Sojabønne: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m r2.7.1) (Robot tilføjer eu:Soja |
Vagobot (diskussion | bidrag) m r2.7.2) (Robot tilføjer zh-min-nan:N̂g-tāu |
||
Linje 118: | Linje 118: | ||
[[war:Glycine max]] |
[[war:Glycine max]] |
||
[[zh:大豆]] |
[[zh:大豆]] |
||
[[zh-min-nan:N̂g-tāu]] |
|||
[[zh-yue:黃豆]] |
[[zh-yue:黃豆]] |
Versionen fra 30. jan. 2012, 09:30
Sojabønne | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division |
Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse |
Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden |
Fabales (Ærteblomstordenen) |
Familie |
Fabaceae (Ærteblomstfamilien) |
Underfamilie | Faboideae |
Tribus | Phaseoleae |
Slægt | Glycine |
Art | G. max |
Videnskabeligt artsnavn | |
Glycine max (L.) Merr. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Sojabønne, Soja hispida eller Glycine max, er en enårig urt af ærteblomstfamilien som stammer fra Østasien.
Historie
Fra gammel tid har soja været et af de vigtigste næringsmidler i Asien; bønnen dyrkes nu også i Sydeuropa og Amerika.
Anvendelse
Af de olieholdige frø, sojabønnerne, presses sojaolie, som anvendes til fremstilling af bl.a. margarine og sæbe.
Resterne fra presningen anvendes i kraftfoderkager, sojakager, og i sojamel. Af de kogte bønner fremstilles bl.a. sojamælk og tofu, men selvfølgelig også en krydderisovs, sojasovs (også kaldet shoyu og tamari).
Yderligere er sojabønnen blevet en meget populær på sushirestauranter, i form af misosuppe, samt serveret let kogte i bælg med havsalt under navnet edemame.
Søsterprojekter med yderligere information: |