Beton: Forskelle mellem versioner
m r2.7.1) (Robot tilføjer be:Бетон |
RjpBot (diskussion | bidrag) m r2.7.2) (robot Tilføjer: ml:കോൺക്രീറ്റ് |
||
| Linje 64: | Linje 64: | ||
[[lt:Betonas]] |
[[lt:Betonas]] |
||
[[lv:Betons]] |
[[lv:Betons]] |
||
[[ml:കോൺക്രീറ്റ്]] |
|||
[[mn:Бетон]] |
[[mn:Бетон]] |
||
[[ms:Konkrit]] |
[[ms:Konkrit]] |
||
Versionen fra 9. feb. 2012, 14:33
Beton er et kunstigt frembragt byggemateriale, der består af cement (typisk Portlandcement), sand, sten og vand. Anvendes et andet tilslagsmateriale end sten (f.eks. letklinker), navngives betonblandingen efter dette materiale. Blandingsforholdet angives som vægtandele af de tre første bestanddele. Vandmængden kan så anvendes til at regulere styrken - mindre vand giver højere styrke.[1]
Som byggemateriale udmærker det sig ved at være formbart under støbningen, have høj trykstyrke efter hærdningen, samt god vejrbestandighed. Ved at indstøbe armeringsjern (dvs. stålstænger) kan man desuden øge trækstyrken markant. Dette kaldes armeret beton eller jernbeton.[1] Denne egenskab udnyttes bl.a. i bjælker af beton, da de uden armering knækker forholdsvist nemt. Med armering kan bjælkens styrke øges betragteligt.[2]
Betonen er en gammel opfindelse. Man ved med sikkerhed, at der i Oldtidens Grækenland og blandt etruskerne blev fremstillet et materiale, der minder om vore dages beton. Det blev anvendt bredt til bygningsværker - bl.a. huse, akvædukter og broer. Og en stor del af disse konstruktioner findes fortsat, bl.a. Pantheons kuppel, der spænder 45 meter.[3]
Takket være den romerske arkitekt Vitruvius' værk Ti bøger om arkitektur, har man i dag et ret godt kendskab til, hvordan man fremstillede datidens bindemiddel: Der var tale om en blanding af kalk og kiselsyre. Ved tilsætning af vand, sker der en kemisk reaktion imellem de tre materialer, som danner kalciumsilikathydrat ("CSH" – CaO+SiO2+H2O). Denne teknik var en længere årgang tabt, indtil man fandt Vitruvius' værk i år 1414. Kalk er således fortsat hovedbestanddelen i betonblandinger.[3]
Der er visse undersøgelser, som peger på, at man i det gamle Egypten allerede ved opførelsen af den store pyramide i Giza, kendte til fremstillingen af kunstige sandsten - en form for beton.[4][5]
Tidligere deponerede man brokkerne fra nedrevne betonkonstruktioner. I dag sørger man for i stigende grad at knuse affaldet, så det kan genanvendes som bærelag for nye veje.[6] Sammen med knust asfalt indgår knust beton i produktet genbrugsstabil.[7]
Se også
Kilder
- ^ a b Bengtsson, Lasse (2006). Byggeriets materialer (2. udgave udgave). København: Nyt Nordisk Forlag. s. 104-129. ISBN 87-17-03851-0.
- ^ Filler, Jeff (2008-12-19). "Strength of a Reinforced Concrete Beam" (engelsk). Associated Content, Inc. Hentet 2010-11-09.
- ^ a b Burström, Per Gunnar (2001, 2007). Byggnadsmaterial (svensk) (2. oplag, 5. udgave udgave). Lund: Studentlitteratur. s. 204-206. ISBN 978-91-44-02738-8.
{{cite book}}: Tjek datoværdier i:|år=(hjælp) - ^ Davidovits, Joseph. Why the pharaohs built the Pyramids with fake stones (engelsk). Saint-Quentin: Geopolymer Institute. ISBN 978-2-9514820-4-3.
- ^ Larsen, Erik (2003). "Bygningen af Keops pyramide" (PDF). 84 (6/7): 12, 14. ISSN 0011-6335.
{{cite journal}}: Cite journal kræver|journal=(hjælp); Ukendt parameter|publikation=ignoreret (hjælp) - ^ Pihl, Knud A. (2003). "Succesfuld genanvendelse i vejsektoren" (PDF) (2): 56-58. ISSN 0011-6548.
{{cite journal}}: Cite journal kræver|journal=(hjælp); Ukendt parameter|publikation=ignoreret (hjælp) - ^ DSV Miljø. "Genbrugsstabil - 020/032". Hentet 2010-11-09.
 | Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |