Epitel: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Luckas-bot (diskussion | bidrag)
m r2.7.1) (Robot tilføjer te:ఉపకళా కణజాలము
Luckas-bot (diskussion | bidrag)
m r2.7.1) (Robot tilføjer be:Эпітэлій
Linje 21: Linje 21:
[[af:Epiteelweefsel]]
[[af:Epiteelweefsel]]
[[ar:نسيج طلائي]]
[[ar:نسيج طلائي]]
[[be:Эпітэлій]]
[[bg:Епителна тъкан]]
[[bg:Епителна тъкан]]
[[ca:Teixit epitelial]]
[[ca:Teixit epitelial]]

Versionen fra 15. feb. 2012, 13:32

Epitel er en gruppe højt specialiserede celler, der beklæder alle kroppens ydre og indre overflader; desuden dannes alle kroppens kirtler af epitel. Ved exokrine kirtler vokser en celleklump ind fra overfladen og udvider sig dybere ind, idet forbindelsen til overfladen bliver bevaret, så kirtlen kan udskille sit produkt - fx spyt. Hos de endokrine kirtler - de hormonproducerende - forsvinder udførselsgangen, og kirtlen udskiller sit produkt til blodet.

Epitel nedstammer fra alle tre kimblade - ektoderm, mesoderm og endoderm.

Epitel kan deles i flere typer:

  • Flerlaget forhornet pladeepitel - bl.a. huden.
  • Flerlaget uforhornet pladeepitel - slimhinder udsat for slid, bl.a. i munden.
  • Enlaget cylinderepitel - findes i store dele af mave-tarm-systemet.
  • Pseudolagdelt epitel - findes bl.a. i luftvejene.
  • Pseudolagdelt epitel med cilier - også i luftvejene.
  • Overgangsepitel/urotel - findes kun i urinvejene. Kan strækkes i ekstrem grad.
  • Flad enlaget pladeepitel - kroppens indvendige hinder, bughinder og lungehinder.
  • Endotel - en speciel type enlaget pladeepitel, der beklæder karrenes inderside.
  • Kirtelepitel - som nævnt er alle kirtler i kroppen dannet af epitelceller.
  • Sædproducerende epitel.