efter det såkaldte svenske system med elleve grader.[4][5] Man skal være døbt i den kristne tro for at kunne blive medlem af Den Danske Frimurerorden. Den Danske Frimurerorden har regulariseret og anerkendt Det Danske Frimurerlaug og Johanneslogeforbundet, hvorfor disse er underlagt Den Danske Frimurerorden og dennes ledelse.

Den Danske Frimurerorden er den eneste danske logeorganisation, der er anerkendt af verdens ældste storloge, The United Grand Lodge of England,[6] grundlagt 1717 i London.[1]

Storlogen af Danmark

Uddybende Uddybende artikel: Storlogen af Danmark

Storlogen af Danmark er etableret den 14. april 1929 på grundlag af Stororienten af Danmark og Den Danske Stororient. Storlogen af Danmark arbejder efter ritualet Ritus Hauniensis (de københavnske riter), Mark-graden og Kongelig Buegrad (Royal Arch). Storlogen af Danmark optager mænd af enhver trosretning.

Storlogen af Danmark er medlem af CLIPSAS.[7]

Andre storloger og loger i Danmark

Storloger:

Loger uden storloge-regulering:
I Danmark er de fleste loger organiseret under selvstændige storloger, men der findes også enkelte uafhængige frimurerloger, som ikke er storloge-regulerede:

Kritik af frimureriet

Frimurerne ser religion som en privat sag. Denne holdning, kombineret med frimurernes ritualer og måden frimurere organiserer sig på, har ind imellem ført til konfrontationer mellem frimurere og ledere i totalitære stater.

Religiøse grupper, som bekender sig meget bogstaveligt til deres religion, må forholde sig kritisk til frimurernes idé om, at religion er en privat sag. Den dag i dag er frimureri lyst i band af paven, hvad der senest er understreget i en fortsat gældende bulle, der i 1983 blev signeret af kardinal Joseph Ratzinger, som i dag er Pave Benedikt 16.

Der har igennem tiderne helt frem til i dag været rejst kritik af frimureriet, som har budt på alt, fra at frimurere har en skjult politisk dagsorden (er en form for skyggeregering), uforenelighed med kristendom, til at frimureriet i virkeligheden er en satanistisk religion. Christian 6. var kritisk over for frimureriet.

I de fascistiske regimer Nazityskland og Spanien under Francisco Franco blev frimurere forfulgt. De socialistiske stater Sovjetunionen, Nord Korea, Kina og DDR forbød frimureri.

Frimurere i politik og kultur

Frihedsgudinden tegnet af Frédéric Auguste Bartholdi, som var frimurer.

En række politiske personligheder har været frimurere, f.eks. de amerikanske uafhængighedsforkæmpere Benjamin Franklin og George Washington, den moderate franske reformtilhænger Honoré Mirabeau, den preussiske reformator Karl von Stein, den sydamerikanske frihedshelt Simon Bolivar, de italienske frihedsmænd Cavour, Garibaldi og Mazzini, det københavnske liberale borgerskabs leder L.N. Hvidt, Tyrkiets reformator Kemal Atatürk, de tjekkoslovakiske statsmænd Edvard Benes og Jan Masaryk, Weimarrepublikkens forkæmper for fred og forsoning Gustav Stresemann, Churchill og Chiles præsident Salvador Allende. Også jakobineren Danton var frimurer.

Mange progressivt tænkende inden for filosofi og naturvidenskab blev frimurere, især i 1700-tallet og 1800-tallet, f.eks. den politiske filosof Montesquieu, encyklopædisterne Diderot og Helvétius, filosofferne Voltaire, Herder og Fichte, varmluftballonens opfinder Étienne Montgolfier, koppevaccinens opdager Edward Jenner, forfatter og modtager af Nobels Fredspris Carl von Ossietzky og danskerne landboreformatoren Tyge Rothe, litteraturkritikeren Werner Hans Frederik Abrahamson, tidsskriftredaktøren Knud Lyne Rahbek og fysikeren H.C. Ørsted.

Inspiration fra frimureriet kan iagttages i værker af en række kulturpersonligheder, der var frimurere:

Retssag i 1975-1982

Poul Martinsen arbejdede i 1975 med en dokumentarfilm ved navn Det hemmelige Danmark, der skulle sendes på DR, hvor nogle af Den Danske Frimurerordens optagelsesritualer blev beskrevet gennem rekonstruktioner ud fra en række artikler i Politiken. Den Danske Frimurerorden protesterede imidlertid imod offentliggørelsen og fik nedlagt et fogedforbud, da man mente, at ritualerne hørte under private forhold og derfor var beskyttede mod offentliggørelse. Den 3. juni 1982 stadfæstede Højesteret fogedforbudet og dømte endvidere, at optagelserne og samtlige kopier heraf skulle destrueres.[8]

Kendte frimurere

Danske frimurere (udvalg)

Logebygning i Washington D.C.
Logebygning i Alexandria (Virginia).
Logebygning i Oslo.

Se også kategorien "Frimurere fra Danmark"

Udenlandske frimurere (udvalg)

Wolfgang Amadeus Mozart.
George Washington i frimurerbeklædningen.

Se også "List of Freemasons" (engelsk)
Se også kategorien "Frimurere"

Se også

Litteratur

  • Bartholdy, Nils G. (red.): Acta Masonica Scandinavica (årbog for de nordiske forskningsloger)
  • Bugge, K.L.: Det Danske Frimureries Historie, 2 bind, Rom, 1910-1927
  • Duetoft, Peter: Frimureri – fortid eller fremtid?, Danmark, 2003
  • Jones, Bernard E.: Freemasons Guide and Compendium, Harrap, 1950
  • Kjeldsen, Jørgen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, Den Danske Frimurerorden, 1992 og 1993
  • Lennhoff, Eugen: The Freemasons, Danmark, 1994

Referencer

  1. ^ a b History of Freemasonry, The United Grand Lodge of Englands hjemmeside. (engelsk)
  2. ^ Bugge, K.L.: Det Danske Frimureries Historie, Danmark, 1909.
  3. ^ Kjeldsen, Jørgen (red.): I Guld og Himmelblåt – Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, Den Danske Frimurerorden, 2. oplag, 1993, s. 55-56.
  4. ^ a b Historie, Den Danske Frimurerordens hjemmeside.
  5. ^ Opbygning, Den Danske Frimurerordens hjemmeside.
  6. ^ Recognised Grand Lodges in Europe (se "Grand Lodge of Denmark"), The United Grand Lodge of Englands hjemmeside. (engelsk)
  7. ^ Members, CLIPSAS' hjemmeside. (engelsk)
  8. ^ Højesterets afgørelse i sag 193/1977, afsagt 3. juni 1982, U 1982.750 H
  9. ^ The Most Powerful Freemasons Ever – Silvio Berlusconi belonged to a blackballed lodge, Business Insider. (engelsk)
  10. ^ Berlusconi: The power of personality, BBC News. (engelsk)

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information:

Skabelon:Link FA Skabelon:Link FA Skabelon:Link GA Skabelon:Link GA

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Frimureri&oldid=5710514"