Spring til indhold

Kejserkrigen: Forskelle mellem versioner

13 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
m
→‎Baggrund: rettet intern henvisning
(→‎Eksterne henvisninger: indsat ekstern henvisning)
m (→‎Baggrund: rettet intern henvisning)
Trediveårskrigen blev indledt med [[den bøhmiske opstand]], som Christian først i 1620'erne forsøgte at støtte. Böhmerne havde nægtet at anerkende valget af [[Ferdinand af Steirmark]] til kejser og havde i stedet indsat [[kurfyrste]] [[Frederik af Pfalz]], der var [[calvinist]] og leder af protestanternes tyske forbund, som konge af [[Böhmen]]. Denne var imidlertid kommet under pres fra kejseren, Spanien og andre katolske magter og måtte efter, at en kejserlig hær havde besejret böhmerne, måttet gå i landflygtighed. Han var imidlertid gift med en datter af Christian 4.s søster, dronning [[Anna]], der var gift med [[Jakob 1. af England]], og Christian 4. kunne derfor af familiemæssige hensyn være motiveret til at støtte protestanterne i Tyskland.
 
Samtidig havde Christian 4. ønske om at styrke sin stilling i [[Den Nedersaksiske Kreds|Den nedersachsiske Kreds]] i Nordtyskland. I 1603 var det lykkedes ham at opnå formel hyldning som den, der havde overhøjheden over [[Hamborg]]. Christian 4. ønskede at få sin næstældste søn Frederik valgt til [[ærkebiskop]] i [[Bremen-Verden|Bremen]] og [[biskop]] i [[Verden]] stift sydøst for Bremen. Derved ville han også bedre kunne klemme Hamborg ved at have opnået kontrollen over de to floder [[Elben]]s og [[Weser]]s udmundinger. I 1617 havde han anlagt fæstningen og staden [[Glückstadt]] i [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] ved Elbens nordkyst, og herfra forsøgte han at beherske indsejlingen til Hamborg og fik indført [[Elbtolden]] som et sydligt modstykke til [[Øresundstolden]].
 
Ved dette fremstød ville han tillige presse Nederlandene, der i modvilje mod Øresundstolden havde indgået et forbund med hansestaden Lübeck og Sverige. I forbindelse hermed spillede det en betydelig rolle, at Danmark i kraft af de fremskudte besiddelser [[Gotland]] og [[Øsel]] ([[Saaremaa]]) hidtil stort set havde kunnet kontrollere hele den sydlige del af Østersøen (''Dominium Maris Baltici''), men efter et svensk fremstød på den baltiske østkyst havde Sverige i 1621 erobret Riga, og 1625-1626 resten af [[Livland]], hvorved en fortsat svensk ekspansion langs den baltiske sydkyst blev en åbenbar fare, som i givet fald ville true med at indkredse Danmark fra syd.
 
Endelig spillede det en betydelig rolle, at Danmark indgik forsvarsforbund med dels Nederlandene (der havde frigjort sig fra spansk overherredømme), dels England og i forbindelse hermed at få indsat hertug Frederik som [[koadjutor]] (ærkebispens medhjælper) i Bremen og som bisp i Verden. Ved at stille sig i spidsen for et nordeuropæisk protestantisk forsvarsforbund ville Christian 4. således kunne opnå større prestige, at få sin søn velanbragt, at styrke sin magt over Hamborg og at stække et eventuelt fortsat svensk fremstød langs den baltiske sydkyst samt muligvis at hjælpe sin nieces ægtefælle.
 
== Manglende støtte fra rigsrådet og de allierede ==
95.108

redigeringer