Jernbanestation: Forskelle mellem versioner
m r2.7.1) (Robot tilføjer fa:ایستگاه قطار |
flere uklarheder |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Bahnhof Oberdöbling.jpg|thumb|Oberdöbling Station i Østrig]] |
[[Fil:Bahnhof Oberdöbling.jpg|thumb|Oberdöbling Station i Østrig]] |
||
En '''station''' (eller '''jernbanestation''') er et sted, hvor [[ |
En '''station''' (eller '''jernbanestation''') er et sted, hvor tog standser. [[Passager]]er kan stige på eller af [[tog]]. Stationer har som regel en eller flere [[stationsbygning]]er og et antal [[perron]]er. Det kan også være et sted uden passagerekspedition som [[Skelbæk Station]] (på S-banen ved [[Dybbølsbro Station]]) ved København. |
||
== Specifikationer == |
== Specifikationer == |
||
Nogle stationer har kun et enkelt spor som [[Ø. Toreby Station|Øster Toreby]], mens andre kan have langt over 20 spor. |
|||
De fleste stationer i [[Danmark]] |
De fleste stationer i [[Danmark]] har [[billetautomat]]er, der kan benyttes døgnet rundt. I åbningstiden kan passagerne flere steder serviceres i et billetkontor med [[kiosk]]. |
||
Passagernes ind- og udstigning sker normalt via en perron. Er der to eller flere spor, er der som regel flere perroner |
Passagernes ind- og udstigning sker normalt via en perron. Er der to eller flere spor, er der som regel flere perroner med adgang via overgange i niveau (perronovergange), overgangsbroer, eller tunneller under sporene. |
||
Sikkerhedsmæssigt er der typisk en markering |
Sikkerhedsmæssigt er der typisk en gul markering af, hvor langt passagererne må gå, når der ikke holder et tog ved perron. Skærmdøre er sikrere alternativ, og de benyttes bl.a. i [[Københavns Metro]]s undergrundsstationer. |
||
=== Jernbaneteknisk definition === |
=== Jernbaneteknisk definition === |
||
Jernbaneteknisk bruges betegnelsen station om et [[togekspeditionssted]] der |
Jernbaneteknisk bruges betegnelsen station om et [[togekspeditionssted]], der deltager i den sikkerhedsmæssige afvikling af [[toggang]]en som [[togfølgestation]]. Mange ekspeditionssteder - som Nørreport og Øster Toreby - er ikke egentlige stationer, men [[holdested]]er. De skal betegnes [[trinbræt]]. |
||
== Trafik == |
== Trafik == |
||
Mange stationer |
Mange stationer bruges ikke kun til en enkelt transportform, men også til decideret omstigning. [[Nørreport station]] servicerer fx både [[regionaltog]], [[S-tog]], [[Københavns Metro|metro]] og [[bus]]ser. Af den grund er den en af de mest trafikerede stationer i hele Danmark{{kilde mangler|dato=Uge 43, 2011}}. |
||
For at afvikle en flydende trafik |
For at afvikle en flydende trafik er det vigtigt at strukturen og organiseringen fungerer på en station. Hvis et tog går i stå på en enkeltsporet station, som [[Øster Toreby]] eller i Københavns Metro, kan andre tog ikke passere. I nogle tilfælde kan problemetsom i metroen løses ved hjælp af [[sammenfletningskammer|sammenfletningskamre]] og [[sporskifte]]r. |
||
== Se også == |
== Se også == |
||
Versionen fra 13. feb. 2012, 08:34
En station (eller jernbanestation) er et sted, hvor tog standser. Passagerer kan stige på eller af tog. Stationer har som regel en eller flere stationsbygninger og et antal perroner. Det kan også være et sted uden passagerekspedition som Skelbæk Station (på S-banen ved Dybbølsbro Station) ved København.
Specifikationer
Nogle stationer har kun et enkelt spor som Øster Toreby, mens andre kan have langt over 20 spor.
De fleste stationer i Danmark har billetautomater, der kan benyttes døgnet rundt. I åbningstiden kan passagerne flere steder serviceres i et billetkontor med kiosk.
Passagernes ind- og udstigning sker normalt via en perron. Er der to eller flere spor, er der som regel flere perroner med adgang via overgange i niveau (perronovergange), overgangsbroer, eller tunneller under sporene.
Sikkerhedsmæssigt er der typisk en gul markering af, hvor langt passagererne må gå, når der ikke holder et tog ved perron. Skærmdøre er sikrere alternativ, og de benyttes bl.a. i Københavns Metros undergrundsstationer.
Jernbaneteknisk definition
Jernbaneteknisk bruges betegnelsen station om et togekspeditionssted, der deltager i den sikkerhedsmæssige afvikling af toggangen som togfølgestation. Mange ekspeditionssteder - som Nørreport og Øster Toreby - er ikke egentlige stationer, men holdesteder. De skal betegnes trinbræt.
Trafik
Mange stationer bruges ikke kun til en enkelt transportform, men også til decideret omstigning. Nørreport station servicerer fx både regionaltog, S-tog, metro og busser. Af den grund er den en af de mest trafikerede stationer i hele Danmark[kilde mangler].
For at afvikle en flydende trafik er det vigtigt at strukturen og organiseringen fungerer på en station. Hvis et tog går i stå på en enkeltsporet station, som Øster Toreby eller i Københavns Metro, kan andre tog ikke passere. I nogle tilfælde kan problemetsom i metroen løses ved hjælp af sammenfletningskamre og sporskifter.
Se også
 | Spire Denne jernbaneartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |