Tempeltræ

Tempeltræ
Tempeltræ (Ginkgo biloba), hanligt individ.
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Ginkgophyta (Tempeltræ-rækken)
Klasse	Ginkgoopsida (Tempeltræ-klassen)
Orden	Ginkgoales (Tempeltræ-ordenen)
Familie	Ginkgoaceae (Tempeltræ-familien)
Slægt	Ginkgo (Tempeltræ-slægten)
Art	Ginkgo biloba
Hjælp til læsning af taksobokse

Ginkgo-træ-allé i Tokyo

Fossil af Ginkgo-blade

Tempeltræ (Ginkgo biloba) er et løvfældende træ med en slank, næsten søjleagtig vækstform. Der kendes dog også træer med en bredkronet, kuplet vækst, anses for at være "huntræer", hvad der dog ikke findes nogen grund til at mene. Stammen bliver ofte flerdelt og tilmed flere gange. Hovedgrenene er opstigende hos den ene form, men vandrette hos den anden. Barken er først lysebrun og glat. Senere bliver den grå, ru og lidt afskallende i strimler. Til sidst er den grå og furet. Knopperne på ældre skud er i virkeligheden bittesmå dværgskud. De sidder spredt på grenene, ligesom de normale knopper på étårsskuddene. Bladene er tolappede, læderagtige og helrandede med vifteformede bladribber. Begge sider er lysegrønne. Høstfarven er gul. Hunlige og hanlige blomster findes på hver sine træer. På hunlige træer kan man finde blommeagtige, gulgrønne frugter, der stinker af harsk smør (smørsyre-lugt). Frugter ses kun nu og da i Danmark, og frøene modner ikke ordentligt her.

Ikke-synlige træk

Rodnettet består af en dybtgående hovedrod med masser af kraftige, tæt forgrenede siderødder. Planten indeholder en række stoffer, der har virkning på mennesker. I Østen har man i århundreder anvendt løvet som medicin mod svampe- og bakterieinfektioner. Det vedholdende rygte om, at bladene indeholder stoffer, der hindrer urinafgang, kan ikke bekræftes.

Størrelse

30 x 10 m (20 x 10 cm/år).

Hjemsted

Tempeltræet blev først kendt af europæere i Japan, hvor det findes dyrket ved templerne, og hvor det også findes forvildet. Træet hører dog hjemme i de fugtige blandingsskove langs floderne i det centrale Kina, hvor det (på Emei-bjerget) bl.a. vokser sammen med Kalopanax pictus, Cunninghamia lanceolata, Duetræ, Vinterlue, Perny-Kristtorn, Almindelig Sommerfuglebusk, Pilebladet Dværgmispel, Klatre-Brombær, Klatre-Hortensie, Japansk Iris og Bronzeblad.

I 1730 blev det første tempeltræ importeret fra Asien til Europa. Det blev plantet i Utrechts Botaniske Have i Holland, hvor det står endnu i dag.

Fossil historie

Tempeltræet har eksisteret i mindst 240 millioner år. I dag er der blot én art tilbage. Slægten kendes fra 125 millioner år gamle forsteninger på Bornholm og fra 4 millioner gamle aflejninger i Nordtyskland. Træet har altså givetvis været i Danmark i over 100.000.000 år. Det kendes fra fossiler fra Jura-tiden der er næsten identiske med den nulevende art. I modsætning til Nåletræer nedstammer Gingko fra Frøbregnerne, sandsynligvis fra gruppen Peltaspermales. Veddet hos Ginkgo er opbygget som hos nåletræerne - hvilket klart adskiller Ginkgo fra frøbregnerne og koglepalmerne, men ligesom hos koglepalmer har sæd-cellerne egen fremdrift. Både mboile sæd-celler og bladenes form er fællestræk mellem Ginkgo/koglepalmer og Bregne. (Bladene hos Ginkgo og koglepalmer minder slet ikke om hinanden, men for begge findes der bregner med lignende blade.)

Eksterne kilder/henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Tempeltræ
• The Gingko Pages
• dmoz:Ginkgo
• Gingko
• Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).