Internet Explorer: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m r2.6.4) (Robot tilføjer vep:Internet Explorer
m Tilføjet {{Forældet}}
Linje 1: Linje 1:
{{Forældet}}
{{Infoboks software
{{Infoboks software
|navn = Windows Internet Explorer
|navn = Windows Internet Explorer

Versionen fra 15. feb. 2012, 19:55

Windows Internet Explorer
[[Fil:Internet Explorer|113px]]
Udvikler(e) Microsoft
Udgivet August 1995
Stabil version 9.0.8112.16421 (Win Vista/7
Nyeste version 10.0.
Operativsystem Windows
Licens Ophavsret MS-EULA
Hjemmeside Hjemmeside

Windows Internet Explorer (tidligere Microsoft Internet Explorer, ofte forkortet IE) er en webbrowser fra Microsoft. Internet Explorer er den mest udbredte browser med en anslået markedsandel på 80-90 %[1] [2] (januar 2007).

Den seneste version af Internet Explorer er version 7, der blev frigivet 18. oktober 2006 (dansk udgave 21. december 2006). Det er første nye udgave i 5 år. Version 7 kan dog kun benyttes på Windows XP SP2 og nyere udgaver af Microsoft Windows. Version 6 kan benyttes på de fleste udgaver af Windows, mens Internet Explorer til Macintosh (der i realiteten er et helt andet program) ikke længere udvikles. Sidste udgave til Macintosh er Internet Explorer 5.2.

Historie

Internet Explorer startede som en af mange browsere baseret på OEM-licenser af pionerproduktet Spyglass Browser, en teknologi der ved version 4 stort set var skrevet ud af produktet. Spyglass baserede sig på Mosaic fra NCSA, der var blandt de allerførste browsere.

Internet Explorer blev først rigtig udbredt fra version 3, der blev frigivet 13. august 1996. I slutningen af 1990'erne kæmpede Internet Explorer og Netscape Navigator om at overtage positionen som den mest udbredte browser - en position som Netscape Navigator havde indtaget få år forinden. Netscape Navigator 3 blev frigivet få dage efter Internet Explorer 3 og herefter var browserkrigen for alvor skudt i gang. Med udgivelsen af Internet Explorer 4 (oktober 1997) fik Microsoft det trumfkort der kunne afgøre browserkrigen. Browseren var hurtigere end Netscape Navigator 4 (frigivet juni 1997) og den kunne håndtere dynamiske sider bedre end modparten.

Da Internet Explorer 4 blev frigivet, havde Netscape Navigator en markedsandel på ca. 72 %. To år senere, i 1999, var det faldet til blot 35 % mens Internet Explorers markedsandel i samme periode steg fra ca. 17 % til 62,5 %.

Version 5 udkom med Windows 98 SE, 10. juni 1999. Den bød bl.a. på understøttelse af XML og XSL. Version 5.5 udkom i juli 2000, bl.a. med forbedret understøttelse af HTML- og CSS-standarderne.

27. august 2001 udkom Internet Explorer 6. Nyt i version 6 var bl.a. indførelsen af en doctypekontakt der gjorde det muligt at få browseren til at benytte to forskellige regelsæt til håndteringen af HTML og CSS - ét der svarede til tidligere udgaver af Internet Explorer og ét der i højere grad levede op til de officielle webstandarder fra W3C.

18. oktober 2006 udkom Internet Explorer 7, der blandt indeholder et indbygget anti-phising filter, tabbed browsing mv. Som en nyhed har IE 7 også faneblade, kendt fra Mozilla Firefox og Netscape Navigator.


Om udbredelsen af Internet Explorer

En årsag til Internet Explorers store udbredelse kan være, at den er integreret med styresystemet Microsoft Windows og distribueres sammen med det. Dette gav anledning til en retssag, som det amerikanske justitsministerium og 20 delstater anlagde mod Microsoft i 2000. Microsoft blev beskyldt for at misbruge sin dominerende position på markedet for styresystemer til at opnå en uretmæssig andel af markedet for webbrowsere. Sagen endte i 2002 med et forlig. En række af de delstater, der var med til at anlægge sagen, mente ikke, at forliget gik langt nok, men forliget blev i 2004 stadfæstet af USA's højesteret.

Referencer


SoftwareSpire
Denne artikel om software og programmering er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Skabelon:Link GA