Modstandsbevægelse: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Minsbot (diskussion | bidrag)
m r2.7.2) (Robot tilføjer hy:Դիմադրություն
ZéroBot (diskussion | bidrag)
m r2.7.1) (Robot tilføjer es:Movimiento de resistencia
Linje 31: Linje 31:
[[de:Widerstand (Politik)]]
[[de:Widerstand (Politik)]]
[[en:Resistance movement]]
[[en:Resistance movement]]
[[es:Movimiento de resistencia]]
[[et:Vastupanuliikumine]]
[[et:Vastupanuliikumine]]
[[fi:Vastarintaliike]]
[[fi:Vastarintaliike]]

Versionen fra 11. feb. 2012, 02:06

Modstandsbevægelser er ikke-militære enheder eller grupper af individer, som kæmper mod invasionsstyrker i et okkuperet land enten ved brug af fysisk/væbnet kamp eller ved civil ulydighed.

Mange grupper, som eksempelvis EU anser for terrororganisationer, beskriver sig selv som frihedskæmpere eller modstandsbevægelser. Der foregår en politisk kamp om klassificeringen af grupper, som kæmper for national selvstændighed. Hvis en sådan gruppe af de store, internationale politiske aktører (eksempelvis EU eller FN) bliver klassificeret som terrorister, vil de typisk blive boycottet diplomatisk, økonomisk, politisk og eventuelt kulturelt. Det gælder eksempelvis organisationen Hamas, der kæmper for oprettelsen af en palæstinensisk stat. Hamas er (især fordi, de har anvendt selvmordsbombere i Israel) af EU klassificeret som en terrororganisation, men de er samtidig den ledende kraft i regeringen i de palæstinensiske selvstyreområder. Derfor bliver disse selvstyreområder boycottet af EU.

I Spanien har forskellige baskiske grupper og politiske partier (eksempelvis Batasuna) kæmpet for at blive taget af den spanske regerings liste over terrororganisationer, hvor de er medtaget på grund af politisk tilknytning til ETA. Det er i den spanske stats interesse at klassificere grupper, der arbejder for løsrivelse af Baskerlandet fra Spanien, som terrorister. Det gør det lettere at bekæmpe disse grupper. Den spanske stat ønsker ikke baskisk løsrivelse. Grupperne selv har naturligt den modsatte interesse, idet en klassificering som terrorister gør det vanskeligt for dem at have diplomatisk og politisk samarbejde med partier og regeringer i andre lande.

Den politiske kamp om at definere, hvad der er terror og hvad der er legitim modstandskamp, og om at klassificere, hvem der er terrorister og hvem der er modstandskæmpere, har store konsekvenser.

Modstandsbevægelse henviser til flere organisationer, terrororganisationer og grupper:

Litteratur

2. verdenskrig

  • Hæstrup, Jørgen (1976). Den 4. våbenart - Hovedtræk af de europæiske modstandsbevægelsers historie 1939-45. Odense: Odense Universitetsforlag. ISBN 87-7492-173-8.